Annonce
Annonce

Pas på, når du vælger investeringsfond

PR-foto Fold sammen
Læs mere

Forskellen mellem gode og dårlige investeringsfonde er markant. Så det er slet ikke ligegyldigt, hvilke fonde du vælger at placere din opsparing i.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Investering og Formuepleje'. Se alle artikler her

Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Mere end 800.000 danskere har valgt at placere en del af deres opsparing i en eller flere danske investeringsfonde. Det kan der være mange gode grunde til. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke fonde man vælger at sætte pengene i. Forskellen mellem gode og dårlige fonde er ret markant.

Både analysehuset Morningstar og Dansk Aktionærforening kårer hvert år de bedste danske investeringsfonde. Ved begge kåringer lægges der stor vægt på fondenes afkast over et, tre, fem og ti år – efter omkostninger.

Kigger man på, hvilke fonde der er kåret som årets bedste de seneste fem år, vil man se, at det primært er aktivt forvaltede investeringsfonde, der vinder, selv om omkostninger er højere end i passivt forvaltede fonde. Der findes med andre ord gode aktivt forvaltede fonde, der år for år giver investorerne et afkast, der ligger helt i top og outperformer de passive fonde – efter omkostningerne er trukket fra.

Omvendt er der også aktivt forvaltede fonde, der har høje omkostninger, uden at investorerne får et merafkast. Den dyrt betalte aktive forvaltning har altså været en dårlig forretning for investorerne.

Flere undersøgelser viser, at det rundt regnet er tre ud af fire aktivt forvaltede fonde, der ikke kan levere afkast, der berettiger dem til at indkræve de højere omkostninger.

Dette negative billede bekræftes i de årlige kåringer i Dansk Aktionærforening. Her er det ikke kun årets vindere, der vises, men også de fonde, der har klaret sig dårligst over et, tre, fem og ti år. Og kigger man på bundskraberne ved de sidste fem års kåringer, er det næsten udelukkende aktivt forvaltede fonde, man ser.

Forskellen mellem top og bund blandt aktivt forvaltede fonde er altså stor. Hvis man vælger en aktivt forvaltet investeringsfond, skal man derfor se sig godt for, inden man køber. Og man bør løbende holde øje med, om de fonde, man har valgt, bliver ved med at klare sig godt.

Det er på denne baggrund, at Dansk Aktionærforening nu har udarbejdet en liste med otte gode råd, der kan hjælpe private investorer med at finde de rigtige investeringsfonde.



8 gode råd om opsparing i investeringsfonde

1) Køb altid de børsnoterede investeringsfonde
Du får de bedste handelspriser på børsmarkedet, hvor alle købs- og salgsinteresser mødes, og en fair handelspris fastsættes i markedet. Ved unoterede investeringsfonde kan der være stor forskel mellem købs- og salgspriser.

2) Overvej brede investeringsafdelinger
Langt de fleste investorer, som sparer op i investeringsfonde, ønsker en god og stabil, langsigtet opsparing. Ved at investere i de brede fonde, eksempelvis en global aktiefond, får du en god spredning af dine investeringer på flere brancher og lande, hvorimod specialfonde kun er rettet mod én type aktier og derfor svinger mere i værdi.

3) Vær kritisk over for nye specialfonde
Nye specialfonde er meget lønsomme - for sælgerne. De introduceres ofte på toppen af et marked - altså efter aktierne eller obligationerne har givet et højt afkast. Derfor bør du spørge: Kan dette være den næste boble?

4) Kig på indeksbaserede afdelinger
Det er svært for porteføljeforvalterne at slå markedets afkast. En indeksbaseret fond følger et aktieindeks slavisk, så fonden opnår et afkast, der er lidt lavere end aktieindeksets afkast: der er jo omkostninger ved at drive fonden. En aktiv fond forsøger derimod at udnytte porteføljeforvalternes viden til at opnå et afkast, som er højere end aktieindeksets afkast, men det lykkes kun for de færreste fonde.

5) Tjek foreningens historiske afkast
Historiske afkast er ingen garanti, men ofte en rettesnor for fremtiden. På hjemmesiderne www.morningstar.dk og www.investering.dk kan du se, hvordan forskellige fonde har klaret sig over en årrække. Undgå fonde, som altid klarer sig dårligere end deres sammenlignelige marked (indeks eller benchmark), og pas på med fonde, hvor afkastet svinger meget.

6) Se på omkostningsprocenten
Omkostningerne i en investeringsfond går til blandt andet lønninger, husleje samt handelsomkostninger. Herudover betaler mange fonde en formidlingsprovision til banker for at sælge investeringsbeviserne. De samlede årlige omkostninger kan let svinge fra 0,5 procent til over 3 procent. Omkostninger nedsætter dit afkast, så jo lavere omkostningsprocent, desto mere afkast til dig.

7) Vær kritisk over for obligationsbaserede investeringsbeviser
Det er som regel for dyrt at købe obligationer via en investeringsfond. Du kan sagtens komme til at gå glip af en meget stor del af dit årlige afkast i administrationsomkostninger til investeringsforeningen. Der er ofte intet behov for at sprede sine obligationsinvesteringer på mange obligationer. Derfor: hvis din obligationsformue er større end 50.000 kroner, så overvej at investere pengene i "rigtige" obligationer og vær kritisk med hensyn til at benytte investeringsforeninger. Hvis du skal leve af renterne og udtrækningerne, bør du altid overveje at købe ”rigtige” obligationer.

8) Glem ikke skatten
Du kan vælge mellem fonde, der betaler udbytte, og fonde, der er akkumulerende. Skattereglerne kan være forskellige for de to typer. Ved investering for pensionsmidler er der ingen forskel på, hvordan du beskattes af henholdsvis udbyttebetalende og akkumulerende fonde.

Ved investering for frie midler er den skattemæssige behandling forskellig. Her beskattes de akkumulerende fonde som kapitalindkomst (både for obligationsfonde og aktiefonde) og efter lagerprincippet – det vil sige, at du bliver beskattet af både de gevinster, du har realiseret, og dem, du ikke har realiseret. Du kan altså komme til at betale skat uden at have fået midlerne til den gennem et salg.

Når du gør dit samlede afkast op, skal du huske, at ved de akkumulerende fonde afspejles værdiudviklingen udelukkende i fondens kurs. Ved de udbyttebetalende fonde udbetales en del af værdistigningen som udbytte, og den skal du selv lægge oven i kursudviklingen, når du gør regnestykket op.

TIP: Vidste du, at ingen fond må sælge ud af sine beholdninger af værdipapirer i krisetider og ligge med pengene kontant? Du skal derfor selv være parat til at sælge dine investeringsbeviser, hvis du mister troen på markedet.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Investering og Formuepleje'. Se alle artikler her