Annonce
Annonce

Vær optimistiske – masser af muligheder for bankkunderne

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

Af Peter Jensen

2016 var ikke fattigt på begivenheder; briternes farvel til EU og valget af Donald Trump som præsident i USA kom bag på mange eksperter. Men 2016 blev også året, hvor den Amerikanske Centralbank hævede renten for kun anden gang i dette årti, hvilket tyder på fornyet optimisme for økonomien.

PR-foto: Peter Jensen Fold sammen
Læs mere


Optimisme for 2017 kan danske bankkunder med rette have. Renteudviklingen og hård konkurrence på lån mellem bankerne gør, at der kan være store besparelser at hente. En undersøgelse lavet af Mybanker viser, at otte ud af ti bankkunder, der modtager tilbud via Mybankers Skift bank tjeneste, kan spare penge på at skifte bank. Forbrugerrådet Tænk Penge lavede i efteråret desuden en analyse der viste, at der som boligejer kan være 25.000 kr. at spare om året på at skifte bank. I en tid hvor usikkerhed og konkurrence er nøgleordene, er det vigtigt, at man som bankkunde konstant er opmærksom på, om man har den bedste aftale i forhold til sin økonomiske situation. Dette bliver kun endnu vigtigere i 2017, og med de sammenligningsmuligheder der findes online, har det aldrig været lettere.

En af de største sager det forgangne år i bankverdenen, var balladen om stigningerne i bidragssatserne. Dette har, kombineret med rekordlave renter, sat skub i danskerne. Ifølge Realkreditrådet oplevede man i oktober 2016 det højeste antal lånetilbud siden april 2015. Det drejer sig især om omlægninger af eksisterende lån i jagten på lavere renter og lavere ydelse. For mange ligner realkreditlån måske hinanden, hvis man blot tager højde for renten, men forskellene i de løbende omkostninger kan være på mange tusinde kroner hvert år. Mybanker har lavet en guide, som hjælp til at finde det billigste realkreditinstitut, samt hvilke forhold man især skal være opmærksom på. I løbet af 2017 vil en række banker søsætte tiltag for at imødekomme bidragsstigningerne. Derfor kan det betale sig at undersøge, hvad din udbyder kan tilbyde, og om du kan få dit realkreditlån billigere et andet sted.

Et område, hvor man ikke har oplevet store ændringer i 2016, var lavrentemiljøet i Danmark, hvor renten på opsparing efterhånden har været lav i en lang periode. På trods af dette, kan det stadig betale sig at jagte den højeste indlånsrente. På grund af det lave inflationsniveau, er gevinsten ved at spare op i dag større, end den var for seks år siden. Som investor må man gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er, og hvor højt man værdsætter en god nats søvn. Afkastet på en opsparing er blevet gjort mindre af det lave renteniveau, men kapitalmarkederne i 2017 er også under pres fra politiske udfordringer i USA og Europa. Dette vil i høj grad præge investeringer i 2017.