Annonce
Annonce

Hvordan ser fremtidens hospitaler ud?

Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Hvad bliver sygehusenes funktion, når vi udbygger Det Nære Sundhedsvæsen og behandling i borgerens eget hjem? Hvordan leverer de kommende supersygehuse det bedste i en foranderlig verden med pres på ressourcer og produktion? Kan den personlige medicin kobles sammen med behandling for de mange? Og hvordan skal sygehusene håndtere de store muligheder med både genetik og data?

Af Bogi Eliasen

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her

Rundt om borgere og patienters eget ansvar for sundhed ligger der et skifte i, hvordan vi forestiller os hospitaler. Fremfor at være samlingspunkt for al behandling kan det tænkes, at fremtidens hospitaler bliver en form for kontroltårne, hvor lægefaglige teams med forskellige specialer våger over og reagerer på data-flows; et sted, som kun huser det dyreste udstyr til indgreb og akutmodtagelser. Det er i hvert fald sådan, direktionen i The Cleveland Clinic, en non-profit behandlingsorganisation i Ohio, forestiller sig fremtidens hospital. De er i fuld gang med at gentænke deres hospitalers funktionelle indretning, blandt andet gennem etableringen af fjernintensive afdelinger, hvor netop monitorering og pleje foregår online fra en slags kommandocentral.

En af de vigtigste drivkræfter for forebyggende sundhed for både den enkelte, sundhedssystemerne og samfundet generelt er online og digitale sundhedsløsninger. Udviklingen betyder, at virksomheder, der ikke er traditionelt medicinske såsom Google, Apple og patientnetværk som Chrohnology.com, samt et hav af mindre start-ups, er trådt ind på sundhedsmarkedet. I stigende grad er det etablerede sundhedsvæsen blot én ud af mange aktører i et vidt og voksende sundhedsnetværk.

Udviklingen peger mod et fremtidigt sundhedslandskab, hvor borgere ikke bevæger sig rundt imellem sundhedsløsninger, men hvor sundhedstilbud bevæger sig rundt om borgere. Dog forudsætter betjeningen af ny teknologi et overskud og en viden, som ikke indbefatter alle.

Kronikere, livsstilssygdomsramte og ældre udgør i dag en af de største sundhedsbyrder - og for fremtidens sygdomsbyrde peger alle beregninger samme vej: udfordringen bliver kun større. Den helt store opgave bliver derfor at løfte og smidiggøre aldringsudfordringen og kronikeres behandlingsforløb, samt at forebygge mentale lidelser og livsstilssygdomme. I den nære fremtid venter dermed ikke bare en endnu større sygdomsbyrde, men også store udfordringer med at sikre lige adgang til sundhed for alle.

Et større projekt, udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning i samarbejde med 30 af Danmarks ledende sundhedsaktører, havde til formål at undersøge, hvordan sundhed vil se ud i 2030. Blandt projektets konklusioner er, at fremtidens sundhed nødvendigvis må blive mere automatiseret, datadrevet og realiseres på patientens eget ansvar, hvis vi skal kunne imødekomme de kommende demografiske og økonomiske udfordringer. I stedet for at være store, centrale institutioner baseret på lægers behov og bevægelsesmønstre vil fremtidens hospitaler nærmere være netværksknudepunkter med udgangspunkt i borgerens og patientens behov, hvor al viden og data fra et netværk af bl.a. satellit-hospitaler, sundhedshuse og klinikker  aggregeres og analyseres.

Patienten vil i den henseende ikke være patient i traditionel forstand. Lever du med en eller flere sygdomme, vil du potentielt få en fuldstændig unik indsigt i dit behandlingsforløb via eksempelvis genetisk data, som igen muliggør en behandling, der er skræddersyet efter dit genom (din samlede arvemasse, red.), din holdning til sundhed og den måde, du lever dit liv på.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Innovation i sundhedssektoren'. Se alle artikler her