Udkantsdanmark, den rådne banan, københavneri, storbysnobberi. Fronterne er ofte trukket hårdt op i den offentlige debat om land og by i det lille dronningerige Danmark. En ny undersøgelse gennemført af Spar Nord viser, at 47 procent af danskerne oplever en splittelse i befolkningen, når det kommer til forskellen mellem land og by. Endnu mere markant forholder det sig i forhold til rig og fattig, hvor hele 53 procent svarer, at de mener, at det er med til at skabe splittelse blandt os på et nationalt plan.
»Fællesskaber skal typisk have rod i noget. Et fælles projekt, fælles værdier eller en fælles kamp. For mange er det derfor svært at opnå følelsen af fællesskab og sammenhold på tværs af landet alene baseret på nationalitet. Der mangler indhold, som folk kan være fælles om, udover måske store sports- og kulturbegivenheder, hvor vi er fælles om at være stolte vindere,« siger etnolog og projektchef i konsulenthuset Antropologerne ApS, Gitte Mikkelsen.
Vi er sociale dyr
Oplevelsen af splittelse er også forbundet med mangel på tid. Vi haster afsted i tilværelsen og glemmer at være noget for og med andre mennesker. Ifølge undersøgelsen er syv ud af ti danskere af den holdning, at vi er blevet mere individualistiske og tænker mest på os selv. Mobiltelefoner og sociale medier, som i udgangspunktet skulle gøre os mere sociale og sætte os i bedre kontakt med hinanden, opfattes af flertallet som en overfladisk samværsform. Gitte Mikkelsen peger på, at fællesskab er essentielt for os, fordi vi helt grundlæggende har brug for andre mennesker.
»Mennesket er det samme sociale dyr, som det altid har været, så selvom vi nok har travlt og mange bruger tid på deres telefon, så behøver det ikke være ensbetydende med, at det er på bekostning af de sociale relationer. Vi vil finde ind i de fællesskaber online og offline, hvor vi deler interesser og kæmper de samme kampe,« uddyber Gitte Mikkelsen.
De lokale fællesskaber
Hvis det store nationale fællesskab kan være vanskeligt at forbinde sig med, så ser billedet anderledes ud, når det kommer til lokale fællesskaber. For seks ud af ti danskere er lokale initiativer i lokalsamfundet vigtige eller meget vigtige, viser undersøgelsen. En stor del af de adspurgte synes, at lokale fællesskaber sikrer nærvær og samvær med andre mennesker og bevirker, at vi rykker tættere sammen som mennesker.
»Individet er en del af en flok, og vi spejler os i hinanden og finder sammen omkring det, der er vigtigt. Når der er indhold, som man har en fælles interesse i, så blomstrer de sociale relationer, og det er grundstenen i de nære fællesskaber. Engagementet bliver højere, når det kommer indefra og betyder noget for den enkelte. Derfor vil lokale og nære fællesskaber altid have stor betydning for os som mennesker – på den ene eller anden måde,« siger Gitte Mikkelsen.
Små ting, der gør en stor forskel
En lokal ildsjæl tager initiativ til, at en stille villavej vågner op til dåd, så store og små kan mødes på kryds og tværs til den årlige vejfest. En driftig forening skaber aktiviteter for fodboldglade i alle aldre. Kreative sjæle skaber teatralske nattevandringer i en nærliggende troldeskov. Lokale fællesskaber kan have mange udtryk og er kendetegnet ved, at alle kan bidrage og være en del af dem.
»I Spar Nord støtter vi de små ting, som gør en stor forskel. Vi vil gerne være med til at få noget til at ske, som ellers ikke var sket. Ambitionen er, at vi kan være med til at bidrage til en stærkere sammenhængskraft lokalt. Det synes vi bliver mere og mere relevant i en samtid, hvor vi har en tendens til distancere os mere fra hinanden. Vi oplever ikke, at der nødvendigvis skal ret meget til for at gøre en positiv forskel,« siger kommunikationschef i Spar Nord Ole Madsen.
