Barnevognen står i forhaven med den lille ny, tøjstativerne rulles ud i gågaden foran butikkerne, og Coop indfører selvbetjeningsløsningen, Scan & Betal. I Danmark tager vi måske for givet, at den slags kan lade sig gøre, uden babyen bliver kidnappet, eller tøjet og fødevarer bliver stjålet, men det er faktisk ret unikt. For i Danmark ligger vi sammen med resten af Skandinavien ualmindelig højt på listen over, hvilke lande i verden der kan bryste sig af en høj grad af tillid i samfundet.
”Tillid handler om forventning og forudsigelighed. Hvis vi oplever, at samfundet er forudsigeligt, så følger tilliden med”, siger Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet, som både skriver om og forsker i emnet.
Korruptionsbekæmpelse fra 1660
Ifølge ham er det et rigtig godt spørgsmål, hvordan det tillidsfulde samfund er blevet til, men han peger på tre historiske faktorer, som formentlig har formet kulturen.
”Selvom vi indimellem glemmer det, så er Danmark et ørige. Det betyder, at vi tidligt udviklede skibe og kunne sejle vidt omkring for at handle. Det var før, man kunne læse og skrive, og derfor måtte man lave aftaler baseret på ord. Der kunne ikke føres kontrol med et ord, men der lå alligevel en social kontrol i handlen, fordi ens ære blev reduceret, hvis andre fik at vide, man ikke holdt ord”, forklarer Gert Tinggaard Svendsen.
Han peger også på, at Danmark allerede i tiden efter krigen mod Sverige begyndte at bekæmpe korruption effektivt fra 1660. Som historikeren Mette Frisk Jensen har beskrevet, havde Danmark mistet meget land og fået behov for effektiv skatteinddrivning for at komme på ret køl igen. Så selvom motivet altså ikke handlede om tillid, så skabte mindre korruption grobund for opbygning af mere tillid og forudsigelighed i samfundet.
”Derudover er hele andelsbevægelsen, højskolerne og brugsforeningerne særligt for Danmark. Her skabte vi en tradition for at mødes, tale om tingene og nå en fælles løsning baseret på mundtlige aftaler. Det er vi gode til i Danmark, og det har givetvis også været med til at grundlægge vores tillidsfulde samfund”, siger Gert Tinggaard Svendsen.
Danskernes forhold til tillid danner også baggrund for Coops nyeste kampagne. Detailgiganten visualiserer i en helt ny video, hvordan tillid gennemsyrer vores tankegang og væremåde - uden at vi tænker over det.
Se videoen her:
Vi får mere og mere tillid
Tillid bliver målt i globale undersøgelser hvert år, og Danmark har ikke kun holdt et højt niveau, men også vist en stigning på tillidsbarometeret år for år siden 1980’erne. I den modsatte ende af skalaen er eksempelvis Brasilien, men også europæiske lande som Luxembourg og Frankrig har lav tillid. Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at den slags ikke kun viser sig i målinger men også i gadebilledet.
”I Brasilien er der eksempelvis vagter over alt. Selv uden for små grønthandlere, står der bevæbnede mænd. Det er et udtryk for lav tillid, og det kan være med til at påvirke os til at tænke, der er noget galt. På samme vis kan vi opfatte, at tilliden er truet herhjemme i Danmark, hvis supermarkederne låser mørbraden inde, eller hvis traditionen om vejboder på landet forsvinder”, siger Gert Tinggaard Svendsen.
Det tveæggede digitale sværd Han beskriver, at det fysiske møde mellem mennesker er essentielt for tillid, og derfor er de digitale tider et tveægget sværd. Bliver de brugt til at facilitere møder mellem mennesker og forbinde os, kan de påvirke tilliden i samfundet i en positiv retning. Gemmer vi os derimod bag skærmene, kan det have en negativ effekt.
”Tjenesten Uber er et eksempel på teknologi, som faktisk fremmer mødet mellem mennesker. Det er i mødet med hinanden, vi skaber tillid, og vi er nødt til fortsat at værne om den i Danmark”, siger Gert Tinggaard Svendsen og peger på, at kontrol tager over, hvis vi mister tilliden.
”Det betyder, at varerne i supermarkederne bliver dyrere, fordi der skal løn til vagter og kontrolsystemer, og på kontorarbejdspladserne skal vi rapportere og kontrollere i stedet for at bruge tid på vores kerneopgaver”, siger han og tilføjer, at tillid og danskernes placering i globale lykkemålinger måske også har en sammenhæng.
”Undersøgelserne har i hvert fald vist os, at når vi som mennesker lykkedes med samarbejder og aftaler baseret på ord og tillid, så bliver der frigivet oxytocin i hjernen, og det er forbundet med lykke. Der er grund til at passe godt på tilliden”.
