Annonce
Annonce

Tendens: Flere netbutikker går offline

Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Andelen af forbrugere der handler over nettet stiger og for mange detailhandlende er netbutikken blevet en salgskanal, som supplerer den fysiske butik. Men nu er udviklingen begyndt at gå den anden vej. Butikker som i dag udelukkende findes på nettet, er begyndt at etablere sig fysisk. Online fungerer bedst sammen med offline, lyder det fra
Dansk Erhverv.

Af Thomas Giolla - Møller, Dansk Erhverv

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Uanset om det er tøj, møbler, elektronik eller dagligvarer, så køber et stigende antal danskere deres varer over nettet. Men flere af de rene e-handelsbutikker begynder nu at etablere fysiske butikker for at give kunderne bedre service og vise produkterne frem.

”Pointen er, at online ikke fungerer uden offline. Hvis ikke der er et sted, forbrugerne kan se og prøve varerne – hvad enten det er egne eller andres butikker, så bliver det svært at sælge. Samtidig giver det en tryghed og fleksibilitet for forbrugerne, at de kan gå hen i en butik, hvis de oplever problemer med varen, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv. Og trafikken går begge veje. Tal fra Dansk Erhverv viser, at i 11 procent af købene besøgte først kunden en fysisk butik for at se varen inden de købte den over nettet. Men i hele 25 procent af købene i en fysisk butik, havde kunden først søgt information på nettet. Netbutikken er altså i endnu højere grad med til at trække kunderne ned i den fysiske butik end omvendt.

”Det viser, at offline og online supplerer hinanden. Handel over nettet har den fordel, at det er bekvemt, hurtigt og man kan gøre det hjemme fra sofaen. Men i de fysiske butikker kan kunden se og prøve varen, få vejledning og få varen med hjem med det samme, en oplevelse som det er svært at give online. De butikker som vil klare sig bedst i fremtidens marked, vil være dem, som forstår at kombinere de to handelsformer,” siger Lone Rasmussen.

International tendens
Onlinekøb er stadig en forholdsvis lille del af danskernes samlede forbrug. De udgjorde omkring 13 procent i 2016, men det tal vil sandsynligvis vokse. Og at de to handelsmåder bliver kombineret er en international tendens. Nethandelsgiganten Amazon har åbnet flere egne butikker og har i sommerens løb købt den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods. Som modsvar valgte Google og Wallmart i august, at indgå et omfattende partnerskab for at tage konkurrencen op med Amazon. Tendensen er klar; Fremtidens vindere må være massivt til stede både online og offline for at kapre markedsandele blandt de kræsne forbrugere.

I Danmark ses tendensen også. Løbeshop.dk som sælger løbetøj m.v. og Frishop.dk, som er en hjemmeside for byggematerialer, har åbnet fysiske butikker efter at have haft succes online først. Tilsvarende har Coolshop.dk skabt et samarbejde med en række fysiske legetøjsbutikker i Danmark i 2017. Fysiske kæder som Elgiganten, Power og Punkt1 markedsfører sig specifikt på, at de kan matche priserne på internettet – eftersom priserne er en af hovedårsagerne til, at folk handler på internettet, giver dette butikkerne en fordel.

”Udviklingen viser, at dem der spåede, at den fysiske butik ville dø tog fejl. E-handlen er kommet for at blive, men kunderne ønsker et sted, hvor de kan se og prøve varerne og få god service eller en oplevelse.  E-handlen har ændrer den måde vi handler på, men den fysiske butik er stadig den foretrukne for de fleste” slutter Lone Rasmussen.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her