SPONSERET INDHOLD

Iværksættere: Sådan skaber du en sund forretning

Hvordan forfølger man sin drøm om at blive selvstændig? Iværksætterne Allan Pansbo fra Konnessøren og Susanne Arensbach fra www.lejenbarnevogn.nu giver her deres bud på, hvordan man tager springet og bygger en sund virksomhed op.

Susanne Arensbach fra www.lejenbarnevogn.nu giver hendes bud på, hvordan man starter en virksomhed. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Livet som iværksætter gør det muligt at forfølge en personlig drøm og samtidig få foden under eget bord. Spørgsmålet er bare, hvordan man får enderne til at mødes så både økonomi, tid og ambition går op i en højere enhed? For Allan Pansbo, indehaver af virksomheden Konnessøren, startede eventyret som selvstændig på fritidsbasis.

”Vi startede Konnessøren som en fritidsvirksomhed, så vores tilværelse har ikke været så usikker. Vi er fire venner, der har slået os sammen om projektet, så derfor har vi hver især hverken skulle satse jobbet eller hele opsparingen for at komme i gang. Den største investering har været vores fritid, men den blev i forvejen brugt på spiritus-nørderi. Nu har vi bare gjort det til en forretning,” siger Allan Pansbo.

Få plads til din virksomhed hos Pelican

Susanne Arensbach driver sin virksomhed www.lejenbarnevogn.nu samtidig med, at hun har et job ved siden af.

”Livet som selvstændig behøver ikke være økonomisk usikkert. Jeg lever ikke af min virksomhed, og har job ved siden af. Men ja, der er investeret mange penge i projektet, men jeg sover stadigt trygt om natten. Tryghed er vigtigt for mig og derfor fungerer denne løsning godt mig og for min familie, ” supplerer Susanne Arensbach.

Hul i markedet
Motivationen til at forfølge drømmen som selvstændig beror ofte på et hul i markedet. Man opdager, at det produkt, man gerne vil tilbyde ikke findes, eller findes i en udgave, som kan forbedres.

”Jeg har altid drømt om at være selvstændig, men har gennem mit voksenliv ledt efter det helt rette koncept. Da min datter og hendes lille familie flyttede til udlandet i 2011, blev jeg opmærksom på, de mange børnefamilier som kommer på ferie til Danmark, uden barnevogn og andet udstyr som er dyrt og besværligt at have med på rejsen. Jeg øjnede muligheden for at starte lejenbarnevogn.nu og blev den første i Danmark, der udlejer udstyr til turister og andre som har kortvarige behov for babyudstyr, mens de gæster København,” fortæller Susanne Arensbach.

Startskuddet til Konnessøren var, da Allan Pansbo fandt ud af, at der ikke fandtes en mulighed for de entusiaster, som går op i kvalitets-spiritus og gerne vil lære mere.

”Der manglede en måde at kunne prøvesmage spiritussen, inden man købte den i fuld størrelse. Det er jo ikke alle, der har en kæmpe spiritusbutik lige om hjørnet eller råd til at fylde barskabet med dyre flasker, som måske viste sig at være fejlkøb. Derfor kom vi på idéen med Konnessøren, hvor man kan købe god spiritus i små størrelser, inden man måske køber flasken i fuld størrelse,” siger Allan Pansbo.

Styr på omkostningerne
En ting er at løbe sin egen virksomhed i gang, en anden ting er at skabe en sund forretning, som både kan løbe rundt rent økonomisk, men også spiller godt sammen med familielivet og de øvrige gøremål i tilværelsen.

”Det er helt centralt, at der er styr på omkostningerne, hvis man vil opbygge en sund virksomhed. Man er nødt til at overveje meget nøje, hvad der er absolut nødvendigt for at få gang i forretningen, før man investerer i et stort varelager eller en masse kontorudstyr, som man måske først skal bruge om et år. Vi begyndte med en simpel hjemmeside med kun to gavesæt og ti flasker spiritus, for det var alt, vi havde råd til. Efterhånden som vi solgte de første gavesæt, fik vi råd til at udvide sortimentet og købe bedre lagerplads,” siger Allan Pansbo, der sammen med resten af Konnessøren har fået lagerplads hos Pelican på Østerbro i København.

”Nu tager vi også ud og laver spiritussmagninger og har endda to stande på Copenhagen Gin Festival. Vores tre-års fødselsdag bliver fejret med lanceringen af Ginbutler, en ny abonnementsklub for gin/tonic-entusiaster, men intet af dette var sket, hvis vi ikke havde haft nøje styr på økonomien.” siger Allan Pansbo.

Susanne Arensbach tilslutter sig vigtigheden af at holde udgifterne nede, når man starter sin virksomhed op. Samtidig understreger hun, at opbakning på hjemmefronten og gode samarbejdsaftaler er helt afgørende.

”For mig er lejenbarnevogn.nu blevet et familieprojekt, som vi alle hjælpes om på tværs af generationer,” siger hun.

Få plads til din virksomhed hos Pelican

Susanne Arensbach fra www.lejenbarnevogn.nu mener, at det er meget vigitigt at holde udgifterne nede, når man starter sin virksomhed op. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Virksomheden i fuldt fokus
Som nyslået virksomhedsejer er det en god ide at danne sig et overblik over, hvilke opgaver man selv kan klare og hvilke opgaver, man er nødt til at få hjælp til at løse. Da Susanne Arensbach primært interagerer med sine kunder online, var hun nødt til at få hjælp i forhold til det it-tekniske.

”Jeg har ansat folk til at hjælpe med markedsføring og vedligehold af hjemmeside. Det er nødvendigt, men selvfølgelig fordyrende,” siger Susanne Arensbach.

Allan Pansbo afslutter med at sætte en tydelig streg under vigtigheden af at ruste sig med tid og tålmodighed, når man beslutter sig for at blive selvstændig.

”Man skal være indstillet på at droppe en del andre fritidsaktiviteter i en længere periode. Især i opstarten kræver virksomheden fuldt fokus.”

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.