Annonce
Annonce

Handlende frygter registreringskaos

Nye krav til dokumentation og samtykke i forbindelse med registrering af kunder udfordrer både fysiske og web-baserede butikker. Rettidig forberedelse er vejen frem.

De færreste danskere har det fulde overblik over, hvor meget de butikker, de handler i, egentlig ved om dem. Men med EUs persondataforordning bliver den viden nu som et lovkrav nemmere at få, og det skaber naturligt udfordringer i den detailhandel, der skal leve op til kravet.
Flere eksperter peger på, at det kræver store ressourcer for virksomhederne at blive klar til de nye regler. Det gælder blandet andet giganten Coop, der med næsten 40.000 ansatte og butikker både fysisk og på nettet i sagens natur opbevarer og behandler store mængder data, der i forskelligt omfang er personlige.

Derfor har kædens jurister da også allerede været i gang med forberedelserne til den nye persondataforordning i flere år. Et arbejde, der blandt andet har været omtalt i netavisen Computerworld, der tidligere i år kunne berette, at Coop nu føler sig rustet – både til nye dokumentationskrav og til eventuelle datatab. Men en ting er giganterne. Både store og små net-butikker lagrer nemlig data, og selv om de ikke som udgangspunkt gemmer følsomme oplysninger, så gælder kravene til samtykke og retten til at blive glemt også her. Og det bliver virksomhederne nødt til at håndtere, mener Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH

Kræver bevidsthed
”Det korte svar er, at det ikke som sådan rammer forretningen. Men du skal være mere bevidst om, hvordan man håndterer data. De krav vi kender i dag, bliver skærpet, og så kommer der flere krav oveni. Derfor er det noget, man er nødt til at tage stilling til,” siger kommunikationschef i FDIH, Henrik Theil.

Han peger på, at det blandt andet er kravene om klart at kunne forklare kunden, hvad der lagres og hvorfor, der påvirker hans medlemmer. Samtidigt understreger han, at persondataforordningen – med sit fokus på at beskytte forbrugeren – som udgangspunkt er et positivt tiltag.
”Dybest set handler det om, at man skal stå ved de handlinger, man foretager sig og være i stand til at forklare hvorfor man for eksempel registrerer som man gør. Det opfatter vi som helt rimelige krav, problemerne kan så opstå, hvis det bliver så vidtgående, at det næsten er umuligt at undgå overtrædelser,” siger han.

Savner præcision
Han peger på, at forordningen i princippet gælder for alle, der lagrer data om andre mennesker. Det gælder butikker og myndigheder, men det også i et vist omfang foreninger og gymnastikklubber. I den forbindelse håber Henrik Theil, at der hurtigt kommer en afklaring af, hvordan persondataforordningen – og de sanktionsmuligheder den indeholder - præcist bliver implementeret i dansk lovgivning.
”Vi kan godt være lidt bange for, at når der er en manglende præcision, så kan vores medlemmer komme i klemme. Det er et bøvlet og omfattende område, og der er samtidigt lagt op til nogle meget håndfaste bøder,” siger Henrik Theil.

Persondataforordningens regler og krav har virkning fra maj 2018. Herefter skal virksomheder, der lagrer data være i stand til at udlevere alle data til den person, der er registreret – slette alle data på personens forespørgsel samt ikke mindst dokumentere, at det er sket. Ifølge Henrik Theil kommer det til at kræve grundig forberedelse for en lang række virksomheder.

Ud i hjørnerne
”Vi prøver selvfølgelig at hjælpe vores medlemmer, og oversætte lovteksten på en forståelig måde, og ellers opfordrer vi selvfølgelig til, at man har styr på, hvem der står for at behandle data og at man for alvor begynder at skelne mellem data, der er ’need to have’ og data, der er ’nice to have’,” siger Henrik Theil.
Netop den skelnen er sammen med bestemmelserne omkring privatliv, hvor persondataforordningen indfører begrebet ”pricacy by design” det vigtigste nye, som virksomheder skal tage stillinge til. Og ifølge erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv Svend Petersen kommer det uden tvivl til at udfordre nogle virksomheder. Han understreger dog samtidigt, at forordningen i høj grad giver anledning til at skabe overblik, der i fremtiden kan give den enkelte virksomhed eller butik konkurrencefordele.
”Der er blevet skrevet meget om persondataforordningen, og der er endnu enkelte ting, der er uafklarede, og som vi forhåbentligt bliver klogere på de kommende måneder,” siger han og fortsætter:
”Men for virksomhederne er det her også en mulighed for at få lavet nogle vigtige analyser og politikker for databehandling, der kommer mere ud i hjørnerne end i dag,” siger han.