Annonce
Annonce

Hos Keld Hansen Bil ryster man ikke på hånden over persondataforordningen

Foto: Keld Hansen Bil
Læs mere
Fold sammen

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Af Kasper Nesager

EU’s General Data Protection Regulation (GDPR) vækker bekymringer hos mindre danske virksomheder. Persondataforordningen, som er det danske ord for GDPR, blev allerede et hedt samtaleemne sidste år, fordi EU’s lovkrav ikke kun stiller skærpede krav til databeskyttelse blandt virksomhederne. Udsigten til heftige bødestraffe, hvis man ikke lever op til GDPR, vækker dybe panderynker hos virksomhedsledere.

Keld Hansen Bil er et af de danske firmaer, som har set GDPR i øjnene og valgt at søge om hjælp. For bilforhandleren i Frederikssund på Sjælland har med sine 25 medarbejdere ikke kompetencerne in-house til at imødekomme EU’s krav.

Henrik Nielsen er vant til at arbejde med Volvo, Dacia og Renault. IT-sikkerhed og beskyttelse af personfølsomme oplysninger ligger langt fra hans hverdag. Men der var hjælp at hente hos deres forhandlerforening. Her pegede foreningen på konsulentfirmaet, Data Protection Service, der har speciale i persondataforordningen og beskyttelse af persondata. En konsulent kom forbi bilforhandleren i Frederikssund på Sjælland.

Konsulenten fra Data Protection Service indsamlede informationer om Keld Hansen Bil for at danne sig et overblik over virksomheden, hvilket resulterede i en handlingsplan for, hvordan bilforhandleren kan leve op til persondataforordningen. Et eksempel fra handlingsplanen på ændrede arbejdsgange er mødet med kunden, som forhandleren indsamler personfølsomme oplysninger fra, hvis man eksempelvis vil prøvekøre en bil, eller hvis bilkøbet skal finansieres gennem forhandleren. I fremtiden skal kunden give sit samtykke til indsamlingen og opbevaring af oplysningerne.

Handlingsplanen peger også på en opdatering af bilforhandlerens hjemmeside og brugerbetingelser. Fremover skal det fremgå tydeligt af firmaets hjemmeside, hvilke data man indsamler fra den besøgende, hvordan man bruger dem, og hvor længe de er opbevaret.

Henrik Nielsen fortæller, at bilforhandlerens brug af videoovervågning også er omfattet af GDPR, hvorfor folk skal informeres herom. Han er til daglig reservedelschef, og han får næsten sved på panden af at fortælle om omfanget af EU’s lovkrav, og hvad det gør ved en mindre virksomhed.

For Henrik Nielsen og hans kollegaer i Keld Hansen Bil har det været en lettelse at få professionel rådgivning. Han virker lettet, da han fortæller, at virksomheden nok skal komme i mål inden den 25. maj 2018, hvor GDPR træder i kraft. Det gør han, fordi Keld Hansen Bil er kommet i gang med persondataforordningen i god tid, men han frygter, at andre mindre virksomheder ikke kan nå det, hvis man udskyder arbejdet til næste år.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her