Annonce
Annonce

Forretningssystemer – et marked i forandring

Læs mere
Fold sammen

Efter en finanskrise hvor mange IT-projekter har været sat på hold er der igen grøde i markedet for nye forretningssystemer. Dette gælder alle kategorier af systemer herunder ERP, HR, CRM og Business intelligence.

Med større tiltro til fremtiden vil virksomhederne foretage investering i nye teknologier. Her udgør ERP-systemet et meget vigtigt element, som oftest er limen som får virksomhedens forretningsprocesser til at hænge sammen.

Mange virksomheder skifter i gennemsnit ERP-system hvert tiende år. Enten fordi de forretningsmæssige forhold har ændret sig eller på grund af teknologiske forhold. Forretningsmæssigt kan man være ved at vokse ud af den eksisterende løsning, virksomheden er gået ind på nye markeder, er vokset gennem opkøb eller udvider produktporteføljen. Der kan naturligvis også ligge tekniske eller forældelsesmæssige årsager bag en udskiftning, hvilket vi i disse år ser, fordi virksomhederne ikke har fået opgraderet deres systemer i tide.

Mange projekter vil blive igangsat, såvel dem som er virksomhedsstrategiske, men også mange vil have et øget fokus på realisering af en businesscase ved en optimerings- og vækst scenarie og samtidig erstatte forældet teknologi. Vi vil også se en række virksomheder benytte teknologien til at binde virksomheden sammen på tværs af afdelinger og geografiske skel. Dette indebærer også at vi vil se forretningen tage større ejerskab over projekterne og dermed anerkende det faktum at forretningsystem projekter er mere forretnings- og forandringsprojekter end IT-projekter.

Kunne du tænke dig at deltage på Danmarks største konference om forretningskritiske løsninger til erhvervslivet d. 19 november? Tilmeld dig her

Der sker også mange forandringer på markedet. Mange leverandører har over de seneste år foretaget en større omskrivning af deres systemer for at imødekomme nye teknologiske krav fx cloud, mobilitet, sociale medier, business intelligence mm. Og der er fortsat mange systemer og leverandører på markedet og den konsolidering som vi har set på såvel system og partnersiden vil fortsætte. De store bliver større – og som en konsekvens af dette vil nye opstå. På selve produktsiden vil de kendte produkter fortsat være på markedet og der kommer til at gå lang tid før de udfases. På partnersiden vil specialiseringen fortsætte og der vil blive yderligere arbejdet på at skabe ekstra værdi med såvel egne løsningsudbud, branchefokusering samt implementerings metoder. Samtidig stiller de store leverandører større og større krav til partnernes kompetencer, som gør det sværere at være den lille spiller.

Alle taler om cloud, og på forretningssystemer er dette også begyndt at blive hverdag. Men cloud er mange forskellige ting. HR, CRM og andre Best-of-Breed systemer leveres stort set i dag udelukkende via skyen, hvorimod vi på ERP ser mange hybride løsninger, alt fra hosting, fælles infrastruktur, leje ordninger til rene såkaldte multi-tennant løsninger. Ydermere pågår der fortsat udvikling indenfor forbedrede brugergrænseflader og integrations platforme for også at skabe større brugeroplevelse og bedre integrationer til systemer i omverden.

Markedet er fortsat uigennemsigtigt – og der er mange at vælge imellem såvel på system som partnersiden. Man skal tænke sig godt om inden man investerer i nye systemer, og det valg man foretager sig vil have betydning mange år frem.

Forretningssystemer konferencen er med til at skabe den ønskede gennemsigtighed og med mere end 35 forskellige leverandører, tilsvarende antal foredrag, mulighed for at møde uvildige rådgivere mm., så vil man som deltager i Forretningssystemer2015 blive klædt lidt bedre på til at træffe de nødvendige strategiske beslutninger. Vi ser frem til at byde dig velkommen på Forretningssystemer2015.

Herbert Nathan
Managing partner
HerbertNathan & Co

Kunne du tænke dig at deltage på Danmarks største konference om forretningskritiske løsninger til erhvervslivet d. 19 november? Tilmeld dig her