SPONSERET INDHOLD

Stærke kvinder og et lykkeligt folk – derfor er nordiske serier så populære

Broen, Wallander, Dicte og Beck. Nordiske serier har aldrig været mere populære, men det er ikke kun i Skandinavien vi streamer dem på livet løs - det gør resten af verden også. For de tegner et portræt af verdens lykkeligste folk.

TV-serien Dicte. Foto: C More Fold sammen
Læs mere

Mens danskere og svenskere via streamingtjenesterne vender tv-brillerne mod det store udland efter serier som anmelderroste ’Game of Thrones’, ’Peaky Blinders’ og ’Versailles’, er verdens blik stramt rettet mod den danske socialrealisme, de svenske krimier og det norske ungdoms-tv.

De seneste årtier er interessen for de skandinaviske serier steget voldsomt i det store udland. Og dansk tv-produktion er blevet en eksportvare og en berømmelse på niveau med vores berømmede Michelin-restauranter. Men hvorfor er folk så forskellige som tyskere, australiere, japanere og amerikanere så vilde med de ting, vi laver?

”Først og fremmest skal man ikke underkende fascinationen af velfærdsstaten – den skandinaviske model. I mange lande er vi sat op på en piedestal som et eller andet helt utroligt fascinerende land, der har ramt ”pitch perfect” i forhold til kønspolitik, social ulighed, ligestilling, lykkestatistikker og en lang række andre parametre. Vores kultur har også slået igennem inden for andre områder som mad, arkitektur og mode. Fortællingen om vores samfund er stærk og dragende på mange,” fortæller Jakob Isak Nielsen, forsker og lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Elsker du også serier? Få 14 dage gratis streaming her

Gennem England til verden
Både Rejseholdet, Nikolaj & Julie, Ørnen og Livvagterne høstede priser ved uddelingerne af de internationale tv-priser, Emmy Awards. Det gjorde Forbrydelsen ikke. Til gengæld er det Sofie Gråbøl og hendes islandske sweater, der har sparket døren ind for dansk tv-produktion til hele verden.

”BBC Four vovede pelsen og satte en dansk serie med undertekster ind i primetime i 2011; måske presset af økonomi og rettighedsmæssige problemer ift. serier, de ikke kunne få fat i såsom Mad Men. Og den blev ganske uventet et fænomen med mere end en million seere. Og så var et utrolig vigtigt skridt taget med større international succes. For både amerikanere og andre lande kigger mod England i jagten på nyt mariale. Så hvis man slår igennem der, åbner der sig en port til resten af verden,” forklarer Jakob Isak Nielsen.

Han vurderer, at et vigtigt element af forklaringen på Forbrydelsens succes ligger i dramaturgien og den audiovisuelle stil. Hver sæson er en lang jagt på den samme forbryder og altså ikke afsluttede enkeltafsnit, som vi kender dem fra blandt andre CSI.

Elsker du også serier? Få 14 dage gratis streaming her

Nordiske kvinder
Jakob Isak Nielsen og hans kollegaer har forsket i, hvori tiltrækningskraften i de nordiske serier ligger blandt de internationale seere. Og ud over fascinationen ved velfærdsstaten er der to andre forklaringer:

”Vores kvinder. Serier med stærke, komplekse kvinder som Sarah Lund i Forbrydelsen, Birgitte Nyborg i Borgen og Saga i Broen var svært at finde uden for Skandinavien, før vi gjorde det populært. Jeg prøvede faktisk at finde en sådan kvinde til forsiden af en bog om amerikansk tv-dramatik tilbage i 2011, men vi endte med at bruge Kristen Bell fra Veronica Mars, da jeg ikke fandt Miss Marple specielt anvendelig,” smiler film- og serieforskeren.

Den anden forklaring er det finkulturelle element, som kan være vanskelig for os selv at forholde os til. For hvorfor er det særlig ekstravagant at se sidste sæson af Dicte?

”Nordiske serier har i dag på mange måder samme status, som franske film havde tilbage i 90’erne. Og det, der bliver set af rengøringsdamen på hjemmemarkedet, bliver set af historieprofessoren i New York. De er et udtryk for et mere sofistikeret valg og dermed også mere kulturelt lødigt,” siger Jakob Isak Nielsen og slutter.

”Og så leverer vi i Skandinavien slet og ret jo også gribende drama af virkelig høj kvalitet. Det har naturligvis også en del aa sige.”

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.