AOK

5 stjerner: Nazismens skygger afslører stadig nye hjertegribende og rystende skæbner

Boganmeldelse: Den 3. generation til ofrene for Anden Verdenskrig fortæller nu historier om deres bedsteforældres skæbner. Nina F. Grünfelds beretning om sin jødiske farmor og hendes død i det nazistiske Europa er en af den seneste tids væsentligste holocaust-beretninger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det 20. århundredes blodige historie kaster stadig lange skygger. Lang tid efter Anden Verdenskrig talte man om, at børn af frihedskæmpere, politifolk og jøder havde fået traumer på grund af deres forældres lidelser. Man taler om en andengeneration af ofre.

Det er først nu med tredje generation, at nogle af de mest sårbare emner og livsskæbner bliver oprullet. Nina F. Grünfeld (født 1966) er en norsk filminstruktør, der med sin bog »Frida. Min ukendte farmors krig« er gået på jagt efter sin jødiske farmors livshistorie. Undervejs i opsporingen af hendes skæbne kommer hjertegribende sandheder frem.

Nina F. Grünfeld er en kendt filminstruktør i Norge. Nu har hun skrevet en bevægende bog om sin ukendte farmor, der blev offer for nazisternes jødepolitik.  Foto fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Nina F. Grünfelds farmor, Frida, blev født i 1908 i en del af det, som dengang var det østrig-ungarske kejserdømme.

Hun tilhørte den fattige del af den jødiske befolkning og havde derfor en hård barndom og ungdom. Hun blev gravid og fik et barn, som hun navngav Berthold. Hun kunne ikke brødføde sønnen, som derfor blev overgivet til den jødiske menighed, og et ikke-jødisk ægtepar sørgede for ham.

I 1939 blev drengen sendt i sikkerhed – troede man – i Norge, og han vidste intet om sin biologiske mor.

Det er Bertholds datter, Nina F. Grünfeld, der har sat sig for med en detektivs snilde at efterspore sin farmors liv i arkiverne.

Dukker op i politiarkiv

Der er kommet en overraskende og dramatisk bog ud af hendes søgen, der kaster lys over forholdene for jødiske kvinder i Centraleuropa i begyndelsen af et 20. århundrede.

Fridas hjemby var en lille landsby, som vi kender den fra »Spillemand på en tagryg« – musicalen om jøderne i Central- og Østeuropa. De fleste af hendes søskende søgte vestpå til USA, mens hun blev.

Frida dukker op i et politiarkiv i 1931, mistænkt for undergravende virksomhed i Tjekkoslovakiet, der var blevet et selvstændigt land efter Østrig-Ungarns opløsning i kølvandet på nederlaget i Første Verdenskrig. Hun havde tilsyneladende forbindelse til en kreds, som politiet mistænkte for spionage.

Af rapporten fremgik det, at Frida havde klaret sig som prostitueret, og politiet valgte at tro på hendes udsagn om, at hun intet havde med de mistænkte spioner at gøre, og at den hovedmistænkte blot havde besøgt hende for at få sex. Som jøde og født i det nuværende Ungarn, blev Frida mistænkt for antinationale aktiviteter, og som prostitueret var hun en andenklassesborger.

At antallet af jødiske ofre blev så stort skyldtes bl.a., at nazisterne kunne regne med samarbejde fra en række regimer i bl.a. Tjekkoslovakiet og Ungarn. I Slovakiet var præsten Jozef Tiso regeringsleder og nazisternes allieret. Han videreførte den nazistiske jødepolitik og var ansvarlig for de slovakiske jøders tragiske skæbne. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Normal næse og bleget hår

I 1930erne befandt Frida sig i Prag, hvor hun stadig levede som prostitueret. Tjekkoslovakiet blev besat i 1939, og de tyske magthavere og deres samarbejdspartnere skaffede sig af med uønskede elementer – selvfølgelig ikke mindst jøder.

En politirapport fra 1939 beskriver hende som 158 cm høj med rundt ansigt og blå øjne, normal næse og bleget hår. Ejendele: Sort kjole og sorte sko. Hun erkendte, at hun i 10 år havde tjent til livets ophold som prostitueret. 25. juli 1939 blev Frida udvist af Tjekkiet til Slovakiet, der – selvom de udgjorde en fælles stat – havde selvstyre.

Hun rejste til Bratislava i Slovakiet og ansøgte om opholdstilladelse, og samtidig indledte hun en sag for at få sin søn, Berthold, tilbage. Men i mellemtiden havde hans plejeforældre, som nævnt, sendt ham til Norge til et jødisk børnehjem for at få ham væk fra de mange farer. Samtidig besluttede de slovakiske myndigheder at udvise Frida, som var uønsket som jøde, prostitueret og oprindelig var af ungarsk nationalitet.

Politirapporterne efterlader et tydeligt spor efter Frida og hendes aktiviteter som prostitueret. Som Nina F. Grünfeld skriver: »Overalt var der politifolk og fascistiske soldater, som var ude efter hende.«

Hun udvistes til Ungarn, men her ventede flere rædsler, for Ungarn have indført antijødiske racelove, der mindede stærkt om de nazistiske, og Frida skulle som andre jøder bære den gule stjerne.

Dødslisten

Sporet følger Nina F. Grünfeld til Auschwitz og i 1944 til kvindelejren Ravensbrück. I lejrene slipper dokumentsporet op, og Ninna F. Grünfeld fantaserer sig til, hvordan hendes farmors sidste tid i udryddelseslejrene formede sig. Frida blev gasset ihjel 6. april 1945. Hun står på dødslisten.

Bogen er utrolig spændende og beskriver Fridas liv med grundlag i politiarkiverne, hvorved man får et indblik i, hvordan livet formede sig for en prostitueret jødisk kvinde i 1930erne og 1940erne, hvilket er en usædvanlig jødisk skæbne i holocaustlitteraturen.

Sønnen Berthold var i stor fare, da nazisterne besatte Norge, for de fleste norske jøder blev myrdet. Men han undslap, og Nina F. Grünfeld husker fra sin opvækst hans smerte med at forlige sig med sin fortid. Hun undrede sig ofte over, da hun gik i en almindelig norsk skole, at hun ikke havde bedsteforældre som de andre børn. Det fik hun aldrig, men med sin bog fandt hun da i det mindste ud af sin farmors skæbne. Men et fotografi af Frida eller en gravsten for hende findes ikke.

Frida. Min ukendte farmors krig
Forfatter: Nina F. Grünfeld. Sider: 308 Pris: 250 kroner Forlag: Grønningen 1.