Skiekspert: Derfor er Sverige perfekt til skiferien

Skal der sne under skiene til vinter, er Sverige den perfekte destination. Det mener skiekspert Kenneth Bøggild, som fremhæver adskillige grunde til at vende skistøvlerne mod nordøst - eksempelvis den korte afstand fra Danmark, sikkerheden og den lave svensk kronekurs.

Mulighederne er mange, når skiferien skal planlægges. Men i følge en dansk ekspert, bør du klart overveje Sverige til din næste ferie. ​(Foto: Stöten i Sälen) Fold sammen
Læs mere

Varmt undertøj, skiene på og så afsted op med liften. Kort efter suser du ned ad pisterne med vind i håret og frost i kinderne.

Drømmer du også om skiferie til vinter, så er du ikke alene. Danskerne strømmer på skiferie, og her vælger rigtigt mange at drage hinsides til Sverige for at mærke adrenalinen, samværet og naturens nærhed i de frostklare fjelde.

Og det er der en god grund til, mener Kenneth Bøggild, der er skiekspert og administrationschef i Dansk Skiforbund. Han er en ivrig skiløber - og turene går ofte til Sverige, som han besøger flere gange om året, både professionelt med Dansk Skiforbund og privat sammen med blandt andet sin datter.

Alpint skiløb ved aftentide er en superflot oplevelse - som du kan få i vores naboland. (Foto: Åre, Karl Hägglund) Fold sammen
Læs mere

For ham er Sverige den perfekte skidestination og her er 4 af de bedste grunde til, at skiferien skal gå til nabolandet:

1. Gode forhold for børn og god service

»Jeg kan næsten ikke fremhæve nok, hvor godt et skiland Sverige er. Det var især deres tilgang til børn og skiskolerne, der for alvor fik mine øjne op for Sverige. Men helt generelt er Sverige et fantastisk land at stå på ski i for alle typer af skiløbere. Man føler sig velkommen med en god service - lige fra man ankommer, til man tager afsted igen,« forklarer han.

Skiferie med børn? Her er de bedste tips

​2. Piste design

Svenskerne er nemlig ekstraordinært gode til at designe og bygge pisterne op på en spændende måde, siger Kenneth Bøggild:

»De svenske destinationer formår til perfektion at få det optimale ud af det enkelte fjelds muligheder, og der er noget for alle. Og så er der virkelig styr på sikkerheden.«

Skal man være en god skiløber, så gælder det om at komme tidligt igang med træningen. ​Foto: Idre Fjäll​ Fold sammen
Læs mere

3. Lav kronekurs

Sverige er også en destination, hvor man kommer langt for pengene. Den lave svenske kronekurs gør det ekstra attraktivt at tage til Sverige på ski, mener Kenneth Bøggild.

»I disse år rækker pengene simpelthen længere i Sverige end i mange andre skilande. En kop kakao eller kaffe koster kun omkring en tyver - altså i svenske kroner.«

Med den lave svenske kronekurs får man for tiden omkring 40 procent rabat, sammenlignet med danske kroner. Det gør skituren til Sverige ekstra attraktiv, fremhæver skieksperten.

​4. Tæt på Danmark

Samtidig er det let at komme til Sverige fra Danmark. Der er korte afstande, så man skal ikke køre ret mange timer, før der er sne og gode skisportssteder. Og det gør Sverige til et fleksibelt land at stå på ski i.

En forlænget weekend på et snehvidt bjerg. Sverige er tæt på Danmark, og ideelt til den korte ferie. (Foto: Grönklittsgruppen) Fold sammen
Læs mere

»Sverige er super tilgængeligt for os danskere. Mange steder behøver du ikke at booke en hytte i en hel uge. Du kan nøjes med f.eks. at booke fra torsdag til søndag - og så kan du pludselig få en forlænget weekend på ski uden at skulle køre ret længe,« forklarer Kenneth Bøggild, der netop selv elsker at tage afsted på flere kortere skiture hvert år.

Kør-selv-skiferie i Sverige har mange fordele. Læs med her

Derfor kan man let være spontan, når ski-trangen melder sig. For kan man nøjes med kortere ture, er det bare at se på vejrudsigten for den kommende weekend.

»Er der solskin, koldt og masser af sne, så er det bare at booke et par dage og så komme afsted. Så er der ikke langt fra tanken om ski, til du rent faktisk suser ned ad pisten,« siger Kenneth Bøggild.

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.