SPONSERET INDHOLD

Familiehygge og snegaranti: Derfor skal du til Norge i julen

Når vi samles til juletid, er det ikke bare familien og det nære, vi samles om. Det er i høj grad også traditionerne og det evige håb om den hvide snedækkede jul.

Med snegaranti i de store fjelde, med skiløb hele dagen og med knitrende pejs og hyggelige hytter har Norge alle rammerne til den perfekte, hvide jul. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Julen er de store forventningers tid. Vi skal have de rigtige gaver, og håber, at vi også selv har købt de rigtige. Vi skal have den rigtige familiehygge, vi skal have den rigtige mad, der vel at mærke også skal tilberedes på den helt rigtige måde. Og så skal der frem for alt være sne. Jo mere, jo bedre.

”Vi er opdraget med den hvide jul gennem Disney, Dickens og alle film i tv. Billedet på julen er altid, at den er fyldt med smuk, hvid puddersne og glade børn i sneboldkamp. Men det er også en af de ting, vi ikke ligefrem forventer. Vi har trods alt vænnet os til, at julen er uperfekt,” siger livsstilsekspert- og trendforsker Julia Lahme.

Garanti for hvid jul
Vores naboer fra Norge kan prale af langt oftere at have hvid jul, end vi kan herhjemme i Danmark. Deroppe er store dele af landet hvert år dækket af et tykt lag sne, og især i fjeldene er der mere eller mindre garanti for hvid jul. Dermed har vi danskere også muligheden for at få vores snedækkede drømmejul ganske tæt på hjemmet.

Og Norge i julen er på mange områder anderledes end Danmark. Her kan man stå på ski dagen lang med familien, nyde en kop med varmt under et pitstop på et af fjeldenes caféer, og så er det ellers hjem foran brændeovnen i hytten, når aftenen falder på. Muligheden for at samle flere generationer væk hjemmefra, kan give mange yngre familier en oplagt mulighed for at skabe nye traditioner. Når den yngre generation overtager værtskabet fra den ældre i julen, opstår en chance for at skabe nye traditioner.

”Mange unge familier skal i gang med at skabe deres egne traditioner, og mange ønsker også at vise, at de ikke er bundet af andres krav og forventninger. Derfor kunne man godt tænke sig, at det for nogle ville være oplagt at samle familien i en hyggelig hytte på et snehvidt bjerg,” fortæller Julia Lahme.

Kaneture, julemarkeder og snedækkede fjelde. Julen er en oplagt tid at tage op til de norske fjelde. Foto: Visit Norway Fold sammen
Læs mere

Netop det, at man ved at tage hjemmefra til udlandet i julen for at skabe sine egne oplevelser og traditioner, kan være en af de ting, der vil lokke danskerne afsted til fjeldene, når julen begynder at falde på. Efterhånden som børneflokken vokser, og man er flere generationer samlet til jul, kan lejligheden eller mors gæsteværelse vise sig at blive lige småt nok.

Julen på fjeldet giver muligheden for både at nyde højtiden og samværet med familien, og nyde den store norske natur. Her kan dagtimerne bruges på ski, og om aftenen kan man sidde indenfor i varmen, nyde den gode julemad og være sammen med familien på en anderledes måde. Mange skiområder har desuden deres eget program, man som gæst kan deltage i, hvis man har lyst. Alt fra sneboldkampe, til julegudstjeneste i den lokale kirke, til julemiddag på selve juleaften.

”Traditioner har vi jo, fordi vi det er noget vi elsker at lave sammen. Og den slags kan man sagtens skabe sammen som familie. Vi elsker at komme hjem til mor i julen, fordi det er vi vant til, men det kunne lige så godt være et andet sted, vi samles. Det handler om, hvad vi holder af at gøre,” siger Julia Lahme.

Den uperfekte jul
Skønt mange af os år efter år har en romantisk tanke om den helt perfekte jul, står drømmen ofte i skærende kontrast til realiteterne. Den smukke, hvide jul ender alt for ofte med en klassisk forblæst og regnvåd dansk december, der ligger milevidt fra den drømmejul, mange går rundt og håber på. På samme måde går det med flere steder med familiehyggen, som mange sikkert kan nikke genkendende til, alt for ofte mangler de helt rigtige ingredienser; den gamle familieopskrift på vaniljekranse er ikke blevet fulgt, og skal man nu have and eller flæskesteg juleaften?

Læs mere om julen i Norge

”Vi har alle vores egen ide om, hvordan tingene skal være, og vi vil meget nødigt overraskes. Selv små forandringer kan for mange være svært helt at acceptere. Der skal være enighed om tingene, før noget kan ændres, ellers bliver nogle skuffede,” fortæller Julia Lahme.

Ét af vores evige håb til julen er, som nævnt, at sneen vil dale blødt over landet hele december. Det er altid et samtaleemne op til jul. Aviser og tv har daglige prognoser om muligheden for hvid jul, mens regnen den pisker mod ruderne hele måneden.

”Det er den eneste højtid, der er hellig for os. Den formår at samle os i en tid, hvor vi bliver mere og mere adskilte af travlhed, karriere og hektiske liv. Vi drømmer om den perfekte jul, fordi den giver os tid til hinanden,” siger livsstilsekspert og trendforsker, Julia Lahme.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.