366 maratoner på 365 dage

Søndag løber Annette Fredskov de sidste 84 kilometer, når hun afslutter sit projekt med at løbe 366 maratoner på et år. Det er 365 dage, der beviser, at vi som mennesker kan mere, end vi selv tror, siger hun.

Foto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nitten par løbesko. Så mange har 41-årige Annette Fredskov fra Næstved slidt op, efter at hun for et år siden satte sig for at løbe 366 maratoner på 365 dage. I morgen løber hun over den sidste målstreg, når hun på én og samme dag løber to maratoner.

»Jeg tror, jeg kommer til at græde søndag. Det bliver svært at forstå, at det hele nu er slut,« siger hun.

»Men jeg tror også, det bliver værre på tirsdag, når min mand Ulrich er taget på arbejde, for så kommer jeg til at tænke »hvad nu?«

Hver dag har Annette Fredskov, som er uddannet ID-coach, tilbagelagt de 42,195 kilometer, et maraton strækker sig over. Hun er stillet med nummer til officielle maratoner, som for eksempel Copenhagen Marathon i maj. Og på dage, hvor det ikke har været muligt, har hun gennemført samme distance i sit selvopfundne maraton, Fredskov Maraton, på en rute, der har snoet sig gennem Næstveds villakvarterer og landeveje.

Kroppen er brugt, det vil hun gerne indrømme. Og når hendes løbeshorts følger kroppens bevægelser under løbeturene, afslører de den stærke farvekontrast mellem den del af kroppen, som har været gemt væk under løbetøj, og den del, som i et år har set dagens lys, vind og vejr, de cirka fem timer, det tager Annette Fredskov at tilbagelægge distancen.

»Jeg har det godt, men kroppen er tung, og jeg kan ikke helt huske, hvordan det var, da mine ben var friske. Jeg er helt sikkert brugt,« siger hun.

Fik sklerose-diagnose
Selv om hun derfor nu, hånden på hjertet, ser frem til, at det hele er overstået, har det vigtigste været at bevise, at vi som mennesker kan mere, end vi selv tror.

»Det, der driver mig, er nysgerrigheden. Hvad kan vi, når krop og sind arbejder sammen? Det kan stadig gøre mig helt vildt høj, for jeg har ikke nogen bedre forudsætninger for at gøre det her end andre,« siger hun.

De tanker fik Annette Fredskov for alvor ind på kroppen, da hun for tre år siden fik konstateret multipel sklerose. Alligevel bestemte hun sig for, at sygdommen ikke skulle styre hendes liv, og de mange gennemførte maratoner er nu ikke kun hendes bevis på et års hårdt arbejde, men også et bevis på, at vi, ifølge Annette Fredskov, kan modarbejde de udfordringer, vi møder gennem livet.

»Jeg tror, der er mange mennesker, som har glemt, hvad de selv kan. Uanset hvor mange udfordringer, livet kaster i hovedet på os, er det vores eget ansvar at komme videre,« siger hun.

I dag føler hun sig sund. Hun mener selv, at de lange løb har haft en positiv betydning, også selv om det er de færreste læger, der vil anbefale så ekstrem motion.

»Inden projektet mærkede jeg ikke noget til sklerosen, og det gør jeg stadig ikke. Jeg er sikker på, at hvis jeg fik foretaget den samme undersøgelse i dag, ville jeg slet ikke få stillet en diagnose,« siger hun.

»Men jeg gør ikke det her, fordi det skal være sundt. Gjorde jeg det i endnu et år, ville det heller ikke være sundt, men jeg tror heller ikke, min krop tager skade af det. Det er interessant at tænke på, at jeg stadig er fit for fight, så jeg tror heller ikke, det er skadeligt. Og jeg er helt sikker på, det er bedre at løbe et maraton om dagen, end at sidde i sofaen hver dag,« siger hun.

Glæder sig til at få familielivet tilbage
Men et maraton om dagen tager trods alt tid. Således har Annette Fredskovs familieliv og sociale liv også stået på standby det seneste år. Alligevel har hun fået fuld støtte af sin mand, Ulrich Fredskov, og parrets to børn, Emilie på 11 år og Viktor på ni, fortæller hun.

Familiens selvopfundne maraton, Fredskov Maraton, har været åben for tilmelding udefra, og daglig har minimum tre deltagere løbet sammen med Annette Fredskov. Nogle er kommet til Næstved fra Jylland for at løbe med hende, andre har taget hele vejen fra Norge og Finland og en enkelt fra Hviderusland. Til søndagens to afsluttende løb er mere end 200 deltagere tilmeldt. Samtidigt har Anette Fredskovs forældres hus i et af Næstveds villakvarterer i et år dannet rammerne om et depot, hvor deltagerne flere gange under ruten har kunnet forsyne sig med vand og sukker.

Og selv om Annette hverken har spist efter en stram kostplan eller tabt sig synderligt efter at have tilbagelagt over 15.000 kilometer i løbesko, så er der en ting, hun alligevel glæder sig til, når det hele er overstået i morgen.

»Brunch! Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne tage ud og spise brunch. Det har jeg ikke kunnet i et år, fordi jeg starter med at løbe klokken halv ni om morgenen. Og så glæder jeg mig til almindelige familieting som at lave mad og spille fodbold og stå på rulleskøjter med børnene. De ting har været på standby i et år, men fremover vil det blive på børnenes præmisser.«