800 år: Dannebrog er alle danskeres flag, men sådan har det ikke altid været

15. juni fejrer vi, at Dannebrog fylder 800 år. Nye bøger beskriver de myter og den virkelighed, der omgiver vores nationale symbol. Dannebrog er alle danskeres flag, men sådan har det ikke altid været.

Christian August Lorentzens maleri »Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland 15. juni 1219«. Danmark og Dannebrog har overlevet meget og skal nok også klare den nye regerings uansvarlige økonomiske politik, skriver Bertel Haarder. Fold sammen
Læs mere

De fleste kender historien om Dannebrog, der faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219. Vi ved, at legenden blev skrevet ned i 1520erne, hvor to danske historieskrivere, Christiern Pedersen og munken Peder Olsen, begge noterede den. Det er muligt, at de to kendte historien fra andre skriftlige kilder, men dem kender vi ikke mere. Deres fortælling var, at Valdemar Sejr bad Gud om hjælp til at sejre, hvorefter et banner faldt ned fra himlen og en stemme sagde, at hvis danskerne bar banneret i kamp, så ville de sejre.

Valdemarsdag i Aalborg hvor børn fra byens daginstitutioner gik i optog gennem byen med både små og store flag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Myten havde en historisk kerne

Det var først i 1500-tallet, at historien om Dannebrog blev knyttet sammen med Valdemar Sejrs korstog til Estland i 1219, og det skyldtes førnævnte Peder Olsen. Skal man bagved myten om Dannebrog, så ved vi, at en fane med Dannebrogs udseende var kendt tidligere, end da Peder Olsen skrev sit værk. I 1380erne var der et banner med et hvidt kors på en rød baggrund, som blev gengivet i en tysk våbenbog og viste en del af den danske konges rigsvåben. I 1400-tallet omtales Dannebrog desuden ved navn i svenske årbøger i forbindelse med krige mellem Danmark og Sverige. I svenske årbøger var Dannebrog omtalt som et kongeligt banner og et nationalt symbol for Danmark.

Så det er altså ikke helt vildt at forestille sig, at Valdemar Sejr under sit togt mod Estland førte sin hær frem med et banner med et hvidt kors og rød baggrund. Det var ganske normalt i tiden at have et krigsbanner, og allerede Valdemar Sejrs far, Valdemar den Store, er stemplet på en mønt med en korsfane, der minder om et krigsbanner.

Direktøren for Koldinghus, Janus Møller Jensen, skriver i en ny bog om Dannebrog, »Da danskerne fik Dannebrog«, at det er sandsynligt, at danske korsfarer i Baltikum, hvor de skulle kristne hedninge, havde et korsbanner med sig. Saxo skriver i sin Danmarkskrønike fra 1200-tallet, at de danske konger Svend og Knud og den unge Valdemar smykkede sig med hellige korsfarertegn før korstoget mod venderne i 1147. Vi kan derfor gå ud fra, at korsfarertegn og symboler var en naturlig del af korstogene på Valdemar Sejrs tid.

»»Det skal ned igen hurtigst muligt,« Christian Juhl (Enhedslisten) om Dannebrog i Folketinget.«


Middelalderhistorikeren Torben Kjersgaard Nielsen skriver i sin nye bog, »Dannebrog«, at selv om historien om flaget, der faldt ned, selvfølgelig er en myte, og myter ikke leverer sandheder, så giver det netop noget, der ligger ud over sandheden. Myten om Dannebrog er en af de ældste i verden, og denne alder er en kvalitet i sig selv.

Dannebrog bliver danmarkshistorie

Historien om, at flaget faldt ned fra himlen var en god vandrehistorie, for også det svenske flag kom, ifølge svenske kilder, til syne på himlen, da Christian I kæmpede med mod Sten Sture ved Brunkebjerg i 1471. Man kan sige, fastslår Janus Møller Jensen, at det ikke er overraskende, at myten blev nedskrevet i begyndelsen af 1500-tallet, hvor der var en stor interesse for korstogshistorien og den nationale fortid. Faktisk var man i de fleste europæiske lande helt vilde med korstog og da Christian II i 1500-tallet udgav Christiern Pedersens udgave af Saxos krønike fra 1200-tallet, ser man kongen på titelbladet med en korsfane, som ligner Dannebrog.

Legenden om Dannebrog fandt sin endelige form i vores historieskrivning i Arild Huitfeldts krønike fra 1599. Her lod han biskop Anders Sunesen række hænderne i vejret for at bede om sejr. Når Sunesen løftede armene mod Gud, vandt danskerne frem, men når han af træthed sænkede armene, gik det tilbage for vores soldater. Fra Huitfeldt vandrede historien om Dannebrog til andre danske historieskrivere og blev i løbet af 1700-tallet og 1800-tallet en fast bestandel af historien om det danske rige og kampen mod hedninge.

Hvad blev der af den oprindelige fane?

Man har lige siden Huitfeldts tid diskuteret, hvad pokker der blev af den oprindelige fane. Flaget blev tilsyneladende bragt med af kong Hans under felttoget mod  Ditmarsken i 1500, og kilder tyder på, at det siden muligvis blev hængt op i Slesvig Domkirke, hvor man kunne se det indtil 1660. En kilde vil vide, at det i 1713 ved en renovering af kirken blev taget ned og forsvandt. Men muligvis var det slet ikke den oprindelige fane, der blev ophængt i domkirken, og historikerne rev håret af hinanden i 1800-tallets debatter om, hvor det oprindlige Danneborg egentlig var blevet af.

