Annonce
Annonce

”Vi spiste virkelig meget fars”

Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Markedet for økologiske varer er i vækst, og undersøgelser viser, at det har en positiv effekt for både mennesker og natur, at der er kommet fokus på, hvad vi spiser. Alligevel er det ikke alt i skabene, som kan skiftes ud med økologi – endnu.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Af Marie Torp Christensen

Grønkål, gulerødder, ost, svinefars og jordnøddesmør. Udvalget af økologiske produkter på hylderne i dagligvarebutikkerne vokser støt med, at flere og flere danskere kigger efter det lille røde ø-mærke, når de fylder indkøbskurven. En af dem, der er begyndt at gå efter mærkede varer, er 38-årige Rikke Klauman Krøyer fra Kalundborg. Hun og familien deltog i vinters i en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening, hvor de skulle leve udelukkende økologisk i to uger.

»Jeg forventede, at der ville ske en forandring. Men jeg blev overrasket over, hvor voldsom den var,« fortæller Rikke, moren til tre, om resultatet af før og efter prøverne.

Vær med i Danmarks Naturfredningsforenings økologi-kampagne Øktober

Foruden familien fra Kalundborg deltog fire andre familier også i undersøgelsen, hvor alle deltagere fik testet deres urin for rester af sprøjtegift. I 51 procent af prøverne fandt man rester af sprøjtegift, inden de to ugers økologisk kost, mens der efter 14 dage kun var sprøjtegiftrester i 23 procent af prøverne.

»Det er især vores midterste datters resultat, som overraskede mig. Hendes prøve indeholdt flest rester før og færrest efter.«

Jo mere økologi – jo færre sprøjtegiftrester
Ifølge en undersøgelse, som Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet foretog i 2015, er ti fødevarer kilden til 75 procent af de sprøjtegiftrester, som danskerne udsættes for.

»Der er ingen beviser for, at det er sundere at spise økologisk, men vi kan se, at fødevarer, der er dyrket efter konventionelle metoder, overfører fremmede stoffer til kroppen,« vurderer Lisbeth E. Knudsen, der er professor på institut for folkesundhed ved Københavns Universitet.

Hun har også været med til at teste familierne i Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse.

»Undersøgelsen verificerede det vi regnede med ville ske, når familierne skiftede til økologi. De personer, som stadig havde en havde nogle sprøjtegiftsrester tilbage efter de 14 dage, havde ikke levet udelukkende økologisk,« mener hun.

Det blev svært at spise mange forskellige retter
Men det kan være svært at leve 100 procent økologisk fandt familien i Kalundborg ud af:

»Det var en kraftanstrengelse at købe ind. Vi har ikke de samme handlemuligheder som i København, hvorfor vi ofte måtte i flere forskellige butikker og gå på kompromis med aftensmaden,« fortæller Rikke Klauman Krøyer og tænker især på en aften, hvor familien drømte om flæskesteg til aften.

»Vi spiste virkelig meget fars,« griner hun. De manglende varer på hylderne er man opmærksom på hos Coop, der har en målsætning om at gøre Danmark og danskerne dobbelt så økologiske som i dag.

»Der har tidligere været en udfordring i at skaffe økologiske varer, men der har de senere år været en meget stor udvikling i udvalget på især frugt og kød,« fortæller
Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop.

»Økologi er brudt igennem, og det gør, at de udfordringer, som der tidligere har været i forhold til at producere økologiske varer, er væk. I dag har man i mange varekategorier fordelene ved stor produktion.«


Foto: Scanpix

Alligevel erkender Thomas Roland, at der er nogle produkter, hvor prisforskellen er for stor eller efterspørgslen i dele af landet er for lav til, at det kan betale sig.

Få gode råde råd til at spise økologisk uden, at det koster mere

Hos familien i Kalundborg holder den økologiske livsstil ved. De økologiske mejeriprodukter, frugt, grønt og tørvarer er blevet, mens pålæg, slik og nogle slags kød igen er blevet konventionelt.

»Jeg synes, at der er sket meget med udvalget af varer siden, at vi deltog i undersøgelsen i februar. Der er kommet mere økologiske frugt og flere grøntsager på hylderne og i reklamerne,« mener Rikke Klauman Krøyer og tilføjer:

»Det kan selvfølgelig også være øjnene, der ser, fordi vi kigger og handler efter økologi nu.«


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her