Annonce
Annonce

IT-sikkerhed er stadig afhængig af mennesker

»Reelt set er vi der, hvor systemerne kan mønstergenkende, og når det kommer til stykket, er det ikke AI, men machine learning, og sådan vil det være de næste 20 år endnu.« fortæller Leif Jensen, General Manager, Kaspersky Lab Nordic & Baltic. Foto: Kaspersky Lab Nordic & Baltic Fold sammen
Læs mere

Den teknologiske udvikling går stærkt inden for IT-sikkerhed, men brugen af kunstig intelligens til sikkerhed er stadig fremtidsvisioner.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Af Lars Bennetzen

Mange IT-sikkerhedsfirmaer snakker om at bruge kunstig intelligens (AI, red.) i forbindelse med sikkerhedsløsninger til virksomheder, og der er ingen tvivl om, at det ville være attraktivt for virksomheder at kunne gøre brug af IT-sikkerhed baseret på AI.

»Men når det kommer til IT-sikkerhed, er AI stadig noget, der hører til i SciFi-verdenen. Reelt set er vi der, hvor systemerne kan mønstergenkende, og når det kommer til stykket, er det ikke AI, men machine learning, og sådan vil det være de næste mange år endnu,« fortæller Leif Jensen, General Manager hos Kaspersky Lab Nordic & Baltic.

Machine learning bruges til at håndtere de store mængder af data, der skabes i forbindelse med IT-sikkerhed, hvor teknologien leverer input til sikkerhedsfolk, der så undersøger de fundne mønstre og tendenser nærmere, noget som Leif Jensen kalder for HuMachine eller beslutningsunderstøttelse til big data.

»Det er avanceret mønster- og billedgenkendelse, men ikke egentlig intelligens,« pointerer Leif Jensen. Han er dog helt sikker på, at AI vil blive udviklet i fremtiden og også brugt inden for IT-sikkerhed.

Værktøjer løser ikke alle problemer
Machine learning i dag og AI i fremtiden er nyttige værktøjer, når det kommer til IT-sikkerhed. Og værktøjer er noget, virksomheder ynder at gøre brug af i forsøget på at gøre hverdagen lettere. Men det skal gøres med forsigtighed.

»Det gælder bl.a. i forhold til EU's persondataforordning. Her var vi hurtige til at gå ud og snakke om at bruge værktøjer for at løfte de opgaver, virksomhederne står overfor. Faktisk var vi alt for hurtige til at sige til virksomhederne, at bare de investerede i de rigtige værktøjer, så skulle de nok opfylde GDPR,« siger Leif Jensen.

Men det var en fejl, fortæller han.

»Det er også derfor, vi ligger som det næstdårligste land, når det handler om at være GDPR-klar. Faktisk er det kun Belgien, der er dårligere,« forklarer Leif Jensen.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne indser, at det er nødvendigt, at de forstår lovgivningen og kender konsekvenserne.

»De skal lære at forholde sig til, hvad der sker i forbindelse med en eventuel datalækage. Hvad skal de gøre, hvordan er deres arbejdsgange, og hvad kræves der af deres virksomhed. Først derefter kan de finde de IT-værktøjer, der skal til for at hjælpe dem,« slutter Leif Jensen.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her