10.000 om dagen – mindst

Man behøver ikke at dyrke sport for at få motion. Gå en tur og tag trappen i stedet for elevatoren. Sådan lyder nogle af rådene i professor Bente Klarlund Pedersens ny bog, hvor hun slår et slag for skridttælleren. Nu er det videnskabeligt bevist: Den får dig til at gå mere.

Foto: Ernst Tobisch

10.000 skridt om dagen.

Lyder det af meget? Det er det ikke. Gå en tur med hunden om morgenen, tag trapperne i stedet for elevatoren og gå til og fra toget, så er den hjemme.

Belønningen er stor, hvis du gør 10.000 skridt til en daglig vane. Du vil sandsynligvis leve længere, undgå sygdom og være gladere og mindre stresset.

Det er budskabet i en »Skridttællerbogen«. Her slår forfatteren, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der er professor på Rigshospitalet og formand for Det Nationale Råd for Sundhed, et slag for skridttælleren.

Det er nemlig nu videnskabeligt bevist, at det lille simple apparat får os til at bevæge os mere, fortæller Bente Klarlund Pedersen, som også selv har erfaring med skridttælleren.

»Jeg har brugt den i perioder, for jeg ved, hvor ufatteligt få skridt jeg tager, når jeg arbejder meget. Heldigvis har jeg en fast rutine med at løbe om morgenen, så jeg får taget mine skridt. Når jeg er i udlandet, bruger jeg den til at holde øje med, at det ikke går helt galt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den påvirker mig, for jeg kommer til at konkurrere med mig selv, når jeg har den på,« siger hun.

Hendes bog er både en selvhjælpsbog og en populærvidenskabelig bog, som forsyner læseren med en masse videnskabeligt underbyggede argumenter for, hvorfor det er sundt og livsforlængende at dyrke motion.

Lad os tage selvhjælpsdelen først. Med bogen følger en skridttæller og et skridttællerprogram på fem uger. Målet er at øge antallet af skridt med 20 procent pr. uge. Har man f.eks. stillesiddende arbejde og tager bilen til og fra jobbet, kunne det sagtens være, at man kun går 4.000 skridt daglig og dermed bevæger sig alt, alt for lidt. Forøger man så ugentlig antallet af skridt med 20 procent, vil man i løbet af de fem uger komme op på lige under de 10.000 daglige skridt. Men hvorfor egentlig lige 10.000 skridt?

»Oprindeligt var det en japansk idé. Man havde ansat antallet af skridt helt vilkårligt, men det har siden vist sig, at det passer meget fint med den generelle målsætning om at motionere mindst 30 minutter om dagen – plus et aktivt liv. Hvis man hele tiden forsøger at være aktiv i hverdagen ved at tage trappen i stedet for elevatoren o.s.v. og så lægger 30 minutter til (svarer ifølge bogen til 3.000-4.000 skridt afhængig af alder og køn, red.), når man op på mellem 9.000 og 11.000 skridt om dagen,« siger Bente Klarlund Pedersen.

En forøgelse på 20 procent om ugen lyder måske af meget, men bogen giver en række råd til, hvordan man kan omlægge sine daglige rutiner og begynde at bruge kroppen som transportmiddel i stedet for bilen.

»Hvis man vil have mere motion ind i sit liv, så er det vigtigste at tænke på hverdagsmotionen. Hver dag skal man på arbejde. Kan man lægge noget aktivitet ind ved at cykle og gå? Er der nogle rutiner i ens arbejdsdag, som man kan lægge om og dermed få noget motion? F.eks. ved at gå en tur i middagspausen,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Lykkes det at komme i mål med de 10.000 daglige skridt, træder man ind i »en ny liga«, skriver hun i bogen og opgør resultatet således:

»Du vil opleve mere overskud i dagligdagen, mere tid til alt det sjove og mere glæde. Og du vil kunne se frem til et længere liv med væsentligt flere år uden sygdom.«

Ifølge Bente Klarlund Pedersen vil 30 minutters moderat fysisk aktivitet daglig nedsætte risikoen for hjertesygdom, type 2 diabetes, visse kræftformer samt for tidlig død med 30 procent. Er man aktiv 60 minutter daglig, opnår man næsten en dobbelt så stor risikoreduktion. Man kan også opgøre det i år. Hvis en 30-årig mand, der ikke bevæger sig i det daglige, tager fat på 30 minutters moderat fysisk aktivitet daglig, kan han regne med tre ekstra leveår. For en kvinde er gevinsten endnu større, nemligt godt fire et halvt år.

Bogen slår med syvtommersøm fast, at man godt kan være fysisk aktiv uden at løbe eller dyrke sport. Forfatteren skriver ligefrem, at »vi skal have afsportificeret den fysiske aktivitet« og fastslår, at bogen ikke handler om sport, »men om fysisk aktivitet i et sundhedsperspektiv«.

»Selv om man ikke er til sport og idræt, kan man udmærket være fysisk aktiv. Jeg har i bogen bevidst undgået at bruge termer omkring sport, idræt samt konkurrencer og præstation. Den slags er skønt for dem, som er hooked på det, men de har jo ikke et sundhedsproblem. Jeg prøver at få folk til at åbne øjnene for, at man kan få mere motion i sin helt almindelige hverdag,« siger Bente Klarlund Pedersen.

»Skridttællerbogen«, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 160 sider. Pris: 249 kr. inkl. skridttæller.