Annonce
Annonce

Robotterne kommer

PR-foto: Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv Fold sammen
Læs mere

Det har længe været ganske vist: Robotterne kommer. Vi er godt nok et stykke fra de særdeles menneskeagtige robotter i HBOs tv-serie Westworld, men fakta er, at robotterne bliver stadigt mere avancerede. Det kommer til at vende op og ned på alle aspekter af vores liv – og selvfølgelig også på vores arbejdsliv.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Af Lars Ohlsen

Følger man mediernes beskrivelse af udviklingen kan man måske godt gå hen og blive lidt forskrækket. ”Robotter og computere snupper en tredjedel af vores job”, lød overskriften på en artikel, hvis budskab var, at mindst 800.000 job på det danske arbejdsmarked bliver automatiseret i løbet af de næste 20 år. Det har heller ikke skortet på lister alá: ”Robotterne kommer – Se her om dit job forsvinder”.

”Det er ikke nyt, at man er skeptisk over for det nye. Da damplokomotivet omkring 1850 blev udbredt overalt i Europa, så vakte det både frygt og fascination. Sådan har det historisk været med teknologiske fremskridt. Men uanset, hvad der sker, er der ingen tvivl om, at digitale kompetencer bliver stærkt efterspurgt i en meget nær fremtid”, siger Geert Laier Christensen.

Kræver kompetencer
De nærmest dommedagsagtige profetier om, at robotterne vil gøre hundredetusindvis af arbejdende danskere overflødige, kommer altså næppe til at holde stik. Men sikkert virker det, at teknologiens indtog kommer til at ændre måden vi arbejder på, og hvad vi skal kunne for at få og passe et arbejde. For nylig vurderede innovationsfonden i en rapport, at robotter kan overtage ikke mindre end 40 procent af alle danske arbejdsopgaver.


Industrirobot, Arkivfoto Scanpix

”Det er jobindhold og ikke job, der kommer til at forsvinde. Robotter og avanceret teknologi vil overtage en stor del af manges jobindhold, men det er ikke det samme, som at arbejdspladserne så forsvinder. Det kan for eksempel være kørende robotter og avanceret software, som vil løfte arbejdsopgaverne. Her kan en djøf’er eller to nok blive forskrækket over den analysekraft, som software fremover vil kunne præstere”, siger Jan Damsgaard, der er professor og institutleder ved Institut for Digitalisering på CBS.

Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv

»Jeg vil ikke tøve med at sige, at det her ­kalder på handling.«


Danskerne mangler digital kunnen
På den baggrund er det ikke opløftende, at danskerne i høj grad ikke mener, at deres uddannelse har klædt dem godt nok på digitalt til arbejdsmarkedet. En undersøgelse, som Norstat lavede for Dansk Erhverv tidligere på året, viser, at hele 35 procent af de godt 3000 adspurgte siger, at deres studietid inklusive deres skolegang ikke har givet dem tilstrækkelige med digitale færdigheder. Og det er ikke bare blandt ældre danskere, at den er gal. Når det kommer til konkrete og særligt efterspurgte it-færdigheder, er danske unge også mindre digitale end unge i mange andre lande.

”Jeg vil ikke tøve med at sige, at det her kalder på handling. Naturligvis er der ikke bare én knap i uddannelsessystemet, som man kan dreje på, og så bliver alt godt. Der er meget, der skal gøres. Men helt overordnet er det blandt andet vigtigt, at vi får integreret IT i de eksisterende fag i folkeskolen, får styrket lærernes IT-kompetencer og endelig vil det være en god idé, hvis vi simpelthen får programmering på skoleskemaet”, siger Geert Laier Christensen.

Professor Jan Damsgaard er enig i, at der er digitale mangler i vores uddannelsessystem.

”Jeg vil så også sige, at man som arbejdstager skal sørge for konstant efteruddannelse. Man kan ikke læne sig tilbage og forvente, at virksomheden gør det for en. Man skal selv sørge for at sikre, at man har en værdi for arbejdsmarkedet”, siger Jan Damsgaard.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her