85.000 danskere risikerer ludomani

For de fleste sker der ikke noget ved at spille lotto eller tage et slag poker, men mange er i risikogruppen for at blive problemspillere eller ludomaner. Typisk for dem er at de overvurderer deres egne evner og tror at de kan vinde ved at gamble, hvis de er dygtige nok.

Mange af de spillere, der er i fare for at blive ludomaner, overvurderer deres evner og tror, at de kan bruge dem til at vinde. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Hvis pengespil er det første, du tænker på om morgenen, hvis du bare må spille igen for at vinde det tilbage, du har tabt, og hvis du ikke taler med dine pårørende om dine spil og især dine tab, så er du problemspiller og måske endda ludoman.

Dem er der ifølge internationale screeningsmetoder ca. 85.000 af i Danmark.

Programleder Jens Bonke, Socialforskningsinstituttet, har som anden del af sin store kortlægning af spilleproblemer i Danmark undersøgt, hvorfor nogle bliver problemspillere, der ikke kan styre deres spilletrang.

»Det er karakteristisk for problemspillerne, at de overvurderer deres egne evner til at vinde i spil. Flere problemspillere end ikke-problemspillere mener, at gambling er en måde at tjene penge på, hvis man er dygtig. Det er udsigten til gevinst og spændingen ved at spille, der driver dem,« siger Jens Bonke, der har baseret sin undersøgelse på uddybende geninterviews med 453 af de 8.000 danskere over 18 år, der indgik i første del af hans undersøgelse »Ludomani i Danmark«. Halvdelen af de interviewede er problemspillere, resten er kontrolgruppe.

Problemspillerne satser på alle former for spil på casino, i kiosken eller på nettet og de fleste spiller alene, ikke for at være sammen med andre. 80 pct. af dem spiller for at få spænding, men 45 pct. oplever desuden en vis afslapning ved pengespil.

Flere problemspillere end ikke-problemspillere angiver, at deres helbred er dårligt og deres selvfølelse lav. Knap hver tiende oplyser, at de spiller mere, når de føler sig nedtrykte og deprimterede, og næsten hver fjerde problemspiller har taget amfetamin inden for det seneste år mod hver ottende ikke-problemspiller.

Flere problemspillere end i kontrolgruppen har haft en utryg og usikker opvækst og er vokset op under ustabile økonomiske, sociale og relationsmæssige forhold, hvor de ikke har følt sig forstået og bekræftet.

»Mere end to ud af tre problemspillere angiver, at meget høje gevinster eller puljer indebærer, at de ønsker at spille mere, end de allerede gør, mens det gælder for knap halvdelen af ikke-problemspillere. Det synes jeg bør få politikerne til at overveje, om Danske Spil, der for 80 procents vedkommende er statsejet, bør markedsføre de store præmier så massivt, som det gøres,« mener Jens Bonke, hvis tredje del af undersøgelsen, der kommer senere i år, handler om de 13-17 åriges forhold til spil.

Han har fået afslag fra Danske Spil på en anmodning om at få udleveret listen med lottomillionærer for anonymiseret at undersøge, hvordan de mange penge har påvirket deres liv.

»Vi er meget tilbageholdene med at udlevere navne på vore vindere, også til forskere, men vi har selv lavet en undersøgelse, der præsenteres efter sommerferien,« siger informationschef Thomas Rørsig, Danske Spil.

»Omkring 400, der er blevet lottomillionærer siden 1989, fortæller, hvad de har brugt pengene til og om det har forandret deres liv, og det er en opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 1999. Dengang var det stort at vinde 7-8 mio. kr., nu har vi vindere, der bliver 38 mio. rigere,« siger Thomas Rørsig.