Fremtidens frugtavl: Vi skal sætte “typhlodromus” ud på markerne

Naturlige løsninger fra ansvarligt landbrug bruges til at holde æblelunde fri for skadedyr. Læs om frugtplantagens naturlige vagtværn i skikkelse af mariehøns, flagermus og pindsvin, og bliv klog på, hvorfor der er brug for at stille krav om bæredygtighed og fairtrade i forbindelse med fremtidens frugtavl.

Kan pindsvin og bier bekæmpe skadedyr? I æblelunde over hele Europa sætter landmændene forskellige slags dyr i arbejde. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mariehønen er ikke kun sat i verden for at flyve op til Vorherre og bede om godt vejr. Den lille røde bille med de karakteristiske sorte prikker er også et effektivt rovdyr, som elsker at spise bladlus. Det gør den til en uvurderlig hjælp i en frugtplantage, for bladlus angriber f.eks. æbler og forårsager misdannelser. Med en solid bestand af mariehøns kan frugtavlere dermed beskytte deres produkter på en naturlig og bæredygtig måde.

Mariehøns, mejser og bier beskytter frugtavl
Flagermus er en anden naturlig skadedyrsbekæmper, som enhver frugtavler bør danne alliance med, da detran nedlægger mange af de insekter, der volder problemer i en frugtplantage. Pindsvin har en glubende appetit på æg og larver af insekter, som angriber både blomster og frugter, så dem skal man også byde velkommen og skabe gode habitater til. En af måderne man kan gøre det på, er ved at plante levende hegn.

Den franske æblebonde, Laurence de Lisle, har mere end femten års erfaring med at dyrke æbler med hjælp fra naturens eget vagtværn. På farmen, der leverer æbler til Pink Lady®, har hun gennem en årrække holdt skadedyrene væk, ved at udsætte skadedyrenes naturlige fjender på markerne.

»Brunmider svækker fotosyntesen og æblernes vækst, når de angriber vores æblelunde. Derfor sætter vi mider af arten typhlodromus ud. De lever af brunmider, og holder derved æblelunden fri fra skadedyr, uden at skabe høsten,« siger Laurence de Lisle.

Læs mere om Pink Ladys naturlige vagtværn her

Mejser er endnu et vigtigt dyr i en frugtplantage. Mejsefugle lever af larver, orme og æbleviklere, som er meget ødelæggende for æbler. Deres larver udklækkes inde i æblet og kaldes i folkemunde for ’æble-ormen’. Derfor bør enhver fremsynet frugtavler hænge fuglekasser op i plantagen med det formål at tiltrække så mange mejser som muligt.

Bier spiller en helt afgørende rolle i forhold til frugtdannelsen, fordi de bestøver blomsterne. Bistader i nærheden af frugttræerne i blomstringsperioden gør det attraktivt for de flittige honningmagere at udføre deres arbejde.


Naturen er det foretrukne middel til at holde æblelunde fri for skadedyr, der ødelægger høsten. Foto: Pink Lady®

Krav til fremtidens frugtavl
Sekretariatsleder ved Det Økologiske Råd Christian Ege bifalder fremme af skadedyrenes naturlige fjender, som en naturlig måde at bekæmpe skadedyr indenfor frugtavl.

»Det er godt at fremme skadedyrenes naturlige fjender og føre konstant opsyn med såvel skadedyr, som naturlige fjender.«

Han efterlyser dog flere kvantitative krav for frugtavl. Det gælder både frugt, som dyrkes herhjemme og den meget store del af vores frugt, som er dyrket uden for Danmark.

»Hvor mange individer af de naturlige fjender, skal der være? Det bør være et krav, at man ikke sprøjter, før der eventuelt er konstateret angreb af skadevoldere, og kun sprøjter der, hvor skaden er,« siger Christian Ege.

Naturlige hjælpere
Hos Laurence de Lisle i Frankrig er æblelundene koloniseret af en lang række forskellige dyrearter, der hjælper med at opretholde de bedst mulige forhold for æbledyrking. I samarbejde med lokale biavlere er der installeret omkring tres bistader.

Bierne hjælper både med at bestøve æblelunden, og holde uønskede skadedyr væk fra høsten.

”Hvad angår biodiversitet, så er er en æblelund en meget gæstfrit sted. Den naturlige flora og fauna er vores redskaber til at lave de bedste æbler. Vi samarbejder med naturen selv.” siger Laurence de Lisle.

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.