SPONSERET INDHOLD

Ny madtrend kan ændre fremtidens forbrug hos danskere

Vi er blevet politiske forbrugere. Vi handler i stigende grad med hjertet, når kurven skal fyldes. Hvad gør fødevareproducenten i forhold til globale problemstillinger? Foodspotter og ekspert i fødevaretrends Anne-Sophie Lahme fortæller her, hvordan der er sket et radikalt skifte i måden, vi forholder os til mad og bæredygtighed.

Vi har samvittigheden med, når er ude for at handle. Emner som bæredygtighed og dyrevelfærd er er afgørende for vores indkøbsvaner. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fairtrade og bæredygtighed bliver stadigt vigtigere begreber for den danske forbruger, når vi gør vores daglige indkøb. Vi har en klar forventning om, at flest mulige fødevarer er produceret efter fairtrade-principper, og at fødevareproducenter tager et samfundsansvar, som forholder sig til en global situation, hvor klima, miljø og bæredygtighed står højt på dagsordenen.

Den bæredygtige tanke
»Forbrugernes forventninger er ekstremt høje og en del virksomheder kan slet ikke helt følge med. De har for eksempel valgt, at deres produkt skal være ansvarligt produceret og tænker det som en radikal forbedring. Hvis man virkelig skal markere sig som fødevareproducent, så skal man gøre sig meget umage i forhold til bæredygtighed på alle niveauer i virksomheden,« siger Kontaktchef ved Lahme Kommunikation og ekspert i fødevaretrends Anne-Sophie Lahme.

Hun uddyber, at det ikke kun er et storbyfænomen. Det er en tendens, som er gældende for forbrugere i hele landet. Vi vil alle gerne beskytte miljøet, have bæredygtige produkter og bedre dyrevelfærd, uanset om vi bør i København eller Harboøre.

Og mens forbrugerne bliver stadig mere opmærksomme på de produkter, de kommer i indkøbsnettet, stiger også forventningerne til producenterne af frugt og grønt.

»Det er vigtigt for os som fødevareproducenter at arbejde hen mod en bæredygtig produktion, der skader miljøet mindst muligt, garanterer kvalitetsprodukter og som gør det muligt for producenterne at kunne leve af deres arbejde. Vi vil fortsætte med at investere i miljøvenlige produktionsmetoder, der gør brug af nye metoder og ny teknologi«, siger Didier Crabos, direktør for Pink Lady®

Politiske forbrugere
Vores forbrug er med til at forme vores identitet og sender et signal til omverdenen om, hvem vi er. At vi lige nu er mere fokuserede på indholdet i indkøbsnettet end mærket på håndtasken, er ifølge Anne-Sophie Lahme ikke blot en pludseligt opstået bølge, men en bevægelse, som kommer til at præge os et godt stykke ind i fremtiden.

»Det kommer til at ændre den måde, vi opdrager vores børn. Måden vi går til verden på. De helt grundlæggende krav, som vi stiller til virksomheder og brands i fremtiden. Forbrugerne vil fremadrettet forvente, at fødevareproduktion er bæredygtig på alle planer. At det er en selvfølgelighed. Jo yngre forbrugere vi har med at gøre, jo mere har de taget politisk stilling til spørgsmålet om bæredygtighed,« afslutter Anne-Sophie Lahme.

Læs hvordan Pink Lady® arbejder med bæredygtighed her

Netop bæredygtigheden er ikke bare vigtig for forbrugeren, men i høj grad også for producenterne af frugt, grønt og andre fødevarer.

»Det er både en filosofi og et faktum. Jo rigere en biodiversitet, vi har, jo mindre behøver vi at gøre mod potentielle skadedyr. Et rigt naturligt dyreliv i æblelunden giver et naturligt værn mod skadedyr, og betyder at frugterne kan leve,« siger Didier Crabos.

Et skift i udtryk
Når man som Anne-Sophie Lahme iagttager vores aktuelle forhold til fødevarer og bæredygtighed, så er det relevant at tegne et før og efter den økonomiske krise i 2008 for at forstå, hvad der har været medvirkende til at skabe denne tendens.

»Før krisen i 2008, sagde man: ”Vis mig mærket på din håndtaske, så skal jeg fortælle dig, hvem du er”. Nu kan man meget passende sige: ”Vis mig indholdet i dit indkøbsnet, og jeg skal sige, hvem du er,« forklarer Anne-Sophie Lahme.

I dag handler det ikke så meget om, hvordan indkøbsnettet ser ud, men hvad man putter ned i nettet. Det har flyttet vores fokus fra et skønheds- og modeideal, til hvad vi spiser.

»Vi står i en verdenssituation pt., som er præget af usikkerhed. Vi ved aldrig, hvornår flodbølgen kommer, hvornår polerne smelter.  Det, man kan gøre noget ved i en sådan situation, er den lille handling, som spiller ind i det store billede. Det er derfor, at folk bliver vegetarer. Det er derfor, at Irma langer falafelfars over disken. Det er derfor, at Tulip er begyndt at lave smørepålæg, som ikke kun indeholder kød, men også grøntsager,« siger Anne-Sophie Lahme.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.