Annonce
Annonce

Forsikring mod fyring

Lønmodtagerne har for længst fået øjnene op for lønsikring som et sikkerhedsnet ved en eventuel afskedigelse. Men selv om privatøkonomien ikke bliver slået i stykker, kan selvtilliden godt få et hak, og forsikringen giver normalt ikke garanti for et nyt job. Hos Fri Forsikring og Krifa Forsikring forholder det sig imidlertid anderledes.

Læs mere
Fold sammen

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Karriereguiden'. Se alle artikler her

Af Katrine Krebs

Fri forsikring tilbyder gennem pengeinstitutter og forsikringsselskaber forsikring mod ledighed, og Krifa Forsikring gør det samme til medlemmerne af fagforbundet Krifa. Begge steder følger et outplacementforløb hos Job Vision automatisk med.

”Outplacement er en del af vores forsikring, fordi vi ved, at det virker. Den ledige får en positiv oplevelse og kommer hurtigt i nyt job. Som forsikringsselskab sparer det os lønsikringsudbetalinger, og kunderne kommer hurtigere i job igen. Vores motivation er, at vores kunder føler sig positivt behandlet og kommer godt videre,” fastslår direktøren for Fri Forsikring, Kurt Sørensen.

Flere forsikringsniveauer
”Over tid har vi lært, at det allervigtigste er at komme i et outplacementforløb umiddelbart efter en afskedigelse. En lønsikringskunde skal derfor melde det til os senest to uger efter opsigelsen. Omfanget af forløbet afhænger af den enkeltes forsikringsaftale,” forklarer Kurt Sørensen.

Afhængigt at lønniveau i nuværende ansættelse kan alle lønmodtagere tegne lønsikring op til 21.000 kroner om måneden oven i dagpengesatsen. Der er også mulighed for udvidede aftaler. For de større forsikringer omfatter outplacementforløbet både tilbud om personlig samtaler under ansættelse og efter opsigelse samt et reelt rekrutteringsforløb.

Outplacement er til alle
”Det er mig en gåde, at alle, der sælger lønsikringer, ikke har et outplacementforløb. Der er mange aktører fra a-kasser til pengeinstitutter. Ét er økonomi, men noget andet – og endnu vigtigere – er det menneskelige og langsigtede perspektiv. Målet
med outplacementforløbet fra Job Vision er at få opsagte i nyt job, inden de reelt bliver ledige,” forklarer Kurt Sørensen.

Krifa har tidligere ejet Job Vision, der i dag er en selvstændig virksomhed, hvor Fri Forsikring og Krifa Forsikring køber outplacementforløb for deres kunder.

”På grund af den tidligere forbindelse er samarbejdet naturligt opstået. Men det består, fordi de leverer gode resultater og flytter folk positivt. Hos A-kasse og andre instanser møder ledige et regelsæt og risiko for sanktioner. Hos Job Vision møder de en åben atmosfære, der sætter deres fremtid i fokus,” fortæller direktør Kurt Sørensen.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Karriereguiden'. Se alle artikler her