SPONSERET INDHOLD

Flere rejsende skal nyde godt af Star Alliance

Nye lavprisselskaber og giganter fra Asien kaster stadig flere og større skygger fra luften verden over, og traditionelle flyselskaber som SAS må redefinere sig selv. En af vejene er det internationale samarbejde i Star Alliance, der har 20-års jubilæum næste år.

“Det er afgørende, at vi ikke alene giver større værdi til vores medlemsflyselskaber, men også konstant innoverer og kæmper for at forbedre flyoplevelsen hos de mere end 600 millioner årlige passagerer, der rejser med Star Alliance hvert år.”

Ordene kommer fra Jeffrey Goh, der den første januar 2017 tiltræder som CEO for verdens største samarbejde mellem flyselskaber, Star Alliance. Han kommer således til at sidde i direktørstolen i året, hvor alliancen fylder 20 år. Og han sender kraftige signaler om fornyelse; en fornyelse der i den grad er behov for oven på et årti, hvor de 27 traditionsbundne medlemmer er blevet ”disruptet” af både de mange nye lavprisselskaber og statsfinansierede aktører fra Asien.
Hos SAS ser man frem til et styrket samarbejde i Star Alliance.
”Der er mange interesser omring et bord med så mange flyselskaber, og det har været begrænsende for den hastighed, vi har evnet at bringe vores fælles muskler i spil. Til næste år lancerer vi Star Alliance 2.0, og der kan man godt forvente nye spændende initiativer,” fortæller Hans Ollongren, Head of Public & Regulatory Affairs and Alliances Senior hos SAS, ansvarlig for Star Alliance og det nordiske selskabs repræsentant på Star Alliance Management Board.

Læs også: Fra fin service til skandinavisk enkelhed

Business, leisure og teknologi
For SAS har den største værdi af Star Alliance gennem de sidste tyve år utvivlsomt været muligheden for at styrke udbuddet af destinationer og sikre et højt serviceniveau for de typiske forretningsrejsende. På denne front er Star Alliance stadig førende, men markedet trækker i en anden retning.

”Mange af vores produkter i Star Alliance er stadig fokuseret på erhvervssegmentet. Og sådan skal det også være fremover. Men samtidig er vi meget opmærksomme på, at det er markedet af fritidsrejsende, der vokser langt hurtigst overalt i verden. Derfor må vi tænke anderledes og skabe produkter og tjenester, der appellerer til dette segment,” siger Hans Ollongren.

Præcis hvordan flyselskabernes samarbejde vil komme de ferierende yderligere til gavn, er fortroligt frem til lanceringen af Star Alliance 2.0 til maj næste år. Men det er ikke alene luftfarten, der er blevet revolutioneret de sidste tyve år, det er hele verden i kraft af den udprægede digitalisering.

”Star Alliance er til stede i hele verden og har derfor også mulighed for at fange de nyeste tendenser og teknologier. Og naturligvis vil vi også benytte os af denne mulighed til at modernisere vores samarbejde til gavn for både medlemmer og passagerer,” lover Hans Ollongren.

Læs også: Tænker du på miljøet, når du køber flybillet?

En ny verden
Den største trussel for Star Alliance kommer ikke fra lavprisselskaberne, der ikke har mulighed for at tilbyde den erhvervsrejsende noget nær den samme grad af fleksibilitet og høje serviceniveau, som alliancens medlemmer qua deres samarbejde kan tilbyde. Men i hælene på de kraftige vækstrater østpå er fulgt en stribe nye aktører, der er i fuld gang med at ændre markedet.

”Der er store spillere i primært Mellemøsten, der er i gang med at redefinere verdenskortet i deres retning. Vi ser dem i stadig stigende grad i Europa. Mange af dem er statsfinansierede og ligger endvidere utrolig godt strategisk placeret og har mulighed for at tage meget af trafikken til både Asien og Afrika,” vurderer SAS-repræsentanten.

I det lys er det vigtigere end nogensinde, at de 27 Star Alliance-medlemmer ikke alene puljer deres loyalitetsprogrammer, men også deres kompetencer, muskler og innovative handlekraft.

”Rejseoplevelsen vil givetvis være forskellige hos de forskellige flyselskaber; ikke mindst på grund af kulturelle og nationale forskelle. Men selve kvaliteten i oplevelsen skal være sådan, at vores kunder føler sig hjemme, uanset hvilket flyselskab i alliancen man flyver med,” slutter Hans Ollongren, ansvarlig for Star Alliance og det nordiske selskabs repræsentant på Star Alliance Management Board.

Om Star Alliance
Star Alliance er verdens største samarbejde mellem flyselskaber. Alliancen blev grundlagt i 1997 for at give passagerer én dør til destinationer i hele verden – og for at give medlemmerne (flyselskaberne) de stordriftsfordele, der var vanskelige at realisere på egen hånd. Samarbejdet har givet medlemsselskaberne mulighed for fælles markedsføring, at pulje kundeloyalitet og i fællesskab udvikle høje serviceniveauer; via Star Alliance får SAS-kunder eksempelvis adgang til lounges i lufthavne verden over. 2017 er jubilæumsår for samarbejdet, og Star Alliance udvikles i en version 2.0.

27 Flyselskaber i Star Alliance

  • Adria Airways (Slovenien)
  • Aegean Airlines (Grækenland)
  • Air Canada
  • Air China
  • Air India
  • Air New Zealand
  • All Nippon Airways (ANA) (Japan)
  • Asiana Airlines (Korea)
  • Austrian (Østrig)
  • Avianca (Columbia)
  • Brussels Airlines (Belgien)
  • CopaAirlines (Panama)
  • Croatia Airlines (Kroatien)
  • Egyptair (Egypten)
  • Ethiopian (Etiopien)
  • Eva Air (Taiwan)
  • LOT Polish Airlines (Polen)
  • Lufthansa (Tyskland)
  • SAS Scandinavian Airlines
  • Shenzhen Airlines (Kina)
  • Singapore Airlines
  • South African Airlines (Sydafrika)
  • Swiss (Schweiz)
  • TAP Portugal
  • Thai (Thailand)
  • Turkish Airlines (Tyrkiet)
  • United (USA)

 

Læs også:

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.