Annonce
Annonce

Skulder mod skulder - en industri i vækst kræver samarbejde

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Begejstringen for Syddansk Universitets nye Center for Industriel Elektronik er stor og forventes at give industrien for energieffektive teknologier et løft - men gavner det også de små og mellemstore virksomheder i regionen?

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Af Sisse Meier

Region Syddanmark har i mange år haft en styrkeposition inden for fagområdet industriel elektronik, da en del af de førende virksomheder i branchen er placeret i området. Det er en branche, der forventes at opleve stor vækst i de kommende år, bl.a. pga. elektrificeringen af samfundet og digitaliseringsbølgen, hvor elektronik er indmaden. Derudover er branchen for industriel elektronik særdeles eksportintensiv. 60 procent af virksomhederne er eksportaktive, hvorimod under 10 procent af dansk erhvervsliv generelt er eksportaktive. Derfor er efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft stigende.

Løsningen på den efterspurgte arbejdskraft, bliver det kommende Center for Industriel Elektronik på Syddansk Universitet i Sønderborg, som Danfoss, Linak, Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune er gået sammen om at etablere. Det nye center vil indeholde forsknings-, innovations og testfaciliteter og danne basis for helt nye elektronikingeniøruddannelser, med formålet at løfte konkurrencekraften hos virksomhederne i regionen.

I mange år har der i regionen været begrænset adgang til lokale og regionale testfaciliteter, hvilket har betydet, at mange virksomheder har rejst langt i ind- og udland for at kunne samarbejde med ledende forskere og få adgang til den nyeste viden.

»Forskning og innovation er afgørende, når man snakker industriel elektronik, og hvis branchen skal blive ved med at skabe nye og banebrydende løsninger til kunderne, er det afgørende at virksomhederne har adgang til den nyeste viden og de dygtigste hjerner,« forklarer bestyrelsesformand i Danfoss, Jørgen Mads Clausen.


Grafik: I hvor høj grad arbejder virksomheden systematisk med forskning og udvikling (F&U) og innovation inden for industriel elektronik.

Målet med det nye center er derfor, udover at uddanne flere ingeniører, at skabe et tæt samarbejde mellem virksomhederne og forskerne inden for området og give adgang til testfaciliteter og laboratorier.

Virksomhedernes behov
Centeret for Industriel Elektronik løser dog nødvendigvis ikke den udfordring, som mange af branchens små og mellemstore virksomheder står overfor. For især SMV’erne er det vanskeligt at få adgang til testfaciliteter, da der kan være uoverkommelige udgifter forbundet med eksterne testfaciliteter, ligesom det typisk også er tidskrævende.

CLEAN – Danmarks grønne klynge, har i samarbejde med Region Syddanmark, Syddansk Universitet, Oxford Research og GFA Consulting Group analyseret landskabet for industriel elektronik, og analysen peger på, at udfordringen især er stor for de små og mellemstore virksomheder. Analysen viser også, at mange af SMV’erne har begrænset kendskab til nødvendigheden af at få testet og godkendt produkter og løsninger, inden de rammer markedet.

På baggrund af analysen, har CLEAN derfor igangsat et projekt, som skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark med at etablere sig i nye samarbejder med det nye center, så de kan få adgang til deres innovation og testfaciliteter. Projektet skal gennemføre innovationssamarbejder mellem SMV’ere og Syddansk Universitets nye forskningsenheder inden for industriel elektronik. Formålet er, at SMV’erne udvikler nye produkter og løsninger til markederne med store vækstrater for industriel elektronik.

Carsten Orth Gaarn-Larsen, CEO i CLEAN

»Vi tager analysens resultater meget seriøst og glæder os over, at vi kan være med til at skubbe til dette potentielle vækstlokomotiv.«


Det nye Center for Industriel Elektronik og innovationssamarbejdet mellem virksomhederne og Syddansk Universitet skaber positive forventninger til industriens vækst- og eksportpotentiale.

»Det glæder mig, at industrien er blevet hørt, og at resultaterne af analysen har medvirket til at skubbe på etablering af konkrete tiltag. Der ligger et kæmpe vækstpotentiale for områdets virksomheder ved at have ingeniøruddannelserne tæt på. Det vil styrke det vækst- og eksportforspring, vi allerede har,« siger Erling Duus, Adm. direktør hos Eegholm og formand for Industrigruppen i Sønderborg.

I projektet har CLEAN sikret over 27 mio. kr., som skal ud at arbejde i SMV’ere med ideer til produkter og løsninger, som kan realiseres gennem innovationssamarbejder centreret om industriel elektronik og energieffektive teknologier.

»Vi tager analysens resultater meget seriøst og glæder os over, at vi kan være med til at skubbe til dette potentielle vækstlokomotiv,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, CEO i CLEAN.

Ansøgningsfristen for støtte til innovationssamarbejde er d. 30. oktober 2017. Læs mere om projektet her

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her