SPONSERET INDHOLD

Leder du også efter de gode film og serier? Sådan udvælger streaming-tjenesterne dit indhold

126 timer om året bruger vi på at søge på internationale streamingtjenester. Mere lokalt indhold kan gøre det lettere at finde nye film og serier.

TV-serien Peaky Blinders. Foto: C More Fold sammen
Læs mere

21 minutter om dagen. Eller 126 timer om året bruger den gennemsnitlige Netflix-bruger på at finde noget, vedkommende har lyst til at se. Tallene kom direkte fra den amerikanske tjeneste i 2016, der selv prøver at begrænse søgetiden ved skærmen med algoritmer; koder, der automatisk præsenterer dig for mere eller mindre relevant indhold baseret på din alder, dit køn, hvad du tidligere har set og andet.

Men søgetiden kan ikke løses med teknik alene, mener man hos den nordiske streamingtjeneste C More.

Elsker du også serier? Få 14 dage gratis streaming her

”Til forskel fra vores konkurrenter bliver alt indhold udvalgt af en redaktion. Vi forsøger at gøre vores tjeneste mere personlig og fleksibel i forhold til ændringer. Derfor har vi mennesker ansat til dagligt at tilpasse indholdet, så det bedst passer til vores kunder,” fortæller Farid Mädjé, Head of Content Planning & Editorial hos C More.

Han mener, algoritmer er et godt supplement, men at de ikke bør stå alene.

Lokale brugere
Hos den nordiske streamingtjeneste C More har man ikke tal på, hvor meget tid deres brugere søger efter indhold, men det er et problem, man tager meget alvorligt.

”Vores langsigtede strategi er at blive så lokale som overhovedet muligt. For vi tror på, at jo tættere vi rent fysisk kan komme på seerne, desto mere præcist kan vi ramme dem med relevant indhold. Det gør vi blandt andet ved at teste indhold og præsentationer på en stor gruppe af brugere i et givent område, der derved er med til at bestemme, hvordan indholdet skal præsenteres,” forklarer Farid Mädjé, der af hensyn til den til stadighed tilspidsede konkurrencesituation på markedet ikke ønsker at give alt for mange detaljer omkring udviklingen af fremtidens C More.

”Men evnen til at præsentere brugerne for det mest relevante indhold er klart et af de steder, vi prøver at adskille os positivt fra konkurrenterne,” siger han.

Elsker du også serier? Få 14 dage gratis streaming her

Brug nettet til at søge
Ifølge Ericsson ConsumerLab TV & Media 2016 bruger den gennemsnitlige HBO-bruger mere end en tredjedel af sin tid på platformen på at søge efter indhold. For Netflix er tallet 23 procent. Totalt svarer det cirka til, at et menneske i løbet af sit liv vil bruge knap halvandet år på at lede efter en god serie eller film.

”Vi håber og tror på, at vi klarer os bedre end konkurrenterne. Men der er stadig ingen tvivl om, at også vores brugere kan gøre sig selv en tjeneste ved at søge på internettet efter noget, de gerne vil se, inden de sætter sig med fjernbetjeningen i hånden. Vi samarbejder med IMDB (The Internet Movie Database), som bedømmer både film og serier. Det er et rigtig godt pejlemærke, men der er stadig stor forskel på, hvad folk har lyst til at se,” siger Farid Mädjé.

Selvom vi bruger så meget tid på at søge efter en god film eller serie, er vi tilsyneladende ikke synderligt utilfredse. Ifølge undersøgelsen er 63 procent af streaming-tjeneste-brugerne ”meget tilfredse” med den måde, de finder indhold på platformene, men det kun gælder for 51 procent af de traditionelle tv-seere.

Måske fordi man på streaming-tjenesten ultimativt altid kan finde noget, man gerne vil se.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.