Annonce
Annonce

IoT – dimsernes internet

PR.foto: Jesper K. Thomsen Fold sammen
Læs mere

DoseSystem er et dansk udviklet medicin-huskesystem, som minder patienter om at tage medicin og kontakter sundhedspersonale og pårørende, hvis det ikke sker. Det er et eksempel på Internet of Things, som kan blive en stor gevinst for danske virksomheder,  hvis det bruges rigtigt.  

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Af Dansk Erhverv

Internet of things eller tingenes internet betyder, at fysiske produkter bliver koblet på internettet og kan kommunikere. Et godt eksempel er ”medicin-huskesystemet” DoseSystem. Pilleboksen minder borgeren om at tage sin medicin. Glemmer man, snakker systemet med internettet og videre til pårørende eller fagprofessionelle. Systemet har sikret et fald i utilsigtede hændelser i fx ældreplejen og sparer tid for hjemmepersonale, som ikke behøver at køre rundt og sikre at patienter tager medicin.

»Jeg researchede mig frem til at medicin forglemmelser er et kæmpe problem blandt andet i ældreplejen. Derfra var der ikke så langt til at få ideen til DoseSystem,« fortæller Jesper K. Thomsen, som er direktør, designer og idemand bag opfindelsen.

»Vi har udviklet systemet sammen med det offentlige for at sikre gode arbejdsgange, og at data er tilgængelige for personalet. Det gør en kæmpe forskel, at man meget hurtigt kan se, om patienterne har taget medicinen og reagere, hvis det bliver nødvendigt,« siger Jesper K. Thomsen.

Megatrend
Dosesystem er et godt eksempel på, hvordan erhvervslivet kan bruge IoT-teknologi til at tænke innovativt og sikre bedre løsninger fx inden for velfærdsområdet. En analyse fra Dansk Erhverv viser at 42 procent af virksomhederne i dag bruger IoT-teknologi, men det er stadig kun syv procent af danskerne, som har IoT inde på livet.

»Det er en megatrend inden for teknologi, som allerede har betydet meget i virksomhederne. Men det er stadig ikke særligt udbredt i befolkningen. Dosesystem er et godt eksempel på, hvordan man bringer teknologien i spil hos almindelige danskere. De virksomheder, som på en klog måde er i stand til at koble deres produkter på nettet har meget at vinde,« siger IT-chef Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv.

Der er store muligheder, når fx biler kan åbnes med smartphones, man kan styre sin radiator med en telefonapp og sætte vaskemaskinen i gang, så den er færdig til, man kommer hjem fra arbejde.

»Vi har kun set toppen af isbjerget af muligheder her og helt sikkert også kun en flig af fremtidens sikkerhedsudfordringer. For eksempel så vi sikkerhedsbrist i en legetøjsdukke, som hackere kunne bruge til rumovervågning. Det fik de tyske myndigheder til at kræve dukken fjernet fra markedet på grund af overvågningspotentialet. Derfor skal vi tænke os om og få sikkerheden ind fra starten. For så snart tingene kobles på nettet, åbner vi nye sprækker og døre, som nogen vil prøve at komme ind ad,« siger Janus Sandsgaard.

»Når producenterne lever op til deres ansvar, baner de vejen for nye smarte muligheder, der fx kan styre vores ressourceforbrug meget bedre. Man behøver ikke have radiatoren tændt hele dagen, men kan sætte varme på en halv time før, man kommer hjem fra arbejde, eller vaske tøjet, når strømmen er billigst og grønnest for bare at give nogle eksempler. Potentialet er, at vi i langt højere grad kun forbruger de ressourcer, som vi rent faktisk har brug for, og det vil kunne mærkes på pengepungen og i miljøregnskabet,« siger Janus Sandsgaard.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her