Annonce
Annonce

Find vej gennem støtte-junglen: Sådan får du penge til innovation

Der findes en lang række offentlige fonde, hvor virksomheder kan opnå støtte til, at udvikle og markedsmodne nye produkter, men det kræver forberedelse – og overblik – at finde vej til pengene

Det er ikke kun i toppen af erhvervslivet, at innovation og forretningsudvikling ligger højt på dagsordenen – også politikerne er med på vognen, og det har gennem de seneste år ført til oprettelsen af en række fonde og støtteprogrammer, der hjælper iværksættere og virksomheder på vej. Både nationalt, hvor eksempelvis Danmarks Innovationsfond årligt bevilger  millioner af kroner til ”strategisk forskning” og internationalt, hvor EU-programmer som Horizon 2020 også skaber muligheder for danske virksomheder.

Har du en god idé, er det således bare med at komme ind i kampen om milliarderne, og objektivt set har danske virksomheder gode muligheder for at få bevilget støtte. Det mener Kenneth Glarbo, partner i Innovayt, der rådgiver virksomheder om innovation – herunder ikke mindst hvordan den kan finansieres.

”Set fra helikopteren er det relativt nemt at være inden for skiven af, hvad der kan støttes – det kræver egentlig blot, at du har en god idé, hvor der skal overvindes nogle teknologiudfordringer før den kan foldes ud,” siger han.

”Men når man så ser på, hvilke projekter, der rent faktisk opnår støtte, så er det klart, at det kræver en hel del forberedelse.”

Drag ud i rådgiverland
Her er det gode råd, at danne sig et overblik over de rådgivningsmuligheder, der findes. Det er nemlig ikke altid ligetil at finde ud af, hvilken pengetank, det giver mening at bruge sin tid på.
”Udfordringen kan være at finde ud af, hvor man skal søge. Der kan du finde mange bud ved at kigge på nettet, men der kan være langt til at finde et valideret match. Samtidigt skal du have lavet en ansøgning af en vis kvalitet, hvis projektet skal tages i betragtning,” siger Kenneth Glarbo.

Han fremhæver regionernes EU-kontorer som en god indgang til eksempelvis Horizon 2020, ligesom der er rådgivning at hente hos både kommunerne og i de regionale væksthuse. Herefter kan der så være fornuft i at tage fat i en privat aktør, der kan hjælpe med udfærdige og målrette ansøgning.

”Det varierer meget, hvor meget der bliver støttet, og det er i spændet fra små studier, hvor du får måske 200.000 kroner og op til store projekter på måske 35 mio. Derudover er der forskelle i de krav, der følger med pengene, hvor en del for eksempel kræver samspil med et universitet,” siger Kenneth Glarbo.

Under alle omstændigheder er det et område, som det giver mening at sætte sig ind i for de fleste innovative virksomheder. Få overblik over en række af de mest oplagte innovations-pengetanke her på siden eller læs mere om mulighederne og find gode råd på www.innovayt.eu