SPONSERET INDHOLD

Fra e-shop til hoveddør: Sådan får du hurtig levering

Levering kan opleves som en jungle af regler, papirarbejde, toldsatser og kontakt til myndighederne. Men for danske virksomheder, der vil tage springet ud i Europa, er det blevet nemmere.

Med forventningen om god og sikker e-handel, følger forventningen om en hurtig og effektiv levering. Vores pakker skal ikke bare komme til døren; vi vil selv bestemme. Foto: PostNord Fold sammen
Læs mere

E-handlen vokser og ændrer sig hurtigt i hele verden - særligt i Europa. For danske virksomheder, som ønsker at tage springet ud på eksportmarkederne, er der gode muligheder for at gøre en god forretning. Men inden man kommer så langt, er det vigtigt at sætte sig godt ind i forholdene på de nye markeder og holde øje med krav og forventninger fra forbrugerne. For at lykkes med sin forretning, skal man have et godt produkt. Men man skal også sørge for at opbygge en vellykket logistikløsning.

»En god forberedelse er en halv succes, og hvert land har sine egne regler, afgifter og handelsbetingelser. Det kan derfor være en god investering at søge sparring hos folk, der kender markedet, så alle forhold er afdækket, inden man går i gang. Til gengæld har vi i dag mulighed for at skabe nogle meget enkle og kundevenlige rammer for selve logistikken,« fortæller Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord.

Dør-til-dør eller selvhenter? Læs mere om MyPack her

F.eks. kan man nu via et samarbejde mellem PostNord og et af Europas største pakkenetværk, DPD Group, følge sine forsendelser, mens de er på vej til modtageren.

Samme service i EU som i Danmark
»Som netbutik kan man på vores kundeportal bruge alle de samme faciliteter, når man eksporterer til udlande, som vi tilbyder i forhold til forsendelser i Danmark. Det gælder f.eks. når man vil spore sin pakke, så skal man bare ind ét sted, i stedet for at skulle ind på lokale landesider for at følge pakkerne. Det hele er tænkt sammen og brugervenligt transparent« fortæller Jørgen Fischer.

Det er også blevet muligt at levere direkte til hjemadresser i hele EU, samt Schweiz og Norge. Og levering til døren vokser markant, ikke mindst fordi forbrugerne efterspørger denne mulighed, når de køber varer på nettet. Tjenesten MyPack Home gør det muligt for nordiske netbutikker at tilbyde hjemme-levering til kunder på en stor del af det europæiske marked.

»Vi har opbygget Europas største distributionsnetværk for e-handel. Og nu kan vi tilbyde samme leveringsservices i en lang række europæiske lande som herhjemme. Så der er ingen forskel på, om pakken skal leveres i Rom eller Rudkøbing,« siger Jørgen Fischer.

Alle kunder er forskellige. Hvordan vil du nå dem?

Når pakken er på vej, får modtageren besked via sms eller mail. Derefter kan man via et link vælge imellem forskellige alternativer med hensyn til leveringsdag- og tidspunkt. Man kan også vælge levering til naboen, eller at pakken stilles ved døren.

»Vi ved, at en let returmulighed er helt afgørende for at skabe tryghed om nethandlen for modtageren, og derfor er det også tænkt ind i vores logistiktilbud til de danske netbutikker, der er klar til et europæisk eksporteventyr,« slutter Jørgen Fischer.

Nå ud til kunder i hele Europa
En af de danske virksomheder, som har glæde af de nye løsningerne, er Skandinaviens største skateshop. I en årrække har SkatePro oplevet tocifrede vækstrater, og en stor del af ordrerne kommer fra udlandet og handles bl.a. gennem SkatePros egne webshops i 18 lande.


Med kunder i hele Europa er SkatePro og Thomas Hornstrup afhængige af sikre og effektive leveringstjenester, for at tilfredsstille kundernes behov. Thomas Hornstrup, Logistics Manager hos SkatePro: Foto: Anders Bach

»Det europæiske marked er meget vigtigt for SkatePro, og med effektive og professionelle tjenester kan vi tilbyde vores kunder i en lang række europæiske lande en meget fleksibel logistik-løsning. Det er noget som kunderne har taget rigtig godt i mod,« fortæller Thomas Hornstrup, Logistics Manager hos SkatePro, der har vundet en række e-handelspriser siden etableringen i 1996.

Men ikke kun Europa er i søgelyset, når det gælder PostNords bestræbelser på at udvide service i forhold til e-handel i udlandet. Næste mål er at hjælpe nordiske kunder med at få en fod inden for på det kinesiske marked. Det sker bl.a. gennem etableringen af en nordisk webshop på eksempelvis den kinesiske Alibaba’s e-handelsplatform. Derved skabes en genvej for nordiske virksomheder til 350 mio kinesiske forbrugere.

 

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.