SPONSERET INDHOLD

Ti ting du skal opleve i Norge

Er du også på udkig efter en anderledes ferieoplevelse? Så burde du måske overveje, at kigge mod nord, næste gang du booker ferie. Fjord Norge har alt fra vandreture til arkitektur og rafting er indenfor rækkevidde. Vi giver en lille guide til, hvad der venter dig og din familie på den anden side af Skagerak.

Giv ungerne en oplevelse de sent glemmer. Skal de suse ned af en brusende elv eller vride hjernen med spændende eksperimenter? Foto: Asgeir Helgestad Fold sammen
Læs mere

Der er ikke langt fra Danmark til Norge, men ikke desto mindre en verden til forskel mellem vores to lande. De store fjelde, der tårner sig op langs hele vestkysten, og de mange dybe fjorde skaber den smukke ramme omkring hele Fjord Norge. Det historiske, barske landskab giver mange oplevelsesmuligheder for rejsende, der har lyst til opleve Norge fra sin smukkeste side.

Ud i naturen
1 - Hvis man er man til natur på den helt store skala, så kan man tage ud og opleve det UNESCO-beskyttede naturområde mellem Sognefjorden og Geirangerfjorden, hvor den såkaldte Fjordbus tager dig gennem noget af det bedste, den norske natur har at byde på. Der er en række stop på ruten, hvor der er mulighed at stige af og tage på opdagelse på egen hånd, eller endda snuppe sig en overnatning eller to. Geirangerfjorden er ofte blevet kaldt verdens smukkeste fjord, og hvis du er i området, er den helt sikkert et besøg værd.

Husk vandrestøvlerne. Overalt i Norge kan man finde vandreture og trekkingstier, der fører op på fjeldene eller ud i ødemarken. Foto: Sverre Hjørnevik Fold sammen
Læs mere

2 - Apropos smukke fjorde, så er der fra Geiranger ikke meget mere end 20 kilometer til Loen Skylift, der ligger for enden af den lange Innvikfjorden, der ligger i Nordfjord. Herfra kan man tage den berømte skylift mere end en kilometer op til toppen af fjeldet Hoven, hvorfra man kan nyde en middag og lade sig betage af udsigten over fjorden og de omkringliggende bjerge.

3 - Og når man nu har vænnet sig til højderne i skyliften, så kunne bør man næsten gribe muligheden for at begive sig ud på den verdensberømte Trolltunga. Klippestenen nærmest svæver frit ud af fjeldet, mere end 700 meter over Ringedalsvatnet nedenunder. Den karakteristiske klippe er et af de mest kendte billeder af Norges natur, og tiltrækker hvert år rejsende fra hele verden.

Ind i byen
4 - Det norske fastland måler 1748 kilometer på den lange led, og med så stort et areal er det da også næsten umuligt at komme med en præcis karakteristik omkring, hvordan den typiske norske by ser ud. Den kan f.eks. se ud som i Aalesund, hvor Jugendstilen, der hovedsageligt kendt fra det centrale Europa, pryder store dele af byen. Efter en katastrofal bybrand i 1904, nedbrændte store dele af den historiske by. Genopbygningen blev gjort i tidens mest moderne stil, jugendstilen, der i dag stadig kan ses overalt i de centrale områder af byen. Et skattekammer for de arkitektur-interesserede.

Der er gamle krogede gader, der er spændende arkitektur og store flotte katedraler. De norske byer venter påa t blive opdaget. Marte Kopperud - Visitnorway.com Fold sammen
Læs mere

5 – Haugesund er vikingeland, og for de historieinteresserede er der meget at studere og udforske. Oplevelsescenteret Avaldsnes er et yndet turistmål for alle, der interesserer sig for vikinger, og ikke mindst for de gamle vikingekonger, som havde hjemme i Haugesund i sin tid. Derudover kan man tage på tur i Skærgården, og lidt over ti kilometer udenfor Haugesund ligger det berømte Langfoss-vandfald.

Læs mere om oplevelser i Fjord Norges her

6 - Er man mere til et at nyde et godt måltid mad, så er der også råd for det i de mange byer, der ligger som perler på en snor langs kysten. Hvis der er noget, man er særligt glad for i det norske køkken, er det begrebet ”kortrejst mad”, der hentyder til den friskhed, der findes i lokale råvarer overalt i landet. Især er Hardanger, der kaldes Norges frugthave, et besøg værd. I og omkring Hardangerfjorden, der er verdens tredjelængste, kan man forspise sig i nogle af nordens bedste madvarer, lige fra bær og frugter til friskfangede fisk

Med hele familien
7 - Men en god ferie er ikke bare arkitektur og friskfanget fisk. Det er også en masse sjov for de mindste, og det er der også råd for i det norske. I Voss Active, lidt øst for Bergen, kan man spænde ungerne fast i kajakken og tage på familierafter på elven. Her foregår det under kontrollerede forhold, så alle kan være med.

Skal du have klippegrund under fødderne, eller prøvesmage det norske køkken? Foto: Visit Norway. Fold sammen
Læs mere

8 - Skulle der være behov for at vride hjernen på en anderledes måde, kan man slå et smut forbi Vitenfabrikken, der er en del af Jærmuseet i Nærbø. Her kan man prøve kræfter med en lang række spændende eksperimenter, og i det hele taget få hjernen op i omdrejninger.

9 - Atlanterhavsparken i Aalesund er nordeuropas største saltvandsakvarium, og her kan man opleve havets dyr helt tæt på. Derudover er der både pingvinpark og sælbassin, og hele parken er bygget direkte ind i det omkringliggende kystlandskab.

Læs mere om familieferier i Voss her

Langs kysten
10 – Er man i bil eller på cykel, så kan man på den såkaldte Atlanterhavsvejen mellem Kårvåg og Vavang kører på en af de mest spektakulære vejstrækninger i Fjord Norge. Over syv broer, langs spejlblankt vand og frodige landskaber kan man se Norge fra sin bedste side.

Læs mere om Atlanterhavsvejen her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.