SPONSERET INDHOLD

Vi får flere skader på bilen end tidligere

Mens antallet af tilskadekomne i trafikken er halveret på 10 år, sker der flere og flere skader på bilerne. Trafikken stiger, og vi kører flere kilometer i bil, men alligevel falder antallet af ulykker med personskade i trafikken. Det er en glædelig udvikling, men der sker flere små uheld, hvor bilerne får mindre skader. Heldigvis kommer få alvorligt til skade ved de små sammenstød, men det skaber kø og lukker ofte veje, fordi der skal ryddes op.

Læs mere: Overvejer du ny bilforsikring? Test dit behov her

Laveste i 85 år
Aldrig er så få personer kommet til skade i trafikulykker som i 2015. Antallet af dræbte og tilskadekomne i alt er det laveste siden statistikkens start i 1930. Antallet af personskader i trafikulykker er mere end halveret på de seneste 10 år, og er nu nede på 3.334, heraf 178 dræbte og 3.156 tilskadekomne.

- Vi er nået langt med trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark, og det er naturligvis glædeligt, at vi år efter år sætter nye rekorder for færre tilskadekomne i trafikken. Men faldet kunne godt være større, og derfor skal vi fortsat have fokus på at indrette sikre veje og vise hensyn til hinanden i trafikken. Der er et stykke vej endnu for at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 120 dræbte i 2020,” konstaterer Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Flere materielle skader
Der er samtidig sket en stigning i ulykker med udelukkende materiel skade på 4 % siden 2014, og faldet i antallet af materielle skader er kun på 6 %, hvis man sammenligner med for 10 år siden.

Hos FDM er man ikke i tvivl om, at det reelle tal for buler og småskader er langt større, end hvad der direkte kan læses ud af tallene. Interesseorganisationen peger på, at små harmonikasammenstød på en motorvej med langsom kørsel ofte klares ved at parterne udveksler visitkort, uden at der optages en politirapport, idet der ikke er personskade.

- Tidligere skete den slags ulykker med højere fart, men trængsel betyder, at de moderne og sikre biler klarer ulykker i fartområdet 20-30 km/t, uden at personerne i bilerne lider synderlig overlast. Måske skal man lige ud og strække nakken, men kan fortsætte, vurderer chef for FDMs økonomisk- politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk.

Læs mere: Behovstest - har du den rette bilforsikring?

Bedre grundlæggende udstyr
FDM peger på, at bilerne er blevet bedre ikke kun i teorien, men også når det i praksis går galt i trafikken. En alvorlig ulykke, der tidligere var resulteret i en dødsulykke, ender ofte som en ulykke med svært tilskadekomne, og det skyldes bl.a udstyr som selestrammere og bedre airbags og andet sikkerhedsudstyr.

Døden lurer på to hjul
Motorcyklisterne er en af de grupper, hvor tendensen går den forkerte vej. Her ses ikke det samme fald over årene som for biler eller små knallerter, og i tredje kvartal i 2015 var der 8 dræbte og 114 tilskadekomne på motorcykel, hvilket er det højeste antal personskader, vi har set de seneste år. Det er særligt mænd i alderen 25-29 og 50-59 år, der kører galt  på motorcykel, og Politiet skønner, at hastighedsgrænserne har været overtrådt i  20 % af ulykkerne.

Eneulykker, hvor en bil kører i grøften eller ind i et træ, er den type ulykke med personskade, der hyppigst optræder i statistikken, selv om antallet er faldet over de senere år. I 2015 var 34 % af dem spritulykker, mens hastigheden var overskredet i 25 % af eneulykkerne. Det er oftest unge mænd mellem 18 og 24 år, der kommer til skade i denne type ulykke.

Se tallene for ulykker i 2014 og 2015 her

 

Trafikken koster færre og færre liv i Danmark. Sidste år omkom 178 i trafikken. På verdensplan er tallet omkring 1.mio. Grafik: Vejdirektoratet

 

Moderne biler er mere sikre. En ulykke som for 5 år siden kunne koste en dræbt ender i en moderne bil typisk med en svært tilskadekommen. Foto: Vejdirektoratet.

 

Det går ofte stærkt på motorcykel. Til gengæld går det langsomt med at få ulykkestallet ned. Grafik: Vejdirektoratet

 

Er du i tvivl, om du er rigtigt forsikret? Tag Alm. Brand Forsikrings behovstest på http://behovstest.almbrand.dk/

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.