Annonce
Annonce

“Tak for mad, David”

Det lyder oplagt at forvandle butikkernes madspild til aftensmad til hjemløse, men i et regel-glad land er det svært i praksis. Projekt Hjemløs gør det alligevel.

Foto: Klaus Sletting Fold sammen
Læs mere

Af Mathias Caspersen

Alle elsker weekender. Det er her, vi hygger med familien, fester med vennerne og slapper af. Alle på nær hjemløse. For i weekenden holder de fleste væresteder lukket, og savnet af venner og familie kan føles ekstra tungt.

Det er i korte træk baggrunden for Projekt Hjemløs. Her står frivillige klar med varm aftensmad på Glentevej i Københavns Nordvest-kvarter lørdag og søndag. En stor del af maden får de gratis fra den lokale REMA 1000.

”Vi går derned en gang om ugen, og så har de pakket en kasse til os. Det er som regel mad, der er blevet presset lidt i transporten, har fået en bulet emballage, eller som nærmer sig sidste salgsdato. Det er ting, der ikke fejler noget, men som ikke kan sælges,” forklarer initiativets grundlægger og primus motor, Gitte Johansen.
Det lyder enkelt og fornuftigt. Madspild koster hvert år samfundet næsten 10 milliarder kroner, og der er stadig større offentligt fokus på problemet. Derfor kan man også undre sig over, at initiativet ikke er knopskudt andre steder i landet.

Forklaringen skal ifølge Gitte Johansen findes ved de offentlige skranker.
”Jeg møder mange, der prøver at starte lignende tilbud op i andre byer, men som må give op. Hele arbejdet med registrering er lang og bøvlet. Det er en lang sej kamp i et meget stift system,” fortæller hun.

Gitte Johansen, Initiativets grundlægger og primus motor

»”Vi går derned en gang om ugen, og så har de pakket en kasse til os. Det er som regel mad, der er blevet presset lidt i transporten, har fået en bulet emballage, eller som nærmer sig sidste salgsdato. Det er ting, der ikke fejler noget, men som ikke kan sælges.”«


Plads til forbedring
Selv i dag, hvor Projekt Hjemløs nærmer sig sin 5-års fødselsdag, fylder papirarbejdet meget; særligt kravene til egenkontrol omkring fødevaresikkerhed. Al mad skal vurderes og registreres, når de modtager den, fortæller Gitte Johansen.

Hun ønsker ikke, at Projekt Hjemløs skal fritages for reglerne, men at lovgivningen gøres lidt mere fleksibel. For selv om det er blevet nemmere at modtage overskudsvarer i de fem år, der er gået, er der stadig plads til forbedring.

”Fødevaresikkerheden skal selvfølgelig være i orden. Men hvis REMA 1000 for eksempel har et net med 10 appelsiner, og den ene er rådden, så må vi ikke tage nogen af dem med hjem. Heller ikke hvis nettet er brudt op. Det er sådan noget, man tænker, godt kunne være lidt bedre,” forklarer hun.

Taknemmelige modtagere
I Frankrig har man besluttet, at supermarkeder skal udlevere deres overskudsmad til væresteder og hjemløsetilbud, men for Gitte Johansen er det heller ikke vejen frem. For her oversvømmes initiativerne med madvarer, og så står de med problemet med at skaffe det væk, de ikke kan bruge.

På trods af udfordringerne opfordrer hun alle, der har lyst til at starte lignende projekter op, til at kaste sig ud det. Supermarkeder og butikker bør heller ikke tøve med at kontakte deres lokale væresteder. Maden havner hos taknemmelige modtagere.

”Mange af de hjemløse har store problemer i livet, så det her betyder meget for dem. De er glade for, at der er nogle, der tænker på dem. Derfor går mange også ned i butikken til uddeleren David, for at sige tak for mad.”