Danskerne er blevet mere miljøbevidste. Ikke mindst boligejerne, der i stigende grad prioriterer energivinduer og ekstra isolering over de mere synlige boligforbedringer. Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank ligger det nye køkken eller badeværelse stadig øverst på boligejernes ønskeseddel. Men klimainvesteringerne vinder hurtigt ind, for det er ofte penge rigtig godt givet ud.
”Huse fra 1960’erne eller ældre er ofte så dårligt isoleret, at der er rigtig mange penge at spare. Man kan ofte få betalt udgiften tilbage på få år,” siger Lasse Nygaard, boligchef i Danske Bank og fortsætter:
”Lige nu er priserne på opvarmning lave, men når det ændrer sig, vil der blive endnu mere at hente.”
Det er umuligt at sige noget generelt om, hvor meget du potentielt kan spare på el- og varmeregning ved at installere forskellige energibesparende løsninger – eller på hvor kort tid, investeringen har tjent sig selv hjem. For der er utrolig mange parametre såsom husets generelle stand, isoleringsniveau, vinduestype, beliggenhed, loftshøjde, eksisterende varmeforsyning og så videre, der har betydning for størrelsen på den uforløste besparelse.
Energi-jungle
Mængden af produkter til forbedring af energiniveauet hos boligejerne er eksploderet over de seneste ti år. Derfor er det også uoverskueligt for de fleste at finde ud af, hvordan de skal gribe det an. Er det smart med en varmepumpe – og i givet fald hvilken? Et gasfyr eller en luft til vand varmepumpe? Skal de kun ti år gamle vinduer skiftes? Er mine vægge hulmursisoleret?
”Stort set alle boliger fra før årtusindeskiftet har et stort potentiale for energiforbedringer; på landsplan snakker man om et ombygningspotentiale på 450 milliarder kroner frem til 2050. Men det varierer fra bolig til bolig, hvilke energimæssige tiltag, der er mest hensigtsmæssige, hvorfor det er uoverskueligt for mange at komme i gang,” fortæller Niels Kåre Bruun, adm. direktør i BetterHome, der vejleder boligejere og boligforeninger i samarbejde med banker og energiselskaber omkring energiforbedringer til ejendomme.
Her oplever man, at private boligejere er meget tilbageholdne i forhold til at betale for rådgivning om energiforbedringer, hvilket får mange til at drukne og stagnere i internettets overflod af mere eller mindre gode tilbud – eller i flere tilfælde også vælge forkerte løsninger.
Niels Kåre Bruun »Det skal være så nemt som muligt for kunden i samarbejde med sin bankrådgiver at finde frem til netop de investeringer, der giver den størst mulige gevinst for både energibesparelsen og det oplevede indeklima.«
”Derfor har vi også gjort det gratis at få en energitrænet håndværker ud og hjælpe boligejeren videre,” fortæller Niels Kåre Bruun og fortsætter:
”For det skal være så nemt som muligt for kunden i samarbejde med sin bankrådgiver at finde frem til netop de investeringer, der giver den størst mulige gevinst for både energibesparelsen og det oplevede indeklima.”
Hvor meget vil du spare?
BetterHome vurderer, at langt de fleste boligejere - med et hus ældre end 16 år - har en mulighed for at spare 50 procent på energiregningen med en investering på mindre end 100.000 kroner.
”Boliger opført fra 50’erne op til 90’erne – dem der findes allerflest af – har et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og dermed et unødigt højt energiforbrug. Og for relativt få midler kan man faktisk få dem op på niveau med helt nye ejendomme; simpelthen ved at bringe nogle af de nye bæredygtige bygningsmaterialer og løsninger i spil,” forklarer Niels Kåre Bruun.
De lavthængende frugter hedder eksempelvis ny teknisk isolering, nye glas i vinduerne og udskiftning af ventiler på radiatoren. Men skruer man ambitionerne – og budgettet – op til 250.000 kroner i det, BetterHome kalder for ”Komfortpakken”, er der besparelser på op mod 70 procent at hente på energiregningen.
”Og hertil får man flere af de meget synlige forbedringer og bedre indeklima; facadeisolering, flere ovenlys i taget og ny gulvvarme. Det er den slags forbedringer, der forvandler den halvfugtige og småkolde bolig til et hjem, hvor børnene ligger og leger på gulvet, uden man som forældre behøver at bekymre sig om træk eller andet,” siger Niels Kåre Bruun.
Hvad skal du vælge?
Er du villig til at ofre omkring en halv million kroner på at energimodernisere din bolig, er der næsten ingen grænser for, hvad du kan opnå. Så er selvforsyning på både el og varme i form af jordvarme og solceller også inden for rækkevidde. Men spørgsmålet er igen, om det overhovedet er den bedste løsning til netop din bolig.
”Jordvarme kan eksempelvis være den bedste løsning, hvis du ikke har mulighed for billig fjernvarme. Og selv den bedste varmepumpe vil blive for dyr i et dårligt isoleret hus. Derfor er du nødt til at gå til opgaven som en helhed, hvis du vil have det optimale ud af din investering – og i øvrigt forøge din boligs værdi betragteligt ved et eventuelt videresalg,” siger Niels Kåre Bruun.
Tilbage står boligejerne naturligvis med spørgsmålet om, hvor nemt de kan få del i den potentielle energibesparelse, det forbedrede indeklima og værdistigning på boligen. Og svaret er relativt enkelt: Undersøg med din bank i hvilket prisleje, din investering bør ligge – og kontakt en professionel, der kan hjælpe dig med at bruge pengene på netop de løsninger, der giver størst værdi – økonomisk såvel som herlighedsmæssigt – for netop dig og din familie.
Sponsoreret af Danske Bank
