Annonce
Annonce

Paradigmeskifte banebrydende for patientsikkerheden

Foto: Cambio
Læs mere
Fold sammen

Med digitale løsninger er vi på vej mod et paradigmeskifte, siger fremtidsforsker. Alt imens står Cambio Healthcare Systems klar med klinisk beslutningsstøtte og værktøjer til at sikre bedre processer og øge patientsikkerheden.

Af Mathilde Forstholm

​Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Den offentlige sektor er digitaliseret med NemID og Sundhed.dk. Vi har et forspring i forhold til vores nordiske naboer på nogle områder. Ifølge fremtidsforsker og sundhedsekspert Bogi Eliasen har vi dog endnu kun set starten på, hvad data kan gøre for behandling og forebyggelse i sundhedsvæsenet og dermed patientsikkerheden.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer et paradigmeskifte på sundhedsområdet. Den måde, vi ser sundhed på, er mindst 100-150 år gammel. Vores sundhedssystem er udviklet til at tænke reduktionistisk – altså én klinisk problemstilling ad gangen. Jeg ved godt, at man er begyndt at tænke mere i sammenhænge, men proceduren er langt fra på plads endnu. Her vil vi se, at data og mere beslutningsstøtte vil være en gevinst for sundhedsvæsenet i fremtiden, hvis man, vel at mærke forstår at opsætte de rette rammer,” siger Bogi Eliasen.

Livsforløb i fokus
Hvor sundhedsbegrebet i 1950’erne handlede om ikke at være syg, så handler det ifølge fremtidsforskeren i dag om at være i bedre form end ’de andre’. En ny tendens er, at vi i disse år ser en meget høj deltagelse ved triatlon, maraton og ironman. Frem for enkeltstående sygdomsforløb, vil vi ifølge Bogi Eliasen de kommende år af samme grund se et øget fokus på hele mennesket, dets adfærd og sygedomsmønstre. Sundhedsvæsenet vil blive langt mere automatiseret og datadrevet. Vi vil kunne arbejde mere systematisk på individniveau, så vi i højere grad kan gribe ind med behandling i et tidligt stadie.

”I fremtiden vil vi være meget mere optaget af helheden. Vi kommer til at fokusere på livsforløb frem for korte sekvenser. Det vil blive tænkt ind i et sundhedsaspekt. Hr. eller fru Jensen, som har flere sygdomme, vil i højere grad møde lægefaglige teams, som overvåger og reagerer på data-flows, og som vil organisere deres forløb i stedet for, at de får syv forskellige behandlinger via syv forskellige eksperter, der ikke kigger samlet på deres sygdomme – hvilket jo har været en naturlig konsekvens af det sundhedssystem, vi har i dag,” siger Bogi Eliasen.


PR-foto: Steffen Lerche

Bedre proces og behandling
Den største leverandør i Norden på digitale løsninger til sundhedssektoren, Cambio Healthcare Systems, har en række gode resultater med digital beslutningsstøtte i sundhedssektoren, som er et af de vigtigste værktøjer i transformationen til fremtidens sundhedsvæsen. Blandt andet har et nyligt studie vist, at man med digital beslutningsstøtte i højere grad kan forhindre slagtilfælde. Ifølge adm. direktør i Cambio Healthcare Systems, Steffen Lerche, vil vi se, at sundhedssektoren med data og digital beslutningsstøtte får bedre overblik og større mulighed for at udpege tidlige indikatorer på sygdom.

”Vi bevæger os mod forebyggelse og mod bedre sikring af patienten i den kliniske kontekst. Klinikeren får mere hjælp til at se, når der er noget, man bør være opmærksom på i journalen og andre datakilder, som kan være kritisk. Vi har fokus på at få bedre overblik og støtte patientens proces gennem behandlingssystemet. Det er en effektiviseringsgevinst, men i høj grad også noget, der giver en bedre proces og behandling og dermed øger patientsikkerheden,” siger Steffen Lerche.

Der er derfor ingen tvivl om, at klinisk beslutningsstøtte, big data og kunstig intelligens i højere grad kan understøtte patientsikkerheden i et samarbejdende sundhedsvæsen, som går på tværs. Spørgsmålet er imidlertid, hvor langt vi er klar til at gå:

”Vi kan analysere på patientgrupper og på avancerede sammenhænge i den enkelte patients sundhedsbillede, og vi kan således tilbyde tidligere behandling, flere behandlingsmuligheder og øget patientsikkerhed. Det vi dog også må have for øje er, at der i disse år sker en internationalisering, som gør, at forskning og data bevæger sig over landegrænser, og at vi derfor også møder en langt mere restriktiv lovgivning. Det vil uundgåeligt sætte nogle begrænsninger for, de muligheder vi har,” siger Steffen Lerche.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her