Det mysterium kan nok ikke løses, og de nye bøger om Dannebrog giver ikke klart svar. I historikeren Torben Kjersgaard Nielsens nye bog, “Dannebrog”, skriver han, at flaget muligvis hang i Slesvig Domkirke indtil 1660, men så gik til af mug og ælde, men Torben Kjersgaard Nielsen skynder sig at sige, at »Vi behøver ikke at fæstne overdreven lid til fortællingerne.« Janus Møller Jensen synes at hælde til den opfattelse, at det oprindelige Dannebrog gik tabt i slaget ved  Ditmarsken i 1500, idet historikeren Hans Svannings krønike fra 1560 klart skrev, at det blev taget af fjenden.

Hans Christian Bjerg mener i sin bog »Dannebrog« fra 2006, der nu er genudgivet i en revideret udgave, at ditmarskerne ganske rigtigt erobrede fanen i 1500, men måtte give det tilbage i 1559, da Frederik II vandt over Ditmarsken. Det hang da, skriver Bjerg, i Slesvig Kirke indtil 1660, hvor den gik til af ælde.

Dannebrog bliver folkeeje

I  løbet af 1800-tallet blev det populært at flage med Dannebrog også af hos almindelige borgere, selv om et flagforbud først blev ophævet i 1854. Krigene mod tyskerne i 1800-tallet var med til at styrke nationalfølelsen, og Dannebrog blev folkets flag, som historikeren Hans Christian Bjerg formulerer det. Før denne folkelighed var Dannebrog nemlig blevet betragtet som et konge- og statsflag, men under treårskrigen mod tyskerne flagede alle danskere med Dannebrog og i Peter Fabers superpopulære sang »Dengang jeg drog afsted« omtales Dannebrog: »og den har har tysken hånet og trådt den under fod, nej, dertil er vor fane for gammel og for god.«

Dannebrog fik sit folkelige gennembrud med krigen mod Tyskland 1848-1851. Peter Fabers sang om soldaten der drog asfted blev trykt som skillingsvise og viser landssoldaten med Dannebrog.Illustration fra Torben Kjersgaard Nielsens nye bog Dannebrog. Fold sammen
Læs mere

Dannebrog og den nationale begejstring var ikke i overensstemmelse med den unge arbejderbevægelses ideologi, der satte sindede i kog i slutningen af 1800-tallet. Arbejderbevægelsen var internationalistisk og ikke nationalt sindet og Dannebrog var ikke lige sagen for revolutionære marxister. Her sang man med på Oskar Hansens sang »Når jeg ser et rødt flag smælde« fra 1923, der stadig er en populær slagsang på venstrefløjen. Men det lykkedes den danske arbejderbevægelse at omfavne det nationale flag, samtidig med at det røde flag blev hejst. Det var også udtryk for den socialdemokratiske sejr over den revolutionære fløj, at man tog det nationale til sig.

I 1912 blev 15. juni udnævnt til officiel flagdag, Valdemarsdag, og det blev populært at sætte et lille Dannebrogsmærke på jakken. Ingen havde imidlertid monopol på Dannebrog, og i 1930erne marcherede det danske nazistparti, DNSAP, med både Dannebrog og et hagekorsflag i gaderne. Men først og fremmest blev Dannebrog et nationalt symbol og en stille protest mod nazibesættelsen efter 9. april 1940. Ikke mindst blev kongemærket populært og det viser Dannebrog med kongens monogram i et skjold. Fra 1940 til 1945 blev der solgt over en million af disse kongemærker, og i befrielsedagene i 1945 blev gaderne rød-hvide af Dannebrog.

Dannebrog hejses ved Dybbøl Mølle. Udateret foto cirka 1920. Fold sammen
Læs mere
Foto: SNF.

Dannebrog er alle danskeres flag

I sin bog om Dannebrog fastslår Torben Kjersgaard Nielsen, at ingen kan tage monopol på Dannebrog og at flaget er et mangefacetteret symbol. De fleste danskere, skriver han, har et pragmatisk forhold til Dannebrog, og de fleste afviser nationalistiske ideer om et »eksklusivt  ejerskab til Dannebrog. I en moderne verden præget af aggressive og højtråbende nationalister i mange lande er den danske mangfoldighed, pragmatiske og ikke-ekskluderende brug af flaget en styrke.«  Det er da et klart politisk budskab, som middelalderhistorikeren gør sig til talsmand for.

Militærhistorikeren Hans Christian Bjerg er i sin bog om Dannebrog inde på samme spor og skriver, at flaget blev demokratiets rummelige symbol og en integreret del af vor kultur. Dyrkelsen af Dannebrog, skriver Bjerg, er udtryk for en nationalfølelse, men ikke nationalisme i en outreret form, og at Dannebrog er alle danskers danskeres flag.

Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard  på talerstolen med Dannebrog i baggrunden ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. Flagets placering udløste en debat om Dannebrog og dets anvendelse som et nationalt symbol, idet kritikere mente at Dannebrog var udtryk for nationalisme. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Men den slags kan man jo fortolke på forskellig måde, og da Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, i 2016 for første gang lod tinget åbne med et Dannebrog på tre meter lige bag formandsstolen, udløste det protester. Enhedslistens Christian Juhl sagde, at det var magtmisbrug at hænge et »værdibaseret« flag op: »Det skal ned igen hurtigst muligt!«

»»Det skal ned igen hurtigst muligt!««


Litteratur:

Carsten Selch Jensen (red. med fl.): Da danskerne fik Dannebrog, 223 sider, 250 kr., forlaget Argo, 2019

Torben Kjersgaard Nielsen: Dannebrog i serien  »100 danmarkshistorier«, 100 sider, 100 kr., Aarhus Universitetsforlag, 2019

Hans Christian Bjerg: Dannebrog. Historien om et nationalt symbol, 148 sider, 160 kr., Hovedland, 2019