SPONSERET INDHOLD

Mountainbikere giver skisportssteder nyt sommerliv

Glem alt om ski og løjper. Flere kendte skisportsdestinationer satser nu på den hurtigt voksende mountainbike-sport og omdanner hver sommer store pistområder til et mekka for mountainbikere.

Skilifte og løjper udnyttes til at give mountainbike-rytterne en perfekt sommeroplevelse. (© saalbach.com, Moritz Ablinger) Fold sammen
Læs mere

Saalbach Hinterglemm - et østrigsk stednavn med »swung« der unægteligt vil give de fleste mountainbikeryttere julelys i øjnene.

Distriktet er i høj grad blevet et velbesøgt område for alverdens mountainbike-entusiaster. Området har investeret enormt i at udvikle sommeraktiviteterne, og efter at mountainbike-feberen er skyllet hen over Europa, er somrene i Saalbach nu præget af eventyrlystne cykelryttere.

En af disse ryttere er 34-årige Daniel Vetter fra Danmark. Han har i flere år kørt mountainbike sammen med flere venner og har sågar startet hjemmesiden Rideon.dk, hvor de anmelder gode mountainbike-spor i Danmark og i udlandet.

Når mountainbike-rytterne indtager skisportsstederne giver det en anderledes naturoplevelse. (© saalbach.com, Moritz Ablinger) Fold sammen
Læs mere

På sitet kan man også finde en anmeldelse af Saalbach Hinterglemm, som Daniel Vetter besøgte sammen med en håndfuld venner i 2017 og som de igen skal frekventere i år. Ifølge den rutinerede rytter er det bakkede paradis nemlig hele turen værd.

Læs mere om mountainbiking i Saalbach Hinterglemm her

»For det første har området selvfølgelig bjerge, som i den grad mangler i Danmark, men en af de ting, der også trækker ved Saalbach, er, at det er et meget velfungerende område i forhold til infrastrukturen. Det er oprindelig tiltænkt skisæsonen, men ved også at satse på mountainbike-sporten, har man videreført infrastrukturen til sommermånederne,« siger han og uddyber:

»Det betyder, at man blandt andet kan tage liften op i bjergene med sin mountainbike og efterfølgende køre et langt stræk nedad. Ligesom på ski. I det hele taget har de bygget deres mountainbike-tilbud op, så det i høj grad minder om skisport. Ligesom du har løjper med forskellige farver, der beskriver sværhedsgraden, er det det samme med mountainbike. Her kan du også starte med en grøn rute og slutte på den sorte,« forklarer Daniel Vetter, der til daglig arbejder som RPA-udvikler (Robotic Process Automation, red.)

Skilifte og løjper udnyttes til at give mountainbike-rytterne en perfekt sommeroplevelse. (© saalbach.com, Moritz Ablinger) Fold sammen
Læs mere

400 kilometers eventyr
At mountainbike er en voksende sportsgren i Danmark står klart, efter Naturstyrelsen i 2017 foretog en undersøgelse, der viste, at antallet af mountainbikeryttere i statens skove og andre naturområder er vokset med 15-20 procent om året siden 2013. Den stigende interesse for den terrængående cykelsport har samtidig betydet, at flere danske mountainbikere søger udfordringer og spændende ruter i udlandet.

»Det, der hovedsageligt trækker ved udlandet, er et fedt bjergterræn, mens det i Danmark oftest er skov, men kører i. I Saalbach får du en helt særlig fornemmelse, når du bare kan køre nedad mange kilometer i streg. Samtidig får du også hele den her feriestemning, som er med til at gøre turen endnu sjovere,« fortæller han.

I Saalbach Hinterglemm kan mountainbike-ryttere se frem til hele 400 kilometer mærkede cykelruter i det smukke landskab, men spørger man Daniel Vetter, er der især én ting, der trækker ved de østrigske alper.

»En af grundene til, at vi netop valgte Saalbach Hinterglemm skyldes, at de har noget, de kalder et joker-card. Det giver adgang til at benytte alle lifter, faciliteter og hele den infrastruktur, som de forskellige udbydere i området tilbyder. Dermed kan du bare køre af sted og se, hvor turen fører dig hen og prøve en helt masse forskelligt uden at spekulere over, hvad det koster,« siger han.

I løbet af de senere år er det østrigske cykelparadis også blevet populært for elcykler. Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at være i super-cykelform for at tage turen op af de smukke bjerge. I stedet kan man blot plotte et interaktivt kort over alle de bedste ruter ind på sin elcykels GPS, hvorefter den eldrevne motor gør det hårde arbejde.

Frokosten smager bare bedre efter en anstrengende køretur i bjergene. (© saalbach.com, Moritz Ablinger) Fold sammen
Læs mere

Ifølge Daniel Vetter byder området da også på udfordringer for både rutinerede mountainbike-ryttere, der søger et adrenalin-boostende downhill-ræs samt for de turister, som blot vil nyde en rolig cykelrur i det kuperede terræn.

»Alle kan være med. Jeg tager derned, fordi jeg gerne vil køre lidt mere teknisk og opleve noget, der er lidt vildere end herhjemme, men der er også fine muligheder for mindre rutinerede cyklister, der bare ønsker at køre på grusveje eller op og ned af mindre bjerge,« siger han og fastslår:

»Saalbach kan klart anbefales til andre. Det er grunden til at, vi tager derned igen i år og jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang, at vi besøger området.«

Læs mere om mountainbikeing i Saalbach Hinterglemm her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.