SPONSERET INDHOLD

Spil-aktuelle Kjeldsen: Sådan klarer han sig i verdens største golfturnering

Søren Kjeldsen satser på at spille mange turneringer i USA i år, men traditionelt har danskerne haft det svært på PGA Touren, hvor meget er helt anderledes end, de er vant til fra Europa Touren.

PR foto: Søren Kjeldsen Fold sammen
Læs mere

»Jeg har det som en høne uden hoved, der render forvirret rundt.« Sådan sagde Søren Kjeldsen i begyndelsen af året. Han var glad, men følte sig også som en nybegynder. Han lavede ellers det, han plejer: spillede professionel golf. Men én ting er at spille golf på Europa Touren, noget helt andet er at spille på PGA Touren i USA, forklarer Jeppe Huldahl, selv tidligere professionel golfspiller og i dag kommentator hos C More.

»At starte op på en ny tour har jeg prøvet flere gange, og det er svært. Søren har spillet små 20 år på Europa Touren og kender alle mennesker og banerne osv. Nu skal han vænne sig til noget helt nyt, og det kan være rigtig svært. F.eks. er tilskuerne meget mere højlydte i USA end på Europa Touren. De ser golf på en helt anden måde. Der er også stor forskel på banerne, og her spiller klimaet ind. Der er mange forskellige græstyper på Europa Touren, mens de i USA har specialiseret sig i nogle få græstyper. Det bliver en meget teknisk snak, men græstypen kan betyde meget for, hvordan greens falder, og hvordan bolden opfører sig.«

Den sociale Europa Tour
Det er en gammel drøm om at prøve sig af på den stærkere PGA Tour, der ligger bag Søren Kjeldsens plan for 2017-sæsonen, hvor han har planlagt at spille omkring 20 turneringer i USA og 12 i Europa. Han er ikke den første dansker, der har taget springet til den både sportsligt og økonomisk stærkere PGA Tour. Anders Hansen, Thorbjørn Olesen og til en vis grad Thomas Bjørn har forsøgt sig, men er alle vendt tilbage til Europa Touren efter en enkelt sæson.

Se alt PGA Golf på C More

Udover at skulle vænne sig til nye omgivelser, er det også en anderledes tilværelse uden for banen, fortæller Jeppe Huldahl.

»Europa Touren er mere social. Man skal være meget alene på PGA, f.eks. er der ikke samme kultur for at gå ud og spise sammen om aftenen, typisk sammen med de landsmænd, man har på touren.«

Men efter en dårlig start for Søren Kjeldsen, han missede cuttet i de fire første turneringer i USA, ser Jeppe Huldahl fortrøstningsfuldt på resten af sæsonen.

»Han kunne ikke have fået en dårligere start, men han fik det stabiliseret, og det gik fx rigtig godt i Valspar Championships (med en delt 27. plads, red.). Han fik også en delt 5. plads i WGC Dell Technologies, og det var stærkt medvirkende til, at han spillede sig ind i top 100 i Fedex Cup. Det lyder måske ikke af meget, men det er hans første sæson derovre, og det lader til, at han har fundet sine ben nu.«

Se alt PGA Golf på C More

Klarer den fra distancen
Siden Kjeldsen var en ung håbefuld juniorspiller har han ført møjsommelige statistikker over sit spil og den grundige strukturerede tilgang, mener hans ven og tidligere kollega Jeppe Huldahl, kan komme til gavn i USA.

»Han er meget struktureret og arbejdsom. Lige siden han var helt ung i juniordagene, har han lavet statistikker, så det må fylde en del bøger efterhånden. Han kender sine styrker og svagheder, så han prøver ikke på noget, han ikke kan. Han er f.eks. ikke den, der slår længst, men han prøver ikke at forcere noget, hvis han er i problemer. Så lægger han bolden ud på hans favoritafstand som er inden for 100 meter fra hullet, og så ved han, at han kan klare den derfra.«

Næste gang Kjelden skal i aktion, skal han forsøge at kvalificere sig til Players Championship på TPC Sawgrass-banen i Florida.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.