Richard With var allerede en berømt og anerkendt kaptajn, da de første tanker om at etablere en fast rute mellem det sydlige og nordlige Norge begyndte at spire mod slutningen af 1800-tallet. Indtil da var især det nordlige Norge på mange måder ufremkommeligt terræn, hvor dårligt vejr, måneders mørke og manglende udvikling besværliggjorde kontakten med omverden. Således var der nord for Trondheim kun 28 fyrtårne, hvilket gjorde sejladsen særdeles farlig i de mørke måneder, hvor solen i det arktiske aldrig når over horisonten.
Den norske kyststrækning fra Bergen i syd til Kirkenes i det arktiske nord var i sin tid nærmest uudforsket land. Med etableringen af Hurtigruten i 1893 blev de to landsdele bundet sammen. Først med en sejlrute fra Trondheim til Hammerfest, og siden hele turen fra Bergen til Kirkenes. Det bragte stor udvikling med sig. Siden er ruten gået fra livsnerve til turistmagnet, og tilbyder i dag nogle af verdens smukkeste krydstogter.
»Sejladsen til Nordnorge var meget farlig på den tid. Der var dårlige landkort, dårligt vejr og manglende fyrtårnsbelysning, men Kaptajn With så mulighederne for at finde vej op langs ruten ved hjælp af kompas og dygtig navigering. Det startede som en postrute, der kunne få post og varer mellem landsdelene langt hurtigere frem, end man kunne inden Hurtigruten. Sådan startede den rute, vi kender i dag,« siger Finn Erhard Johannessen, professor i historie ved Oslos Universitet.
Nutidens begyndelse
De faste afgange blev langsomt flere og flere. I 1914 afgik der skibe fem gange om ugen mellem Bergen og Kirkenes. Dette var medvirkende til at bringe de to ender af landet tættere på hinanden, og Hurtigruten skulle vise sig at blive en livsnerve for de mange kystbyer, som skibene kommer til på den på mere end 2300 kilometer lange rute.
»Nordnorge var delvis afskåret fra resten af landet. Det var en meget lang rejse at komme derop, og i vinterhalvåret, når det hele lå hen i arktisk mørke, var det en meget svær rejse at foretage. Hurtigruten bandt landsdelene sammen, og gjorde det meget nemmere og mere effektivt at få både post og varer frem mellem nord og syd,« siger Finn Erhard Johannessen.
Hurtigruten blev hurtigt andet og mere end en postrute. Lokale og rejsende fik nu mulighed for at komme hurtigere frem og tilbage i landet, hvilket betød en forbedret mulighed for både at styrke kystens- og Nordnorges udvikling og infrastruktur. Tidligere havde der gået lokale dampfærger fra kystby til kystby, men med etableringen af Hurtigruten, blev rejsen langs kysten væsentligt hurtigere.
Læs meget mere om Hurtigruten her
»Det betød utrolig meget for udviklingen i hele landsdelen, og det lagde grundstenen til den forretningsudvikling og de mange turistmål, vi kender i dag. Og det gav et helt nyt liv til mange af de kystbyer, som skibene stadig i dag lægger til kaj i,« siger Finn Erhard Johannessen.
Tager man sejladsen langs kysten, vil man tydeligt se, at den engang så farlige kyststrækning, i dag er fuldt ud på højde med resten af landet, og hvor turister fra hele verden kan opleves både til lands, til vands og højt oppe i fjeldene.
En sejlivet stolthed
I dag er Hurtigruten navnet på selskabet, der har en lang række krydstogter under sin paraply, og ikke bare sejler langs den norske kyst, men mange steder i verden. Selve sejladsen er ligeledes overgået fra at være et rent praktisk foretagende, der sejler med post og varer, til at være et krydstogt med gæster fra hele verden.
»Udviklingen gjorde, at Hurtigruten ændrede karakter. Varetransporten overgik til større fragtskibe, og i stedet så man et stort marked for at lave denne fantastiske krydstogtrute. Det har været en meget stor succes, og mange nordmænd er stadig stolte over Hurtigruten. Det er en meget smuk strækning,« siger Finn Erhard Johannessen.
