Annonce
Annonce

Fagligheden skal i højsædet i fremtidens sundhedsvæsen

Genrefotos af Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt. Fold sammen
Læs mere

Der er et paradigmeskifte i gang i sundhedsvæsenet. Produktivitetskrav er ikke lig med mere sundhed for pengene. Skal værdien for patienterne sikres, er det god ledelse og høj faglighed, der skal i fokus.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Af Simone Okkels

Høj produktivitet er ikke lig med høj effektivitet, når vi taler om sundhedssektoren og at sikre patienterne den bedste behandling. Fremtidens sundhedsvæsen skal bevæge sig væk fra aktivitetsmål og have mere fokus på at skabe værdi for patienterne.

“Grundlæggende kan man sige, at vi i Danmark har nogle særlige vilkår, da vi har tværfaglige ledelser på flere ledelsesniveauer både i hospitalsledelsen og på de enkelte afdelinger. Når vi taler om ledelse i sundhedsvæsenet foregår det på tværs af faggrænser og specialer. Der, hvor ledelse lykkes, er når de fagligheder bliver bragt i spil sammen,” siger Lars Dahl Pedersen, hospitalsdirektør og formand for DSS.

Sundhedsvæsenet er under konstant forandring, og de ledelsesformer, incitamentsstyring og centralstyring, der gav mening i 00erne, er i dag blevet for dominerende og dermed dysfunktionelle. Sådan lød det på en nylig konference om morgendagens sundhedsvæsen afholdt af DSS i Middelfart. I dag er der behov for mere værdibaseret styring og en stærkere decentral ledelse med tværsektorielt fokus.

“Sundhedspersonalet står i et krydsfelt. Det er fagligt udfordrende, og man kan se, at det man gør, gør en forskel for borgere og patienter. På den led er det attraktivt at være leder i sundhedsvæsenet, men det kan være svært med alle de krav og forventninger, man møder fra både medarbejdere og borgere samt de politiske og administrative ledelse,” siger Lars Dahl Pedersen.

Fagligheden skal genaktiveres
Ifølge Lars Dahl Pedersen skal morgendagens sundhedsvæsen netop kunne agere i det her felt på tværs af faggrænser og sektorer på en måde, så borgerne oplever en sammenhæng. Det skal man som leder være med til at møde, og det kræver en genaktivering af fagligheden, siger Mads Leth Jakobsen, lektor hos Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

“På sundhedsområdet er der et paradigmeskifte i gang. Det handler om, hvad vi skal styre efter, og det er mere værdi for patienten, mindre fokus på aktivitetsmålene og hvilken rolle, de sundhedsprofessionelle skal have i det,” siger han.

Han forsker i styring og ledelse på sygehusområdet og ser i mange sammenhænge en bevægelse over mod, at det netop er ved at skabe værdi for patienterne, at man får aktiveret de fagprofessionelles rolle.

“Vi skal væk fra den hårde styring på aktivitetsmål og overlade det mere til afdelingerne at finde ud af, hvad de relevante mål er. Resultatstyringen skal hænge bedre sammen med de professionelles arbejde og kunne bruges som læringsredskab på afdelingerne,” siger Mads Leth Jakobsen.

Lægerne skal kunne se meningen med styringen
I den sammenhæng er det vigtigt, at de meget højprofessionelle faggrupper som læger og tandlæger, tager ­styringstankerne til sig. De har typisk en meget stærk faglig identitet og stærke normer om, hvad der er rigtigt og forkert.

“Vil vi ændre noget i sundhedsvæsenet, er vi nødt til at tale ind i deres professionalisme. Vil vi have langvarige ændringer, skal vi have dem til at indarbejde det i deres normer. Det er svært at flytte sundhedsvæsenet, hvis det er i strid med, hvad klinikerne mener er god faglighed,” siger Mads Leth Jakobsen.

Den nye styring med patienten i fokus taler bedre til fagligheden end de gamle produktionsmål, mener lektoren. Men det betyder ikke, at der ikke kan være udfordringer. For med mere autonomi til afdelingerne, skal ledelsen også kunne få medarbejderne til at agere udviklende og innovativt, forklarer Mads Leth Jakobsen.

“Det er en vigtig pointe for de styringsreformer, der er i gang nu. Man vil gerne inddrage og motivere, men skal man det, skal man også hjælpe klinikerne til at være kompetente til dette. Folk er ikke innovative, hvis de ikke ser en glæde i det de gør og føler sig kompetente i det. Det kræver, at man har understøttende ledelse,” siger han.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her