Historien om køkkener kan fortælles i to kapitler: Før og efter samtalekøkkenet.
»Det største skift inden for køkkener var samtalekøkkenet. Ordet er en opfindelse i sig selv, for det fortalte for første gang, hvad køkkenet kunne – og det gav os en fælles term.«
Det siger Per Holm Henriksen, der har beskæftiget sig professionelt med køkkener i en årrække. Han er til daglig fagansvarlig for den kreative uddannelse Reklamelinjen, og fungerer desuden som designrådgiver.
»Samtalekøkkenet var også fysisk et kæmpeskift, for det krævede i nogle tilfælde ombygning. Herskabslejligheder havde køkkenet i den ene ende og spisestue i den anden ende. I parcelhusene kunne man typisk nøjes med at rive væggen ned mellem køkken og spisestue,« siger Per Holm Henriksen.
Under samtale-paraplyen har andre trends – og modtrends – foldet sig ud. F.eks. har materialevalget svinget i en årrække.
Per Holm Henriksen, designrådgiver »Marmor var væk i en overgang, men er kommet stærkt igen. Vi har det faktisk selv derhjemme – bl.a. fordi min kone er stærkt fokuseret på design«
»Bryggerset flyttede på et tidspunkt ind i køkkenet, og det rustfri stål flyttede med. Og tykkelsen på bordplader var på et tidspunkt 6-9 cm, for så at blive lettere og så tynde som muligt. Jeg har set eksempler på ned til 6 mm,« siger Per Holm Henriksen.
»Samtidig blev der eksperimenteret med bredden. Vi har set skuffer på op til 120 cm i bredden, og det fungerer fint – hvis man vel at mærke er alene i køkkenet. Ellers må man bede andre om at gå væk, og det modsiger ideen om et samtalekøkken. De 60 cm i bredden er igen blevet det gængse.«
En væsentlig trend er, at naturen har fået sin faste plads i køkkenet. Køkkenets materialer spiller en vigtig rolle i køkkenets udtryk.
»Vi ser planter, marmor, træ med mere. Og plastikken er ude. Marmor var væk i en overgang, men er kommet stærkt igen. Vi har det faktisk selv derhjemme – bl.a. fordi min kone er stærkt fokuseret på design,« forklarer Per Holm Henriksen.
Hjemlig instagram
Tidligere var trenden at holde samme stil - f.eks. samme mærke i hårde hvidevarer i hele køkkenet. I dag varierer mærkerne, alt efter hvad der er bedst til vand, ovn, emhætte og køle/frys.
På samme måde spiller forskellige elementer sammen, f.eks. den nye marmorplade og det 50 år gamle vitrineskab (p.s. overskabe rykker ikke i disse år).
»Det er den hjemlige instagram, hvor du iscenesætter dig selv. Men ikke for arkitektonisk og udstillings-agtigt med samme materialer overalt. Køkkenet er blevet differentieret. Og dermed mere hyggeligt,« siger Per Holm Henriksen og uddyber:
»Vi ser efterhånden sjældent seks ens stole om spisebordet. De er fede, selvom de er forskellige. Det lyder let og ligetil, men det stiller større krav til den enkelte – og til evnen at designe selv, for det må ikke ligne en rodebutik.«
Det er en gammel sandhed, at alle gode fester ender i køkkenet. Nu bevæger vi os nødigt væk fra køkkenet i det hele taget.
»Samtalekøkkenet så dominerende, at sofastuen skal kæmpe for sin plads. Værtsparret kan blive enige om, at denne gang tager vi kaffen i stuen. Alligevel ender selskabet med at blive siddende – for man sidder så godt, og 'har vi det ikke hyggeligt her?',« siger Per Holm Henriksen.
