SPONSERET INDHOLD

Nyt køkken, badeværelse eller isolering? Her er hvad boligejerne drømmer mest om

Boligejerne har rystet det økonomiske chok fra 2008 af sig, og både køkkenproducenterne og vvs-folket melder om stigende omsætning. Men forbrugerne har ikke længere bind for øjnene, når de køber nyt til boligen. Investeringerne skal forhøje boligens værdi. Og være unikke.

PR-foto: Danske Bank Fold sammen
Læs mere

Det har aldrig været billigere at låne penge til de ting, der gør vores bolig lækrere, grønnere og mere funktionel. Og det benytter vi danskere os i stigende grad af. Men boliginvesteringerne har fået en noget anden karakter siden det seneste økonomiske opsving.

For boligejerne er blevet kloge af skade, siden de i årene op til finanskrisen i 2008 kastede om sig med deres friværdi efter højtråbende designerkøkkener og udendørs boblebade, der mest blev brugt med isterninger til at holde øllene kolde til havefesten.

”Generationen op til 2008 havde aldrig oplevet en krise, og det blev i den grad afspejlet i deres forbrug. Nu har de lært det – på den hårde måde,” fortæller livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg, som mange formentlig kender fra DR-programmerne ”Vilde Huse” og ”Vilde Hoteller”.

”De unge på boligmarkedet i 2008 fik sig en eksistentiel livskrise, og selvom de er ved at komme op til overfladen, tumler mange stadig med tømmermændene fra finanskrisen. Og det er faktisk en god ting. For man kommer som oftest ud som et langt klogere menneske, når man har været nede og skrabe bunden,” fortsætter Mads Arlien-Søborg.

Sådan kommer du fra drøm til virkelighed

Vil du også have mest ud af dine boligforbedringskroner? Så ring til Danske Banks boligspecialister på 70 15 15 16​ og hør mere om dine muligheder. Eller læs flere råd og tips inden du starter dit boligprojekt.

Det kloge køkken
Det nye køkken og badeværelse står stadig øverst på boligejernes ønskeseddel, viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank. Men det er ikke længere de flamboyante og guldbelagte løsninger, vi er på udkig efter.

”Ombygninger af køkkener handler i dag nok så meget om at gøre køkkenet mere funktionelt og sikre, at det passer til boligen. Så resultatet kan godt blive, at et dyrt, men ikke så funktionelt køkken udskiftes med et mere praktisk køkken, hvis boligen eksempelvis er en mindre lejlighed,” fortæller Lasse Nygaard, boligchef i Danske Bank.

Eksemplet sætter ikke kun en tyk streg under den visdom, nutidens boligejere har taget med sig fra dengang.

”Vi er blevet nogle langt mere kritiske og økonomisk bevidste forbrugere, så vi investerer på en måde, der maksimerer sandsynligheden for, at vi får pengene ind igen. Vi vil stadig gerne bruge mange penge på et nyt køkken, men så er det et specialfremstillet snedkerkøkken tilpasset lige netop vores bolig. De holder nemlig langt bedre i værdi,” forklarer Mads Arlien-Søborg.

Den unikke boligejer
Den samme tendens blandt boligejerne finder man også i den eksplosivt stigende efterspørgsel på tiltag, der forbedrer boligens energiforbrug.

”Vi oplever mange, der optager lån til energiforbedringer i form af en ny varmekilde, efterisolering eller nye vinduer. For det er tiltag, der kan gøres uden indgreb i husets konstruktion og både giver en stor energibesparelse her og nu – og en forhøjet pris ved et eventuelt fremtidigt salg,” forklarer Lasse Nygaard.

Mads Arlien-Søborg

»Og det er netop muligheden for at udtrykke sin personlige identitet på en måde, der adskiller dig fra mængden, der driver boliginvesteringerne i dag.«


Med ønsket om – eller måske ligefrem behovet for – at tænke økonomisk langsigtet i boliginvesteringerne, følger en god mulighed for at profilere sig selv som et miljøbevidst menneske.

Og det er netop muligheden for at udtrykke sin personlige identitet på en måde, der adskiller dig fra mængden, der driver boliginvesteringerne i dag, vurderer Mads Arlien-Søborg.

”Folk vil i dag have noget, der tilfører boligen mere end bare ren materialitet. Vi investerer i ting, der giver os en særlig følelse og sender et signal om, hvem vi er som mennesker. Det er sindssygt meget oppe i tiden, hvorfor vi også ser hjem, der i langt mindre grad ligner hinanden. Folk kombinerer gerne ting fra Ikea med klassiske designs og dyr kunst på væggen for at skabe deres helt personlige hjem,” slutter livsstilseksperten.

Det drømmer boligejerne om:

  • 13 % - Nyt køkken
  • 12,9 % - Nyt badeværelse
  • 6,6 % - Nye vinduer/døre
  • 5,5 % - Ekstra isolering
  • 5 % - Nyt tag
  • 4,7 % - Solceller
  • 3,8 % - At anlægge have
  • 3,6 % - Terrasse
  • 2,8 % - Tilbygning
  • 2,6 % - Garage/carport
  • 1,6 % - Renovering af kælder
  • 5,5 % - Andet

Kilde: Undersøgelse fra YouGov foretaget for Danske Bank i 2016

​Sponsoreret af Danske Bank

 

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.