SPONSERET INDHOLD

Ur-designer bag svævende luksustoilet

Fremtiden skal føles – ikke ses, siger den anerkendte industrielle designer Christoph Behling om sit arbejde med det ”ultimative toilet”.

Christoph Behling, stifter af Christoph Behling Design Fold sammen
Læs mere

Han er kendt og anerkendt som en af Europas dygtigste industrielle designere, og han står blandt meget andet bag smukke armbåndsure, mobiltelefoner og banebrydende designs af solcelle-drevne lamper og bygninger. Forrige år kunne den Schweizisk fødte men Londonbaserede Christoph Behling så tilføje ”toilet-designer” til cv’et.

Her lancerede Geberit nemlig sit AquaClean Mera som et godt bud på fremtidens toilet, tegnet af Behling, der fik til opgave at kombinere funktionalitet, velvære og design. Resultatet er et næsten svævende design, hvor lys, flydende linjer og innovativ teknologi spiller unikt sammen.

En del af hjemmet
”Morgendagens teknologi handler om en følelse frem for, hvad vi kan se. Det handler om at skabe den naturlige følelse og blande materialer, der for alvor gør boligens rum til en del af hjemmet,” siger han om baggrunden for, at han påtog sig opgaven og fortsætter:

”Ikke mindst badeværelset har et meget stort potentiale for udvikling, hvis du for eksempel sammenligner med, hvordan køkkenet de seneste 30 år har udviklet sig fra et isoleret rum til en integreret del af boligen.”

Skjuler teknikken
Christoph Behling fremhæver udfordringen i at skabe en moderne og smukt alternativ til fortidens ”klodsede” douchetoiletter.

”Tidligere var douchetoiletter store og klodsede, så vi designede med udgangspunkt i mindst mulig volumen og løftede det samtidigt op på væggen,” siger han og beskriver AquaClean Mera som et komplekst teknologisk vidunder.

”Men jeg ville have det til at se ud som om det svævede problemfrit i luften,” siger han og fortæller, at det har krævet tæt samarbejde med Geberits ingeniørteam. Ikke mindst i arbejdet med indersiden af toiletkummen, der ligeledes benytter sig af en ”flydende” form, der både passer æstetisk ind i designet og samtidigt sikrer at AquaClean Mera opleves som nærmest lydløst, når man skyller ud i toilettet.

Altid tidløst
I det hele taget er det en stolt Christoph Behling, der taler om Mera, som han uden at tøve beskriver som verdens bedste toilet. Samtidigt ser han en lige linje fra sit andet arbejde til arbejdet med toiletdesign.

”Jeg designer high-end ure for TAG Heuer og high-end toiletter for Geberit,” siger han og fremhæver jagten på perfektion som fællestrækket.

I begge tilfælde, mener designeren, er der således tale om produkter, der er skabt til at holde en livstid.

”For mig ville det være en katastrofe, hvis mit design så ”træt” ud efter 10 år. Design skal aldrig være moderne – det skal altid være tidsløst,” siger han.

Læs mere om Christoph Behlings Geberit AquaClean Mera her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.