SPONSERET INDHOLD

Sådan bruger du mindre CO2 i hverdagen

Verdens klima lider under menneskets enorme udledning af CO2 i atmosfæren, og klimaforandringer spiller allerede i dag en stor rolle i store dele af verden. Men du kan selv gøre meget for at vende udviklingen.

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

Klimaets tilstand er i krise, det er de fleste efterhånden klar over. Der er mange problemer at tage fat på, hvis man vil have vendt den dårlige udvikling, og sikre at vores planet også i fremtiden kan være lige så skøn, som den er i dag. Og der er behov for konkrete løsninger i en fart, for mens verdens politikere holder møde efter møde, så balancerer isbjørnen efterhånden på polernes sidste isflage.

At klimaet ændrer sig mærkes især i polarområderne, og på mange af verdenshavenes små øriger, der oplever stigende vandstande. Herhjemme har vi, indtil videre, undgået problemer af denne karakter.”I hverdagen mærker vi klimaforandringerne på den måde, at især vejret er ved at ændre sig. Der kommer mere nedbør, og væsentligt flere skybrud, end vi har set tidligere. Vi lever heldigvis i et land, der ikke oplever de store konsekvenser endnu,” siger Eigil Kaas, professor ved Københavns Universitet, og ekspert i klima.

Se her, hvordan en komiker og en energikoncern vil løse klimaproblemerne

Energi- og telekoncernen SE går ind i klimadebatten med skuespiller og komiker Magnus Millang. Gennem seks korte dokumentarfilm sætter de fokus på #WTFgørvimedklimaet.

Til trods for at klimapresset på Danmark ikke er ekstremt, så starter en del af klimaets redning også hos de danske forbrugere, der dagligt køber og handler, og holder hjulene i gang under klimaets alarmerende udvikling.

Lys for enden af tunnellen
Fremtidsudsigterne for verdens klima ser alt andet end gode ud, og bliver kurven for CO2-udledning ikke vendt på hovedet, vil vandstanden i verdenshavene ifølge tal fra Miljøministeriet været steget med 70-80 centimeter i år 2100. Det vil betyde hyppige oversvømmelser mange steder i Danmark, og mange af de store kystbyer vil få store problemer med at holde vandet ude af gader og kældre.

”Mængden af CO2, der udledes på verdensplan, er mere eller mindre stagneret. Desværre er den stagneret på et niveau, der stadig er meget skadelig for klimaet. Mængden skal faktisk halveres, før der vil ske forbedringer for klimaet.” siger Eigil Kaas.

#WTFgørvimedklimaet. Læs mere på: se.dk/klima

Og skal CO2-udledning halveres, så skal vores vanetænkning ændres til helt nye løsninger, der først og fremmest tager højde for miljøet. Og her er mulighederne heldigvis mange. Offentlig og privat investering i vindenergi er én mulighed, og kan på sigt give store besparelser på både klodens og den enkelte families ressourcer. Vælger vi springe på cyklen, eller dele vores bil med andre fra gaden, der skal samme ved til og fra arbejde, kan vi ligeledes nedbringe mængden af CO2 fra biltransport ganske betydeligt.

I virkeligheden er mulighederne utallige, og selvom det er sværere at spare på CO2'en end at bruge den, så er der behov for nye ideer og tiltag fra os alle sammen, hvis udviklingen skal vendes på hovedet.

5 ting du selv kan gøre

  1. Der skal spises mindre kød helt generelt, og når du skal have noget på grillen, så sats i fremtiden på fisk og kylling.
  2. Vi skal til at flyve mindre. Tag én længere rejse årligt, og færre små ture ud i verden.
  3. Køb kvalitet, og brug de ting, du køber. Undgå at købe sko og tøj, der bare står i skabet.
  4. Mere genbrug.
  5. Køb oplevelser frem for materiel. Gå til flere koncerter, køb færre fjernsyn og laptops.

Klide: Concito

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.