SPONSERET INDHOLD

Madblogger: Skåne overrasker med international gastronomi og vindyrkning

International inspiration præger både gastronomi og vindyrkning i Skåne. Slå følgeskab, når madblogger Daniel S. Nielsen alias Fynboen fra Gastromand.dk begiver sig afsted på et velsmagende kulinarisk road trip til nabolandet.

Her ses ejeren af Holy Smoke, Johan Fritzell, som er facineret af den amerikansk inspirerede barbecue-kultur. Foto: Daniel S. Nielsen, Gastromand. Fold sammen
Læs mere

Landevejen bugter sig gennem de store svenske skove. Ikke nogen trafik. Masser af plads til at nyde omgivelserne og naturen. Her, midt i ingenmandsland på Kullahalvøen, har Johan Fritzell og Åkerberg grundlagt barbecuerestauranten Holy Smoke.

”Vi kommer til en parkeringsplads på en tom græsplæne. Det eneste, der forsikrer os om, at vi er landet det rigtige sted, er et skilt, der viser til Holy Smoke og et par amerikanerflag. Restauranten ligger i forbindelse med et stuehus, hvor ejerne bor. Derudover er der en pudsig samling af hjemmebyggede skibscontainere, som rummer lager og lignende,” fortæller blogger Daniel S. Nielsen fra Gastromand.dk

Her ses den klassiske amerikanske Brisket, som Holy Smoke serverer for Daniel. Foto: Daniel S. Nielsen, Gastromand Fold sammen
Læs mere

Ejeren af Holy Smoke, Johan Fritzell, tager selv imod og fortæller om sin fascination af original Texas prime brisket, der ligger og godter sig i en fuldfed smoker i mange mange timer. Kød så mørt, at det næsten falder fra hinanden og med den røgede smag som karakteristisk krydderi. Efter inspirationstur til US of A indkøbte Johan Fritzell to store smokers fra Myron Mixon, og det blev startskuddet til restaurant Holy Smoke.

”Hele atmosfæren lugter langt væk af amerikansk sydstatsbarbecue. Kødet er både saftigt og smagsfuldt på den fede måde, nøjagtig som grillmad skal være det”, understreger Daniel S. Nielsen.

Velsmagende vine på Vejby Vingård
Godt bespiste går turen videre til Bjärehalvøen, hvor Jeppe Appelin driver sin egen vingård, og han skubber derved til den traditionelle forestilling om, at vindyrkning kun hører hjemme under sydlige himmelstrøg.

”Jeg synes, at Jeppe Appelin har knækket koden i forhold til, hvordan man laver god vin på nordlige breddegrader. Vi smager flere forskellige druer, som bliver dyrket og tappet på flaske på stedet. De er lette og fine i smagen med andre noter, end man er vant til. Jeg er især begejstret for hans rosévine. Mange af vinene er stadig unge, så det bliver spændende, hvordan de udvikler sig med tiden,” siger Daniel S. Nielsen.

Besøg på hos vinbonden Jeppe Appelin. Foto: Daniel S. Nielsen, Gastromand. Fold sammen
Læs mere

Vinbonde Jeppe Appelin stiler efter at udvikle det, han kalder nordisk rødvin, og der er gjort meget ud af at ramme den autentiske stemning, som præger en rigtig vingård.

”Vinmarkerne omkranser et nedlagt landbrug, der er indrettet med en rigtig charmerende sidebygning, hvor man både kan prøvesmage vinene og spise. Det er tydeligt, at Jeppe Appelin er vinentusiast, for der er masser af flasker fra andre vingårde i ind- og udland, som vidner om, at han orienterer sig bredt,” forklarer Daniel S. Nielsen.

Vodka og perfektion
Næste stop på turen er Åhus, så Daniel S. Nielsen sætter kurs mod det nordøstlige Skåne, hvor ”Vodka-kongen” Lars Olsson Smidt grundlagde den verdensomspændende virksomhed Absolut Vodka i Åhus Villa, som i dag huser museet Absolut Home.

”Det må siges at være et anderledes museum, hvor man både kan få hele historien omkring Absolut Vodka og et mini cocktailkursus. Deres restaurant leverer på et meget højt niveau. Vi får en meget, meget lækker tartar og et væld af forskellige småretter. Alle råvarer er dugfriske og lige hentet op af vandet eller jorden. Kokken er tidligere Michelinkok, hvilket man tydeligt fornemmer både i sammensætningen af smagsindtryk og anretning, hvor der er gang i pincetter og andre remedier for at sikre det perfekte udtryk. Virkelig elegant og smagfuldt,” pointerer Daniel S. Nielsen.

Foto: Daniel S. Nielsen, Gastromand. Fold sammen
Læs mere

Meget for pengene
Et gastronomisk road trip i Sydsverige med internationalt islæt, som det Daniel S. Nielsen har begivet sig ud på, behøver ikke koste det vide ud af øjnene.

”Jeg har fået lidt af en øjenåbner i forhold til prisniveaet og kvalitet i Sverige. Det hele er lige en tand billigere end i Danmark. Så man får ofte meget for pengene,” konkluderer Daniel S. Nielsen.

På et besøg i et lidt anderledes museum var der både cocktail-kursus og en gastronomisk oplevelse fra en tidligere Michelinkok for Daniel. Foto: Daniel S. Nielsen, Gastromand. Fold sammen
Læs mere

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.