Annonce
Annonce

Kom så, de sidste

Professionelle servicevirksomheder har været væsentligt langsommere til at digitalisere forretningen end resten af erhvervslivet. Det bliver ikke ved med at gå, mener en ekspert.

Af Mathias Caspersen

Skomagerens børn har altid hullede sko. Det gamle ordsprog kan i dag passende anvendes om de professionelle servicevirksomheder i Danmark. For mens mange af disse er med til at analysere, planlægge, implementere og drive digitale transformationsprojekter i resten af erhvervslivet, hænger de selv fast i forældede systemer og processer. Det fortæller Stefan Grahn, der er VP Sales & Managing Director for de nordiske lande hos Deltek.

”Professionelle servicevirksomheder har altid været langsomme til at investere i deres egne organisationer sammenlignet med resten af erhvervslivet. Det gælder også med hensyn til det digitale. Mange sidder stadig med hjemmelavede løsninger og kører for eksempel ressourcestyring i Excel,” siger han.

Nogle brancher inden for området har været bedre end andre til at digitalisere, medgiver Grahn. Blandt andet er mange ingeniørvirksomheder langt fremme, men generelt halter man væsentligt efter. Og det kan komme til at koste dyrt.

”Det er nemt at sidde fast i gamle ­vaner, så længe det hele fungerer nogenlunde. Men verden forandrer sig også for de her brancher, og de vil komme under
stigende pres de kommende år. Derfor kan de ikke blive ved med at lurepasse,” siger han.

Effektiviteten lider
Grahn peger på, at mange fremover vil opleve større konkurrence og blive presset på prisen. Blandt andet fordi mange af deres ydelser fremover vil kunne leveres som commodities af nye udbydere, der ikke tøver med at udvikle digitale løsninger.

Samtidig vil der blive sat større forventninger fra kunderne, i takt med at det øvrige erhvervsliv selv bliver bedre til at høste de digitale fordele.

”De er nødt til at forbedre alt fra pitching til business intelligence. Det er ikke nok at fokusere på back end-delen, sådan som mange hidtil har gjort. Man er nødt til at finde nye løsninger til front end, så man kan tilbyde en bedre og mere individualiseret oplevelse, for det vil kunderne forvente fremover,” fortæller han.

Ifølge Grahn mangler mange kort og godt at implementere et tidssvarende ERP-system. En del servicevirksomheder vil nok kunne nikke genkendende til hans argumenter, for det er de selv samme pointer, mange af dem selv bruger over for deres egne kunder:

Uden et ordentligt ERP-system er det svært at lære af sine erfaringer og genbruge løsninger. Man kan ikke sende opdateret information ud til de kundevendte funktioner til rette tid og sted, og effektiviteten lider. Man bruger ganske enkelt mere tid på processer end på at passe kerne­forretningen.

Skyen er klar
Et andet aspekt er den virkelighed, man står overfor efter 2016. I en verden, der på en lang række punkter er blevet mere ustabil, er det nødvendigt at kunne reagere hurtigt på ændringer i markedet.

”Det bliver i stigende grad vigtigt, at man har en ERP-løsning, der udgør et stabilt fundament, men som samtidig åbner op for en større fleksibilitet. Man skal have mulighed for hurtigt at integrere nye løsninger og initiativer,” mener Grahn.

Og sådanne ERP-systemer findes i markedet, fastslår han.

”Jeg møder stadig CFO’s, der tror, at ERP kun er for store industrivirksomheder. Men løsningerne er her, også for de mindre virksomheder. I dag kan man implementere en cloud-løsning, hvor sikkerheden er i orden, og som er skræddersyet til ens branche. Teknologien er klar,” siger han.