Forsker om efteruddannelse: "Det er ikke bare en fornuftig personalegode, men benhård nødvendighed”

Det er ikke til at sige, hvad fremtidens jobfunktioner bliver. Men sikkert er det, at de nuværende vil forandre sig eller helt forsvinde, mener arbejdsmarkedsforsker, som understreger vigtigheden af videre- og efteruddannelse. Efteruddannelse giver desuden rum for at revurdere egen praksis – og dermed blive bedre, mener professor ved CBS.

Fremtidens arbejdsmarked kommer til at se markant anderledes ud. Derfor kommer efteruddannelse til at være en bidende nødvendighed for mange. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De lande, der ikke forstår vigtigheden af videre- og efteruddannelse, taber kampen i den internationale konkurrence. De arbejdsgivere, der ikke prioriterer at opkvalificere deres medarbejdere, taber til konkurrenterne. Og de arbejdstagere, der ikke vil lære nyt, sætter sig selv i en svær og usikker situation.

Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen, som understreger behovet for fokus på efteruddannelse og “livslang læring”, som han udtrykker det, både på nationalt plan, i virksomhederne og hos den enkelte.

“Tidligere var det sådan, at bare man havde en god grunduddannelse, var man sikret over et arbejdsliv. Sådan er det ikke i dag. Du kommer til at arbejde med nogle helt andre områder, end dem, du blev uddannet til, og i dag skal alle have kompetencer til at sætte sig ind i nye ting i mange år ud i fremtiden. Derfor står livslang læring og uddannelse på dagsordenen fremover. De lande og virksomheder, som opruster hurtigst og bedst på det her, er dem, der vinder. Mens de, som ikke prioriterer det, får det svært. Efteruddannelse er ikke bare et fornuftigt personalegode, det er benhård nødvendighed,” siger han.

Kreativitet og innovation er nogle de vigtige kompetencer som Strategy Manager Marie Lund får udbygget ved at efteruddanne sig. Fold sammen
Læs mere

Lærerigt at se sig selv udefra

Også de, som allerede har en lang uddannelse bag sig, kan have gavn af at tænke efteruddannelse ind i deres professionelle liv, mener professor Jan Molin, som forsker i organisations- og ledelsesudvikling ved CBS. Efteruddannelse handler nemlig ikke bare om at lære at betjene nye systemer og maskiner eller gøre servicearbejdere til vidensarbejdere, men også om at få et rum til at gentænke sin egen professionelle praksis i en travl og kompleks hverdag:

“De fleste vidensarbejdere arbejder under betingelser, som er præget af høj kompleksitet. Og for at kunne navigere i det, er man nødt til at standardisere eller professionalisere sit arbejde. Det kan være hensigtsmæssigt i hverdagen, men det lukker også af for nogle udviklingsmuligheder. Og dét er i min optik et helt grundlæggende udgangspunkt for at søge efter- og videreuddannelse som vidensarbejder. Man bliver tvunget til at forholde sig til andre professionelle fra andre typer af arbejdspladser, som har valgt andre måder at professionalisere sig på, og man bliver tvunget til at se sig selv udefra.”

Find ud af mere om CBS Executive Sommerskole

Han mener, at efteruddannelse giver mulighed for at træde ud af nogle situationer eller problemstillinger, forholde sig kritisk til dem – og måske endda finde bedre løsninger.

“Det er svært at være i en situation og samtidig se den udefra. Et efteruddannelsestilbud giver mulighed for at træde ud af situationen. Man får et helle, hvor man kan tænke over, hvad man plejer at gøre, og nogle idéer til, hvad man kunne gøre i stedet,” siger han.

“Men efteruddannelse handler selvfølgelig også om, at der i mange moderne virksomheder opstår behov for nye kompetencer. Digitalisering er i sig selv en stor årsag til at kaste sig ud i efteruddannelse, blandt andre.”

Innovation, kreativitet og tværfagligt samarbejde

For Marie Lund, der er Strategy Manager i en større international medicinalvirksomhed, er efteruddannelse en naturlig del af arbejdslivet. Hun har blandt andet deltaget i CBS Executive Sommerskole, hvor hun fulgte et kursus om design som tilgang til innovation:

“Det er jo en måde at holde sig ved ilden på og holde hjernen i gang. Det er selvfølgelig hårdt og intenst i en periode, men for mig at se er det først og fremmest noget, der giver energi og motivation. Man møder nye mennesker, bliver inspireret og lærer nye redskaber, man kan bruge i sit arbejdsliv,” siger Marie Lund.

Netop kreativitet og innovation er nogle af de kompetencer, der kommer til at blive efterspørgsel på i fremtidens arbejdsmarked, fortæller Henning Jørgensen:

“Det er vigtigt at kunne sætte sig ind i nye ting, spille sammen med andre, være innovativ og kreativ. Man skal både være specialist, men man skal også have tværgående kompetencer. Problemer i verden kommer jo heller ikke til os som specialiserede problemer, men som sammenhængende problemer, og det kræver, at man kommer rundt om dem fra flere sider. Derfor skal man kunne arbejde i teams og finde fælles løsninger.”

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.