81 procent af danskerne har markant fordom om plastikkirurgi: Mange vil tænke på Vestegns-kultur

Lægger du dig under kniven eller får lavet større læber, bliver du formentlig bedømt som en, der har mere fokus på form end indhold, end som en, der er intelligent og hviler i sig selv. Det viser en ny Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske

Meget fra det amerikanske reality-program »Keeping Up with the Kardashians«, hvor man blandt andet følger Kim Kardashian, Kylie Jenner (på billedet) og Khloe Kardashian, er »sivet direkte ned i den danske populærkultur«, mener adfærdsforsker Andreas Lieberoth. Det gælder også de fyldige læber og numser. »Det enten kommer derfra eller har været med til at understøtte det.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sætningen er efterhånden blevet gentaget et par gange: »Der er stort set ingen ulemper ved at være smuk«.

Men kommer skønheden fra plastikkirurgiske indgreb, kan der som mange andre steder følge fordomme med. Eksempelvis at man ikke udstråler intelligens, eller at man ikke hviler i sig selv.

Det viser tal fra en ny Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske, hvor 32 procent af de adspurgte svarer, at de »slet ikke« tænker, at personer, der har fået lavet større bryster eller andre skønhedskirurgiske indgreb, er intelligente. 49 procent svarer, at de kun »i ringe grad« synes det. Samme tendens gør sig gældende for de personer, der får lavet mindre permanente indgreb som botox og fillers – her er tallene henholdsvis 40 og 43 procent.

Tallene overrasker ikke Andreas Lieberoth, der er lektor i mediepsykologi ved DPU på Aarhus Universitet samt adfærdsforsker. Skønhedsfremmende indgreb bliver ofte forbundet med bestemte grupper og ungdomskulturer, og der er samtidig tendenser til, at man både »sparker op- og nedad«:

»Folk kan godt lide at føle sig bedre og klogere end andre samt at gøre nar af de elitære, som man ikke forstår, og som man måske misunder, fordi det er socialt uretfærdigt, at de i forvejen har så meget. Derfor er nogle tilfredse med at opbygge fælles fordomme. Og de fordomme kan så være mere eller mindre retvisende,« siger han.

Er man ikke selv en del af en gruppe, hvor botox, silikonebryster, læbefillers og andre mere eller mindre permanente skønhedsløsninger er udbredt, og kender man ikke nogen, der har fået lavet noget, kan man hurtigt få et »dem der«-billede af de mennesker, der vælger at gøre det, forklarer Andreas Lieberoth.

»Folk forestiller sig nok forskellige ting. Mange vil tænke på Vestegns-kultur, som er forbundet med folk, der ikke har en lang uddannelse, og som ikke arbejder i videnserhverv. Man ser dem måske bare som de lavere lag af samfundet, hvor der er nogle overfladiske normer, der fylder noget mere,« siger han.

»Men der er overhovedet ikke noget, der tyder på, at folk, der bor på Vestegnen, er dummere end alle mulige andre mennesker. Intelligens er nogenlunde lige fordelt over samfundet. Svarene bygger nok på, at mange mennesker ikke er en del af den kultur, hvor det anses for at være fedt at få lavet plastikkirurgi, selv hvis det er »fornemme fruer«, der får fikset ting i de senere år.«

Vestegns-piger stilles til skue

Møder man et nyt menneske til en fest, gennem en ven, eller møder man en fremmed på gaden, trækker vi på godt og ondt på »enormt overfladiske fordomme«. Og her gælder det generelt om udseende – hvad end der er tilsat botox, plastikkirurgi, tatoveringer eller heftig makeup – at det er med til at signalere, om to fremmede har noget tilfælles.

»Derfor kan det også signalere, at man ikke har ret meget tilfælles, fordi vedkommende ser helt anderledes ud og har gjort ting ved sin krop, man aldrig selv kunne finde på, fordi man ikke er en del af den kultur. Men de fleste mennesker vil jo sagtens kunne sætte sig ned med en person, der ser anderledes ud og indse, at personen kan være intelligent. Det skal man også tænke ind i Gallup-målingen,« siger Andreas Lieberoth.

En umiddelbar vurdering fra ham er, at fordommene ikke forsvinder, før den slags indgreb bliver langt mere almindeligt på tværs af klasseskel. Og det »kedelige« svar er, at den slags har det med at udvikle sig og bevæge sig i bølger over tid:

»Det er ikke noget, man nemt kan gøre noget ved, men noget, man kan regne med ændrer sig stille og roligt over tid. Plastikkirurgi er jo ikke et nyt fænomen, og i perioder har det været meget glamourøst, og i andre perioder har det været noget, man ser ned på,« siger han.

Samtidig påpeger han, at mange bygger deres forståelse af andre på det, de ser i medierne, og derfor spiller medierne også en rolle i de forestillinger, folk har om andre, der får lavet skønhedsindgreb. Da eksempelvis den amerikanske reality-familie Kardashian var på sit højeste, blev det pludselig smart at efterligne dem.

»Og i de seneste år har der været en tendens til at stille Vestegns-piger lidt til skue. Mange tv-programmer har kørt på dem som overfladiske og som sugerbabes.«

»Så måske hvis denne undersøgelse var lavet på et andet tidspunkt, kunne det være, det så anderledes ud.