Vil man have kigget sin ansættelseskontrakt igennem, og vil man være sikker på at få hjælp, hvis man bliver fyret, så har der traditionelt ikke været nogen vej uden om et medlemskab af en klassisk fagforening.
Men flere og flere lønmodtagere er ansat på individuelle kontrakter uden for de kollektive overenskomster, som er de klassiske fagforeningers styrke.
”Vi henvender os til den del af det danske arbejdsmarked, som har en individuel tilgang til deres arbejdsliv,” siger Anders Friis, som er direktør og COO i Ase.
Fagforeningen Ase Lønmodtager blev oprettet i 2010 og er i dag Danmarks hurtigst voksende fagforening, fortæller han. Medlemskabet af Fagforeningen er en tillægsydelse, og 50.000 ud af de 80.000 lønmodtagere, som er medlemmer af a-kassen, har valgt Fagforeningen til.
”Det kan da godt være, at vi tager nogle medlemmer fra de traditionelle fagforeninger, men vi ser mere os selv som et supplement,” siger Anders Friis.
”Det er ligesom med TV-pakker: Måske har du 48 kanaler, men ser i virkeligheden kun de tre. Vi giver medlemmerne et højkvalitetstilbud, som dækker præcis det, de efterspørger - individuel rådgivning.”
Der er faktisk nogen, som har forsøgt sig med individuel lønmodtagerrådgivning før, nemlig firmaet Job & Liv, som blev stiftet i 2004 af Michael Valentin og Anne Dorthe Hermansen. Med en baggrund som henholdsvis informationschef i HK Danmark og kontorchef i Beskæftigelsesministeriet ville de lave et tilbud til dem, som ikke havde behov for den klassiske fagbevægelse og dens foreningsstruktur.
”Vi kunne se, at der var 500.000-600.000 danske lønmodtagere på individuelle kontrakter i den private sektor, og de var vores hovedmålgruppe,” fortæller Anne Dorthe Hermansen, som i dag er CFO i softwarevirksomheden cBrain.
”Vi vidste godt, at vi ikke ville kunne tiltrække dem, som var på de store overenskomster, og som arbejdede i de sektorer, den klassiske fagbevægelse står stærkt i. Men vi kunne se, ar arbejdsmarkedet bevægede sig meget mere over mod individuelle kontrakter. Vidensarbejde har meget mere karakter af at være aflønnet individuelt; her køber arbejdsgiveren ens viden og kreativitet, hvor man på det klassiske arbejdsmarked mere køber folks tid.”
Men kunderne blev væk. Måske fordi tiderne var for gode i 2004.
”Det kommer nok meget an på konjunkturerne,” siger Anne Dorthe Hermansen.
”Når de er gode, så springer folk bare videre til et nyt job, når de er utilfredse med noget. Jeg tror, Ase har en mulighed for at levere en yderst fornuftig tillægsydelse, for de har en stor organisation og megen erfaring i at rådgive medlemmer. Og der er en stadig større gruppe mennesker på individuelle kontrakter, som ikke nødvendigvis kan se den store idé i at være medlem af en forening, når de bare har brug for individuel rådgivning.”
DA’s statistik viser, at omkring hver sjette lønmodtager er uden overenskomstdækning, og andelen er ganske svagt stigende.
Arbejdsmarkedsforskerne følger udviklingen opmærksomt.
”De gule organisationers reelle hovedydelse er individuel vejledning og rådgivning, men de har også en del medlemmer, som er dækket af overenskomster forhandlet af de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger,” siger Anna Ilsøe. Hun er lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, på Københavns Universitet, hvor hun forsker i blandt andet alternative faglige organisationer.
Og det er ikke det, Fagforeningen Ase Lønmodtager vil.
”Her går man målrettet efter en gruppe, som ikke er omfattet af en overenskomst og heller ikke har udsigt til at blive det’,” siger hun.
Og Fagforeningen Ase Lønmodtager har ingen ambitioner om at tegne overenskomster.
”Vi skal ikke være spillere i en traditionel arbejdskamp, men løse et behov for danskerne,” siger Anders Friis.
