Annonce
Annonce

Nye betalingsmåder ændrer virkeligheden

billede
Læs mere
Fold sammen

Det vælter frem med bud på nye smarte betalingsløsninger, der presser bankerne for gode svar på den digitale, mobile og disruptive udfordring.

I den digitale økonomi er selve begrebet “penge” under angreb, og bankerne kæmper lige nu for at positionere sig i forhold til det væld af nye betalingsløsninger, der tegner udviklingen de næste mange år. En fremtid, der måske skal gøres op i bitcoints, og som fremstår både cashless, strømlinet og ikke mindst mobil. Faktorer, der alle presser bankerne til at udvikle sig – og til at udvikle nye løsninger til kunder, der langsomt, men sikkert tager det digitale til sig.
“Det mobile aspekt fylder mere og mere I forhold til betalinger, og mobiltelefonen kommer til at få kæmpestor indflydelse. Samtidigt vil vi opleve flere og flere tredjeparter, der kommer ind med nye bud på løsninger,” siger siger Peter Bredgaard, kommerciel direktør i den mobile betalingsløsning Swipp, der er sat i verden for netop at sikre bankerne en plads i en fremtid, hvor både den teknologiske og den reguleringsmæssige udvikling taler til fordel for øget disruption.

Få betjener mange
Samme udvikling ser CEO i Saxo Bank-datterselskabet Saxo Payments, Anders La Cour. Han peger på, at netop de seneste års opblomsting af små dygtige fintech-startups udgør grundlaget for Saxo Payments – Kort fortalt en markedsplads, der giver mulighed for at nemt, billigt og ikke mindst hurtigt at overføre penge på tværs af landegrænser.
Alt sammen cloud-baseret og ud fra en filosofi om at få skal kunne betjene mange. Og dermed en udfordring af de transaktionsgebyrer, der for mange banker udgør en vigtigt indtægtskilde. Men endnu vigtigere, mener Anders La Cour, også et kontant bus på en løsning.
”Vi oplever en stor udvikling i de finansielle tech miljøer med fremkomst af en række nye aktører, som er drevet af at være utroligt skarpe på user experience, og som tager forretning fra bankerne på et område, der ikke er reguleret helt så hårdt. Det er der, slaget kommer til at stå,” siger Anders La Cour.

Tilbyder core-banking
Han fremhæver, at bankerne frygter at blive reduceret til ydelser, der ligger uden om de ting, de i dag tjener mange penge på.
Der har vi bygget en enhed, som, vi tror, kan blive femtidens måde at køre betalinger på. For et som alle de her nye aktører har til fælles, også med de mindre banker, er et behov for det man kan kalde core banking. Der tilbyder vi, at man plugger ind og bruger vores modul og dermed får mulighed for at fokusere på sine egne kerneudfordringer. I bankernes tilfælde den digitale transformation.” siger han.

Alt samles på mobilen
Præcis hvordan betalingsområdet kommer til at udvikle sig, er umuligt at spå om. Men der er ingen tvivl om, at mobile løsninger som Swipp og Mobilepay – i hvert fald på kortere sigt – har fat i én af de lange ender.
Hos Swipp ser Peter Bredgaard således en udvikling, hvor betalingskortet bliver mere og mere sjældent, mens alt fra butikkens bonuspoint og rabatter, mødet med bankmanden og betalinger i dagligdagen varetages via mobiltelefonen.

Betaling er en vanesag
Men dankortet er ikke helt dødt endnu, og mange mennekser tøver fortsat med at kaste sig ud i kontaktløse kort og mobilbetaling.
“Måden vi betaler for ting på er i høj grad forbundet med vaner, som det har vist at at være svært at ændre. Både fordi, der er nogle sociale aspekter i det, og nogle bekymringer omkring sikkerheden. Så der kan man sige, at der er en lille modsatrettet effekt,” siger Peter Bredgaard.
Han er dog overbevist om, at det vil ændre sig i løbet af nogel få år, ligesom han understreger, at sikkerheden for den enkelte reelt er bedre i en mobil løsning, end med et almindeligt betalingskort.
“Bliver mobilen væk eller stjålet, kan du med det samme spærre den enkelte løsning, ligesom det for modtagere af betalingen er en fordel, at vi altid sikrer os, at der er penge til transaktionen,” siger han.