Vestindien emmer stadig af Danmark

Danmark fylder stadig rigtig meget i Vestindien, selvom det er 100 år siden, at de dansk-vestindiske øer blev solgt til USA og gik en uvis fremtid i møde.

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

”Vi græd bitterligt. For selvom vi var fattige under den danske regering, var vi lykkelige. Så på den dag mistede vi vores land og gik mod en ukendt fremtid.”

I den snart 15 år gamle dokumentarfilm ”We The People” mindes en aldrende Judith Bourne den dag, de dansk-vestindiske øer blev solgt til USA og blev til Vestindien: ”Transfer Day” den 31. marts 1917. Den dengang 12-årige pige stod og kiggede ned på barakkerne, der husede de danske soldater, hvor ceremonien fandt sted. Dannebrog blev taget ned fra flagstangen. Stars and Stripes blev hejst. Og dagen efter var hendes land et andet.

Oplev et stykke dansk historie i Vestindien

”Transfer Day er ikke en festdag, der bliver markeret af lokalbefolkningen på en særlig måde” fortæller Erik Miles, der står bag dokumentarfilm, og hvis oldefar, Rasmus Johansen, kom til Dansk-Vestindien i slutningen af 1800-tallet.

”Vi bruger fridagen til eftertanke. For der er stadig mange ting, vi har brug for at få styr på politisk,” fortsætter han.

Ikke danskere – ikke amerikanere
Hovedbyen på St. Thomas, Charlotte Amalie, emmer stadig af dansk kultur. Og de mange besøgende, der typisk anløber med krydstogtskib, kan slentre ned ad ”Kongens Gade”, spise frokost i ”Vimmelskaft Gade” og shoppe lidt i ”Vestergade” før turen går til Fort Christian, den ældst bevarede bygning i Vestindien opkaldt efter kong Christian den 5.

”Der er ikke sket meget de sidste 100 år. Det var både vores forventning og håb, at vi ville bevæge os i retning af selvbestemmelse. Men i realiteten er vi stadig at betragte som en koloni,” forklarer Erik Miles, der i en periode har været direktør i St. Thomas Historical Trust, der både driver et museum og arbejder for bevarelse og formidling af Vestindiens historie.

De danske spor i Vestindien – historien lever på den tropiske ø

Og fortællingen er i vid udstrækning stadig dansk. For de vestindiske øer er aldrig blevet fuldt optaget i de forenede amerikanske stater og er derfor heller ikke blevet ”inficeret” af høje skyskrabere, lysreklamer og burgerkæder. På mange måder er det stadig det tropiske paradis, som drog vores forfædre til øerne.

Sprogmix
De sorte af afrikansk-caribisk oprindelse udgør langt størstedelen – 76 procent – af den samlede befolkning i Vestindien. Officielt er hovedsproget engelsk (amerikansk), men det mest udbredte sprog er et engelsk-baseret kreolsprog; altså en sproglig cocktail mixet sammen af de mange sprog, der er blevet talt i området gennem tiderne – herunder også dansk. Det varierer lidt fra ø til ø.

”I min familie har vi altid følt os danske. Og min mor og moster taler stadig dansk. Men vi er i mindretal og bliver ikke sjældent taget for turister,” fortæller Erik Miles og fortsætter:

”Jeg var i Danmark som barn. Det var vidunderligt og betød rigtig meget for mig; at komme til København og se havnen, hvorfra min familie rejste. Jeg skal helt sikkert tilbage en dag, for vi har stadig familie i Danmark.”

Hans tilknytning til et lille land godt 7.500 kilometer væk stikker langt dybere end følelserne for USA. Ofte hører han sine forfædres modersmål talt i gaderne af de mange danskere, der hvert år besøger vores sidste koloni. Turismen har for længst skubbet sukkeret væk fra førstepladsen over Vestindiens vigtigste industrier. Og få skridt væk fra de store kajer, hvor krydstogtskibene lægger til, finder mand stadig det autentiske Vestindien – og dansk historie, der stadig skinner tydeligt igennem.

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.